Hjælpe syrisk familie?

Hejsa!

Min datter går i klasse med med en pige, hvis familie er kommet fra Syrien for et par år siden. Jeg har talt lidt med dem og vi kommunikerer nogenlunde sammen på dansk. Jeg ved at de ikke har et særlig stort netværk - hvis de næsten har ét? Jeg har tænkt at sige til dem, at de altid må spørge mig hvis der er noget de ikke forstår ift. skolen fx. Eller forklare at jeg gerne vil være den de altid kan komme til uanset hvad.Men jeg ved ikke om jeg overskrider nogle grænser hos dem? Er der nogle, der har erfaringer de vil dele vedr. flytningefamilier? 

På forhånd tak.

Hvis du har modet så inviter dem hjem til kaffe eller middag. 

Momselomse skriver:

Hejsa!

Min datter går i klasse med med en pige, hvis familie er kommet fra Syrien for et par år siden. Jeg har talt lidt med dem og vi kommunikerer nogenlunde sammen på dansk. Jeg ved at de ikke har et særlig stort netværk - hvis de næsten har ét? Jeg har tænkt at sige til dem, at de altid må spørge mig hvis der er noget de ikke forstår ift. skolen fx. Eller forklare at jeg gerne vil være den de altid kan komme til uanset hvad.Men jeg ved ikke om jeg overskrider nogle grænser hos dem? Er der nogle, der har erfaringer de vil dele vedr. flytningefamilier? 

På forhånd tak.

Jeg tror helt sikkert de vil blive glade for det. Her i vores kommune bliver der lige nu oprettet netværksfamilier, der har været 2 møder i denne her uge hvor man kunne komme og melde sig. Så bliver man matchet med en familie. Der er et asylcenter for børnefamilier som er 'åbnet' for ikk så længe siden. Synes det er en fantastisk ide. 

Momselomse skriver:

Hejsa!

Min datter går i klasse med med en pige, hvis familie er kommet fra Syrien for et par år siden. Jeg har talt lidt med dem og vi kommunikerer nogenlunde sammen på dansk. Jeg ved at de ikke har et særlig stort netværk - hvis de næsten har ét? Jeg har tænkt at sige til dem, at de altid må spørge mig hvis der er noget de ikke forstår ift. skolen fx. Eller forklare at jeg gerne vil være den de altid kan komme til uanset hvad.Men jeg ved ikke om jeg overskrider nogle grænser hos dem? Er der nogle, der har erfaringer de vil dele vedr. flytningefamilier? 

På forhånd tak.

Flygtninge, syrere etc. er lige så forskellige som fx danskere. Nogle er reserverede, andre er åbne - jeg har dog selv primært oplevet stor gæstfrihed og åbenhed fra de herboende syriske flygtninge, jeg har kontakt til. Hellere spørge én gang for meget end én for lidt, tænker jeg, så en invitation til en kop kaffe og en snak er da en god start. 

lineog4 skriver:

Hvis du har modet så inviter dem hjem til kaffe eller middag. 

Ja, det var en god idé

Mor og meget mere skriver:

Flygtninge, syrere etc. er lige så forskellige som fx danskere. Nogle er reserverede, andre er åbne - jeg har dog selv primært oplevet stor gæstfrihed og åbenhed fra de herboende syriske flygtninge, jeg har kontakt til. Hellere spørge én gang for meget end én for lidt, tænker jeg, så en invitation til en kop kaffe og en snak er da en god start. 

Ja, det tror jeg da jeg vil

Mor og meget mere skriver:

Flygtninge, syrere etc. er lige så forskellige som fx danskere. Nogle er reserverede, andre er åbne - jeg har dog selv primært oplevet stor gæstfrihed og åbenhed fra de herboende syriske flygtninge, jeg har kontakt til. Hellere spørge én gang for meget end én for lidt, tænker jeg, så en invitation til en kop kaffe og en snak er da en god start. 

Okay, tak! Det vil jeg prøve...

Det skader aldrig at tilbyde sin hjælp, men jeg vil også påpege, at det er vigtigt ikke ubevidst at umyndiggøre folk, bare fordi de er flygtninge eller udlændige. 

Jeg har igennem mange år haft meget kontakt med mange forskellige indvandrere og lignende og selvom alle selvfølgelig er glade for folks gæstfrihed og åbenhed, så hører jeg også tit, at mange folk har oplevelsen af netop at blive umyndiggjort eller opfattet som nærmest fatsvage. Mange gange kan (og har lyst til) folk godt løse deres problemer selv - og mange er faktisk også gode til at opsøge hjælp, hvis de oplever udfordringer.

Behandl dem, ligesom du ville behandle de fleste andre mennesker - det kan også nogle gange godt virke nedværdigende for folk at blive særbehandlet eller opfattet som mindre i stand til at klare deres udfordringer - det er vigtigt at finde en balancegang, så man heller ikke presser sig for meget på som "den store redder" - af og til ønsker folk det faktisk ikke. 

Hermed ikke sagt, at jeg ikke forstå dine gode intentioner! Og det er absolut ikke en dårlig idé at signalere overfor dem, at du har lyst til at føre bekendtskab med dem og at de altid er velkomne - hvis du virkelig ønsker at de skal være en del af din omgangskreds, så er det da en god idé at invitere dem på en kop kaffe - men overvej også, at det eventuelt godt kan virke overrumplende for dem, at du går udfra at de måske har brug for hjælp, fordi de er flygtninge - især taget i betragtning af at du siger, at de har været her i flere år. 

Det er en rigtig god gerning at yde og tilbyde sin hjælp overfor folk der har brug for det - men alle flygtninge har ikke automatisk behov for en "hjælper" og kan også som sagt selv gribe deres problemstillinger an, ligesom ethvert andet menneske. 

Men det ville da være skønt for dem, hvis du kunne udvide deres omgangskreds, hvis det er noget de altså ønsker - så kaffe-invitationen vil aldrig skade at prøve. Det er jo også en grundlæggende del af integration, at man kommer i kontakt med hinanden  

Aristocats skriver:

Det skader aldrig at tilbyde sin hjælp, men jeg vil også påpege, at det er vigtigt ikke ubevidst at umyndiggøre folk, bare fordi de er flygtninge eller udlændige. 

Jeg har igennem mange år haft meget kontakt med mange forskellige indvandrere og lignende og selvom alle selvfølgelig er glade for folks gæstfrihed og åbenhed, så hører jeg også tit, at mange folk har oplevelsen af netop at blive umyndiggjort eller opfattet som nærmest fatsvage. Mange gange kan (og har lyst til) folk godt løse deres problemer selv - og mange er faktisk også gode til at opsøge hjælp, hvis de oplever udfordringer.

Behandl dem, ligesom du ville behandle de fleste andre mennesker - det kan også nogle gange godt virke nedværdigende for folk at blive særbehandlet eller opfattet som mindre i stand til at klare deres udfordringer - det er vigtigt at finde en balancegang, så man heller ikke presser sig for meget på som "den store redder" - af og til ønsker folk det faktisk ikke. 

Hermed ikke sagt, at jeg ikke forstå dine gode intentioner! Og det er absolut ikke en dårlig idé at signalere overfor dem, at du har lyst til at føre bekendtskab med dem og at de altid er velkomne - hvis du virkelig ønsker at de skal være en del af din omgangskreds, så er det da en god idé at invitere dem på en kop kaffe - men overvej også, at det eventuelt godt kan virke overrumplende for dem, at du går udfra at de måske har brug for hjælp, fordi de er flygtninge - især taget i betragtning af at du siger, at de har været her i flere år. 

Det er en rigtig god gerning at yde og tilbyde sin hjælp overfor folk der har brug for det - men alle flygtninge har ikke automatisk behov for en "hjælper" og kan også som sagt selv gribe deres problemstillinger an, ligesom ethvert andet menneske. 

Men det ville da være skønt for dem, hvis du kunne udvide deres omgangskreds, hvis det er noget de altså ønsker - så kaffe-invitationen vil aldrig skade at prøve. Det er jo også en grundlæggende del af integration, at man kommer i kontakt med hinanden  

Her i Roskilde hvor vi har haft asylcenter og nu er det blevet til primært unge der har fået asyl. Der har de fleste flygtninge ytret et stort ønske om at komme i kontakt med danskere især for at lære det danske sprog. Der er hele tiden opslag on nab ønsker venskabsfamilier og der er en stor taknemmelighed for at nogle vil åbne deres hjem. 

At række hånden ud handler ikke om at umyndiggøre, men om at anerkende det kan være skide svært at være i er nyt land og det Lan være utrolig ensomt. Jeh har selv prøvet det af to omgange selvsagt og ikke af nød og jeg ville have elsket hvis flere havde rakt hånden ud og have haft modet til at trodse janteloven (som så ikke burde have gjort sig gældende i de lande ). 

lineog4 skriver:

Her i Roskilde hvor vi har haft asylcenter og nu er det blevet til primært unge der har fået asyl. Der har de fleste flygtninge ytret et stort ønske om at komme i kontakt med danskere især for at lære det danske sprog. Der er hele tiden opslag on nab ønsker venskabsfamilier og der er en stor taknemmelighed for at nogle vil åbne deres hjem. 

At række hånden ud handler ikke om at umyndiggøre, men om at anerkende det kan være skide svært at være i er nyt land og det Lan være utrolig ensomt. Jeh har selv prøvet det af to omgange selvsagt og ikke af nød og jeg ville have elsket hvis flere havde rakt hånden ud og have haft modet til at trodse janteloven (som så ikke burde have gjort sig gældende i de lande ). 

Jeg er fuldstændig enig med dig. Jeg gør bare opmærksom på, at der skal findes en balancegang - jeg har hørt fra mange flygtninge, at de netop desværre nogle gange føler sig umyndiggjorte af velmenende danskere. Jeg hjælper da også flygtninge og har gjort det i utroligt mange år nu, jo netop derfor jeg også deler ud af "den anden side" af hjælpe-historien. Jeg har endnu ikke mødt nogle der ikke brød sig om at nogle rakte hånden ud, men samtidig har jeg også mødt mange, som føler de bliver opfattet som hjælpeløse eller ude af stand til selv at tage fat om sine problemer, blot fordi de er flygtninge. Her taler jeg ikke om det at invitere dem på en kop kaffe og hermed prøve at skabe en relation, for det skader aldrig at prøve med nogle mennesker uanset om de er flygtninge eller ej, jeg taler primært om udmeldingen omkring, at der tilbydes hjælp hvis der feks. er noget de ikke forstår i skolen - hvis man måske først får åbnet op for relationen aka. kaffe-invitationen, så kan det jo være at eventuelt hjælp vedrørende forskellige ting i Danmark narturligt kommer på tale. Men jeg ville være påpasselig med at udmelde ud af det blå, som det første, at jeg gerne vil hjælpe, hvis der er noget de ikke forstår - der er intet galt i dette som sådan, men hvem siger, at de nødvendigvis ikke trives med at forstå det danske system eller skolen? At være flygtning er jo ikke lig med at være ude af stand til at sætte sig ind i systemer eller at kunne forstå breve på forældreintra og så videre - det kan mange godt selv finde ud af og jeg går ikke automatisk udfra, at folk har svært ved tingene, blot fordi de befinder sig i Danmark, i hvert fald efter at have været her i et par år - hermed ikke sagt at jeg ikke ville tilbyde min hjælp, det gør jeg som sagt hjertens gerne og har jo også været i gang i mange forskellige sammenhænge igennem årene, men jeg stræber stadig efter ikke at særbehandle folk, fordi jeg går udfra at de nærmest ingenting kan eller sætte sig ind i - jeg siger, lad relationen komme først og så tilbyd din hjælp, hvis du føler at der måske kunne være brug for det - eller giv udtryk for, at du gerne vil stå til rådighed. Jeg snakker om balancegangen og respekten for menneskers naturlige selvstændighed, IKKE om janteloven eller at det skal være ulovligt at række hånden ud - det skal bare også gøres på en måde, så folk ikke bliver sat i bås som automatisk ikke i stand til at løse egne problemer, BLOT fordi de er fra et andet land.