Vores søn på 8 reagerer meget kraftigt (enorm vrede og ked-af-det-hed) i fx situationer. Det kan være vinterferien er slut og skolen starter. Pludselig om morgenen vil han IKKE i skole, på trods af at han generelt er glad for skolen og trives med det faglige, med lærerne og kammeraterne. Andet ex: det er lørdag formiddag og han skal til sport. Vi har haft god tid om morgenen, han er behørigt varslet og humøret er godt. Da vi skal afsted, kokser alt alligevel for ham og han ender med at stikke af i vrede ude på gaden. Tredje ex: Han skal have svømmemærkesvømning i skolen, men nægter at tage afsted fordi "det er kedeligt bare at svømme"... Han kommer for sent til første time og ender alligevel med at stikke af på vej til skolen.
Vi fornemmer, at det er noget med præstationsangst og er meget klar på, at tale med ham om hvad han tænker.
Vi synes samtidig, vi gør ham en bjørnetjeneste, hvis vi ikke klart indikerer, at når man melder sig til en aktivitet, så skal man gå til det. Eller at man skal i skole...
Han er generel en følsom og humoristisk dreng med stor fantasi og interesse og viden. Han elsker at spille Nintendo og iPad, men har begrænset spilletid (4 t om ugen). Han har tidligere gået til to aktiviteter om ugen, men af ovennævnte grunde, droppede vi den ene. Vi er trætte af at føle os manipulerede af de enorme vredesudbrud og trætte af, at føle at vi ikke forstår, hvad han forsøger at sige til os. Vi er også trætte af at skulle bruge en lille time på konfliktløsning med ham mandag morgen (med to andre mindre børn også) og igen ende med at måtte droppe svømning, fordi det ikke lige passer ham og han laver en scene, så han kommer for sent.
Vores spørgsmål: hvad er det bedste at gøre? Droppe aktiviteter i en periode? Tvinge ham til svømning en halv time om ugen (nuværende niveau)? Eller noget helt andet?
Tak! :-)
Lindas svar
Kære mor og far til denne 8- årige dreng.
Rigtig godt, at I lytter til jeres indre fornemmelse af, at nu er det nok. Det er også dejligt at høre, at I er meget bevidste opdragere: I advarer ham i god tid om forandringer, i søger for at være i god tid, I giver ham begrænset spilletid på Nintendo og IPad, I fornemmer, at han måske har for meget program og dropper den ene aktivitet om ugen. Jeg kan dermed høre, at I har en god fornemmelse for jeres børn og deres behov. Så når tror, at det har noget med præstationsangst at gøre – så den vil jeg gerne bygge videre på den tanke:
8-årige er små observatører i verden og vurderer nøje, hvem der lykkes og hvordan, hvad er rigtigt at gøre og hvad er forkert. Samtidig kommer øgede krav i skolen – at det ikke længere bare er leg det hele. Mon den beskrivelse passer til jeres søns oplevelse af tingene?
Råd 1: Når forældre skal håndtere deres børns præstationsangst, stress og bekymring omkring det at slå til, så er et vigtigt fokuspunkt: Fokus på indsatsen mere end resultat!
Det betyder i praksis: At når I forsøger at komme afsted om morgenen, så skal I rose de tiltag jeres søn alligevel gør, for at komme ud af døren, snarere end at fokusere på at I kommer for sent. Er han fx villig til at tage fat i jakken, begynde med skoene, gå hen mod døren. Så er det her I skal rose og støtte. ”Dejligt at du går med, skønt at du begynder på skoene, fint du tager selen på…”. Al hans good-will skal tales op. Dette skal både mindske oplevelsen af fiasko hos jeres søn, når han ”stikker af” og fjerne noget af presset fra ham. Resultat (om ham rent faktisk kommer afsted og til tiden) er meget sværere for ham at styre end de bidder af handling, der går forud.
Råd 2: Hvis jeres søn føler sig presset af indtryk, krav eller socialt pres, så er det lettere at tage tingene lidt i bidder. Lær ham at forholde sig til ET skridt ad gangen (og ros progressionen). Gennemgå delelementerne i det der skal ske (ikke kun ”O m lidt skal du til svømning” men hellere: ” Om lidt tager vi jakke og sko på og sætter os ud i bilen, så vi kan køre til svømning&rdquo
I kan måske endda tegne processen for ham… Det kan virke, som om I gør ham mindre, når I tegner tingene for ham, men det er en hjælp for børn, der er overbebyrdede at have simplere formidling og krav i en periode.
Råd 3: Ang. Om I skal tage ham med eller ikke. Jeg synes I skal gøre som I plejer og insistere på, at når man har meldt sig til noget, så deltager man også. Det lyder desuden som en vigtig værdi for jer, så hold fast i det. Jeres opgave er så, at hjælpe ham til at lykkes i det, som nævnt ovenfor. OG skulle han så stadig (efter nogle forsøg) nægte at tage med og ”stikke af” igen, så lad ham tage ansvar for det. Han er så stor nu, at han selv forstår konsekvenserne af sine handlinger, og han vil hurtigt mærke at DET også er kedeligt - så længe det ikke isolerer ham for meget.
Jeg ønsker jer ALT det bedste.
Venlig hilsen Linda Stæhr
Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk
Linda Stæhr tilbyder foredrag og rådgivning af småbørnsforældre. Omdrejningspunktet er at give konkrete her-og-nu løsninger til hverdagen, og give forældrene styrke til at imødegå fremtidige udfordringer i familien med kærlighed, handleparathed og stor autoritet.
Se Lindas hjemmeside: Trivselifamilien.dk
