Jeg er for kendt til det her sted ...

Ih hvor er jeg glad for at jeg ikke er kendt :-)

Jeg var på facebook forleden, og så at en("ukendt") ægtefælle til en kendt dansker, havde efterlyst noget i en gruppe. Folk var ved at falde over hinanden med relevante og især irrelevante svar til vedkommende.

Jeg kender en datter af en mindre kendt dansker, datteren var ofte frustreret i vores gymnasietid fordi rektor på skolen tydeligvis var begejstret for datteren pga forældrenes meritter.

Tænk hvor må det være belastende ikke at kunne være privatperson når man har giftet sig eller er barn af en kendt. Jeg har egentlig tit tænkt at Danmark er så lille et land at vi alle kender/er naboer/familie til en kendt og at vi netop tager tingene afslappet.
Men efter det seneste facebook-opslag tænker jeg at det gør vi måske ikke alligevel.

Hvad tænker du?

Har man mindre ret til privat-liv når man er kendt? Skal man bare tage "det sure med det søde"? Er det helt i orden med særbehandling eller ekstra positiv/negativ opmærksomhed
f.eks. var det vist også i en eller anden avis eller ugeblad da en kendis havde solgt nogle ejendele på den blå avis? Det er vist ikke noget der er værd at skrive artikler om tænker jeg... Men hvad tænker du?

Er du selv kendt? og har prøvet det på egen krop? så er ano svar mulige ha ha :-)

Et andet eksempler er de artikler hvor ugebladene har spottet en kendt på en restaurant og bagefter gået ind og udfrittet personalet om hvad vedkommende havde spist - dybt underligt, mener jeg. Men min veninden elsker at læse se og hør og mener at det er de artikler der viser at de kendte er helt almindelige mennesker...

Min personlige mening er at kendte har ligeså meget ret til privat liv som os andre. Men når det er sagt så når man vælger livet så kendt, at gifte sig med en kendt eller få børn med en kendt. Så bliver man også selv kendt og det må man lærer at leve med og lærer sine børn at sådan er det. 

Men forstår ikke selv det påstyr der er om det. Jeg har en del semi kendte venner. Nogle af dem nyder opmærksomheden andre er ligeglade med den og har bare affundet sig med at sådan er det nu engang i deres branche. 

var engang ude og få en øl med en af mine kendis venner (sanger). Der kom den ene tøs efter den anden hen og flirtede med ham og sendte mig se vilde hadefulde øjne. Jeg morede mig dog bare over det. Haha

Alle har ret til et privatliv, men når man vælger at blive kendt så vælger man også en del af privatlivet fra.. Man ved jo at folk eller pressen bliver interesseret i en.. 

Jeg har en kammerat der er kendt indenfor hans branche. Den er lille og niche så det oplever jeh ikke i hverdagen. Men jeg har da oplevet når folk har hørt at jeg kender ham at de bliver vilde. 

For mig er han jo bare ham! Ham som lille juleaften samler legekøkken til mit barn eller ham som leger med duplo med hende❤ Intet der. 

Jeg gik i folkeskole med en kendt erhvervskvindes søn, og jeg synes ikke det var i orden at hans familie tragedier skulle ende i nyhederne og diverse forsider fordi hun var dygtig til sit arbejde!!! Ligesom en sanger, skuespiller og andre jo egentlig også er. Kan blive så arig når man ser billeder af sørgende pårørende til en begravelse, kan de for fanden da ikke få lov til at være i fred!! kunne ikke drømme om at åbne et se og hør blad, gå hen til Mads Mikkelsen på en restaurant eller stalke på andre måder. En autograf til en koncert eller arrangement synes jeg er fint, og mange kendte har en Facebook profil eller Blogger, og så kan man få lidt af sin nysgerrighed stillet der. Eller købe et ordentligt blad med interview i. 

Jeg er opvokset i en filmverden. Alle i min familie laver film. Jeg gjorde også. Også er min farmor en kendt forfatter. 

Der er ting der gør ondt at se i medierne.

Men pga af min familie, har heldigvis en naturligvis når jeg møder "kendte" mennesker. Og det giver også sjove oplevelser, som at komme med til alle premieren og middagene osv... 

Jeg har giftet mig ind i en "kendt/populær" familie inde for deres branche og vi har et lidt specielt efternavn. 

Jeg tænker især over det ved ikke altid at nævne mit efternavn eller præcise branche/by, så folk danner sig deres egnet indtryk af mig. 

Jeg tænker også over det når jeg selv ser eller møder kendte, så er jo bare som min svigerfamilie. De har ret til et privatliv og hygge med familien.

jeg prøver ikke at overreagere...

har mødt flere kendte på mit arbejde...

prøver at behandle dem som "almindelige" mennesker men når der står nogen der er idoler i min verden for mig kan det altså være svært...

f.eks. at møde en tv-vært man altid har syntes bare var fantastisk i sit arbejde... eller en skuespiller fra de film jeg er vokset op med... eller en fodboldspiller man som ung bare savlede over...

jeg spørger altid først om det er i orden at jeg tager et billede af dem... jeg prøver også at vise dem at jeg godt ved de bare er mennesker der også skal have en hverdag til at hænge sammen...

men 2 gange har jeg altså endt med at stå og ikke kunnet få ordene korrekt ud for det i min verden bare var stort at være så tæt på lige de personer...

jeg synes de skal have privatliv helt klart...

synes mange gange at medier går over stregen i søgen efter "sensationer"...