Går jo stadig til tjek med blodtrykket og er lige kommet hjem derude fra.
Ny plan er at han tager den ene slags medicin væk, da mit blodtryk faktisk er ved at være for lavt, og det er jo også derfor jeg ind imellem går og bliver lidt svimmel.
Samtidig skal vi se om det kan hjælpe på maven, som jeg døjer en del med.
Jeg skal så huske at tjekke mit blodtryk herhjemme og bliver det højere end 140/90 skal jeg ringe til ham/lægen med det samme.
Skal så til tjek derude igen i november.
Er spændt på hvordan det skal gå. Håber mit blodtryk opfører sig ordentligt og at det kan hjælpe på maveproblemerne.
Synes det er lidt træls at skulle til tjek, især når jeg jo er nødt til at tage fri hver gang. Men på den anden side så er det jo nødvendigt at de holder øje med mig.
Anmeld