På randen til skilsmisse. læs og hjælp mig!

Kære alle, jeg kan på forhånd godt mærke at det her bliver et rigtig langt indlæg. Men vær sød at læs det, jeg har virkelig brug for at hører jeres meninger.

Det forholder sig sådan at min kæreste og jeg for snart to år siden fik en skøn lille søn. Det gjorde for starten være forhold lidt svære som det nok gør med så mange andre. 

Men de sidste 5-6 måneder er det gået fuldstændig galt. 

Det er min mand der har overtaget det meste af styringen derhjemme da jeg fik et arbejde som gjorde at jeg var væk ca 12-14 timer i døgnet. 

Det resulteret selvfølgelig i at min søn og min kæreste fik et fantastisk forhold, han er nu også helt ekstremt perfektionistisk og gør alt for at han får den bedste dag hver dag. 

So far so good. 

Problemet er så kommet i at jeg startet på et anden job da jeg ikke orkede at arbejde 12-14 timer længere. 

Nu er jeg så meget mere hjemme, men min kæreste synes jeg gør ALT forkert, som i vitterlig ALT! 

Jeg leger forkert med ham, jeg mader ham forkert, jeg vasker ham forkert, jeg bær ham forkert og jeg kunne bliver ved. 

HVERDAG får jeg skæld ud, som i rigtig skæld ud som om jeg var barnet her, fordi jeg gør ting forkert. 

Ikke nok med det sviner han mig til og jeg vil faktisk mene at det tangere til psykisk terror. 

Han siger til om:

"Fuck dig din so"

"Du er så uduelig, dit barn gider dig ikke engang, du er bare en skide fiasko"

"Du gider jo ikke engang dit barn, og han gider heller ikke dig, i har slet ikke nogle relation, han kan slet ikke lide dig"

"Jeg har bare lyst til at brække dit lille luder ansigt"

Det er nogle af de ting han har sagt. Engang i mellem udviser han også truende adfær overfor mig. 

Jeg kan slet ikke genkende den her mand, han har altid været temperementsfuld men bestemt ikke på den her måde! Udover det her er han den mest fantastisk både far og mand. Han giver mig alt, sørger for mig på alle måder, alt han går op i er bare vores lille familie og at vi skal have det godt. Alle fortæller mig altid hvor fantastisk heldig jeg er at have så god en mand og får til vores søn. Han er højt uddannet og meget reflekterende. 

Men den måde han snakker til mig, skælder mig ud og sviner mig til dagligt angående vores søn kan jeg snart ikke holde til mere, jeg er en stærk kvinde og de første mange måneder prøvet jeg at ignorer ham og lade som ingenting. Men det kan jeg ikke mere. 

Det skal lige siges at jeg var på barsel det første år med vores søn, hvor det var min mand der arbejde ekstremt meget, og vores søn var gladest for mig.  

Jeg har prøvet at snakke med ham rigtig mange gange, og vi plejer altid at kunne snakke om tingene og løse dem på den måde. Men ikke denne gang, jeg har prøvet alt. 

For et par dage siden gik det så vidt og vores søn ikke kunne i vuggestue, jeg havde fri men i stedet for at han blev hos mig sagde min mand 

"du er alligevel pisse ligeglad med ham, så jeg kører ham hjem til min mor, så er han der idag" 

Jeg orkede ikke gang kæmpe imod.. 

Jeg ville ikke kunne blive i et forhold, hvor et andet menneske talte sådan til mig. Jeg ville ikke acceptere fra familie, venner, kollegaer eller min kærlighedspartner. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal skrive.

Du må simpelthen ikke blive i et forhold med én der snakker sådan til dig. Kunne du snakke sådan til en du elsker og respekterer? Nej vel? Han elsker dig ikke. Så simpelt er det i min verden. 

Se og komme væk - det bliver KUN værre herfra. 

Kære alle, jeg kan på forhånd godt mærke at det her bliver et rigtig langt indlæg. Men vær sød at læs det, jeg har virkelig brug for at hører jeres meninger.

Det forholder sig sådan at min kæreste og jeg for snart to år siden fik en skøn lille søn. Det gjorde for starten være forhold lidt svære som det nok gør med så mange andre. 

Men de sidste 5-6 måneder er det gået fuldstændig galt. 

Det er min mand der har overtaget det meste af styringen derhjemme da jeg fik et arbejde som gjorde at jeg var væk ca 12-14 timer i døgnet. 

Det resulteret selvfølgelig i at min søn og min kæreste fik et fantastisk forhold, han er nu også helt ekstremt perfektionistisk og gør alt for at han får den bedste dag hver dag. 

So far so good. 

Problemet er så kommet i at jeg startet på et anden job da jeg ikke orkede at arbejde 12-14 timer længere. 

Nu er jeg så meget mere hjemme, men min kæreste synes jeg gør ALT forkert, som i vitterlig ALT! 

Jeg leger forkert med ham, jeg mader ham forkert, jeg vasker ham forkert, jeg bær ham forkert og jeg kunne bliver ved. 

HVERDAG får jeg skæld ud, som i rigtig skæld ud som om jeg var barnet her, fordi jeg gør ting forkert. 

Ikke nok med det sviner han mig til og jeg vil faktisk mene at det tangere til psykisk terror. 

Han siger til om:

"Fuck dig din so"

"Du er så uduelig, dit barn gider dig ikke engang, du er bare en skide fiasko"

"Du gider jo ikke engang dit barn, og han gider heller ikke dig, i har slet ikke nogle relation, han kan slet ikke lide dig"

"Jeg har bare lyst til at brække dit lille luder ansigt"

Det er nogle af de ting han har sagt. Engang i mellem udviser han også truende adfær overfor mig. 

Jeg kan slet ikke genkende den her mand, han har altid været temperementsfuld men bestemt ikke på den her måde! Udover det her er han den mest fantastisk både far og mand. Han giver mig alt, sørger for mig på alle måder, alt han går op i er bare vores lille familie og at vi skal have det godt. Alle fortæller mig altid hvor fantastisk heldig jeg er at have så god en mand og får til vores søn. Han er højt uddannet og meget reflekterende. 

Men den måde han snakker til mig, skælder mig ud og sviner mig til dagligt angående vores søn kan jeg snart ikke holde til mere, jeg er en stærk kvinde og de første mange måneder prøvet jeg at ignorer ham og lade som ingenting. Men det kan jeg ikke mere. 

Det skal lige siges at jeg var på barsel det første år med vores søn, hvor det var min mand der arbejde ekstremt meget, og vores søn var gladest for mig.  

Jeg har prøvet at snakke med ham rigtig mange gange, og vi plejer altid at kunne snakke om tingene og løse dem på den måde. Men ikke denne gang, jeg har prøvet alt. 

For et par dage siden gik det så vidt og vores søn ikke kunne i vuggestue, jeg havde fri men i stedet for at han blev hos mig sagde min mand 

"du er alligevel pisse ligeglad med ham, så jeg kører ham hjem til min mor, så er han der idag" 

Jeg orkede ikke gang kæmpe imod.. 

Det dér er totalt og aldeles uacceptabelt. 

Hvis du mener at der er et forhold at bygge på, og at han kan indse at hans adfærd er helt forkert, så synes jeg at skal du insistere (som i at et nej ikke er et acceptabelt svar) på at I får et udenforstående (terapeut/rådgiver) blik på forholdet. Denne person skal have de ting at vide som du skriver her - råt for usødet og uden modifikationer - så den person kan hjælpe din mand til at ændre på sin væremåde. 

Jeg ville under ingen omstændigheder blive i sådan et forhold hvis ikke der skete markante og hurtige ændringer, og at andre kræfter blev inddraget så du ikke skal være alene om dine følelser og tanker. Du fortjener på ingen måde at blive behandlet på den måde - det er langt, langt over stregen. 

Har du overvejet at snakke med en ven/veninde om situationen? For at have noget støtte i hverdagen?

Jeg er enig med de andre!!

sæt ham ned, når sønnen er puttet, og gør det klart en gang for alle, at han på ingen måde ska behandle dig på den måde, og at hvis han vil fortsætte jeres forhold, ska han ændre sig, da du har fået nok!! Vh stine

Wow et forhold. Godt du skriver herinde, det virker som om du har brug for at nogen udefra ser på det (selvom vi selvfølgelig ikke kan se den fulde helhed) Først og fremmest vil jeg lige knytte en kommentar til det din mand siger om at jeres søn ikke har en relation til dig osv. det lyder som total lort - for at sige det lige ud. Han bruger sønnen til at manipulere med dig, selvfølgelig kan og gør du de rigtige ting i forhold til din søn, du er hans mor og har haft ham siden baby. Derudover er det vigtige ikke hvordan du bader eller bærer ham, det vigtigste er at du elsker ham og er nærværende over for ham når i er sammen.

Nå og så til jeres parforhold. Det her er udelukkende min egen holdning, så jeg forstår godt hvis det er mere kompliceret end det lige ser ud. Men jeg ville gå fra ham med det samme, han lyder vanvittig manipulerende og meget ødelæggende for dit selvværd. At tale sådan som han gør, til dig, lyder for mig som grænsen til psykisk vold. Han er jo decideret med til at ødelægge forholdet mellem dig og din søn, især hvis du begynder at tro på de ting han siger.

Stort kram til dig

Anonym skriver:

Kære alle, jeg kan på forhånd godt mærke at det her bliver et rigtig langt indlæg. Men vær sød at læs det, jeg har virkelig brug for at hører jeres meninger.

Det forholder sig sådan at min kæreste og jeg for snart to år siden fik en skøn lille søn. Det gjorde for starten være forhold lidt svære som det nok gør med så mange andre. 

Men de sidste 5-6 måneder er det gået fuldstændig galt. 

Det er min mand der har overtaget det meste af styringen derhjemme da jeg fik et arbejde som gjorde at jeg var væk ca 12-14 timer i døgnet. 

Det resulteret selvfølgelig i at min søn og min kæreste fik et fantastisk forhold, han er nu også helt ekstremt perfektionistisk og gør alt for at han får den bedste dag hver dag. 

So far so good. 

Problemet er så kommet i at jeg startet på et anden job da jeg ikke orkede at arbejde 12-14 timer længere. 

Nu er jeg så meget mere hjemme, men min kæreste synes jeg gør ALT forkert, som i vitterlig ALT! 

Jeg leger forkert med ham, jeg mader ham forkert, jeg vasker ham forkert, jeg bær ham forkert og jeg kunne bliver ved. 

HVERDAG får jeg skæld ud, som i rigtig skæld ud som om jeg var barnet her, fordi jeg gør ting forkert. 

Ikke nok med det sviner han mig til og jeg vil faktisk mene at det tangere til psykisk terror. 

Han siger til om:

"Fuck dig din so"

"Du er så uduelig, dit barn gider dig ikke engang, du er bare en skide fiasko"

"Du gider jo ikke engang dit barn, og han gider heller ikke dig, i har slet ikke nogle relation, han kan slet ikke lide dig"

"Jeg har bare lyst til at brække dit lille luder ansigt"

Det er nogle af de ting han har sagt. Engang i mellem udviser han også truende adfær overfor mig. 

Jeg kan slet ikke genkende den her mand, han har altid været temperementsfuld men bestemt ikke på den her måde! Udover det her er han den mest fantastisk både far og mand. Han giver mig alt, sørger for mig på alle måder, alt han går op i er bare vores lille familie og at vi skal have det godt. Alle fortæller mig altid hvor fantastisk heldig jeg er at have så god en mand og får til vores søn. Han er højt uddannet og meget reflekterende. 

Men den måde han snakker til mig, skælder mig ud og sviner mig til dagligt angående vores søn kan jeg snart ikke holde til mere, jeg er en stærk kvinde og de første mange måneder prøvet jeg at ignorer ham og lade som ingenting. Men det kan jeg ikke mere. 

Det skal lige siges at jeg var på barsel det første år med vores søn, hvor det var min mand der arbejde ekstremt meget, og vores søn var gladest for mig.  

Jeg har prøvet at snakke med ham rigtig mange gange, og vi plejer altid at kunne snakke om tingene og løse dem på den måde. Men ikke denne gang, jeg har prøvet alt. 

For et par dage siden gik det så vidt og vores søn ikke kunne i vuggestue, jeg havde fri men i stedet for at han blev hos mig sagde min mand 

"du er alligevel pisse ligeglad med ham, så jeg kører ham hjem til min mor, så er han der idag" 

Jeg orkede ikke gang kæmpe imod.. 

Kan du se at komme ud af det forhold i en hulens fart Det kan du bare ikke byde dig selv eller din søn. Han er ikke en særlig god far, når han ikke respekterer barnets mor. Overhovedet ikke! Væk fra den nar. Du fortjener LANGT bedre! 

Anonym skriver:

Kære alle, jeg kan på forhånd godt mærke at det her bliver et rigtig langt indlæg. Men vær sød at læs det, jeg har virkelig brug for at hører jeres meninger.

Det forholder sig sådan at min kæreste og jeg for snart to år siden fik en skøn lille søn. Det gjorde for starten være forhold lidt svære som det nok gør med så mange andre. 

Men de sidste 5-6 måneder er det gået fuldstændig galt. 

Det er min mand der har overtaget det meste af styringen derhjemme da jeg fik et arbejde som gjorde at jeg var væk ca 12-14 timer i døgnet. 

Det resulteret selvfølgelig i at min søn og min kæreste fik et fantastisk forhold, han er nu også helt ekstremt perfektionistisk og gør alt for at han får den bedste dag hver dag. 

So far so good. 

Problemet er så kommet i at jeg startet på et anden job da jeg ikke orkede at arbejde 12-14 timer længere. 

Nu er jeg så meget mere hjemme, men min kæreste synes jeg gør ALT forkert, som i vitterlig ALT! 

Jeg leger forkert med ham, jeg mader ham forkert, jeg vasker ham forkert, jeg bær ham forkert og jeg kunne bliver ved. 

HVERDAG får jeg skæld ud, som i rigtig skæld ud som om jeg var barnet her, fordi jeg gør ting forkert. 

Ikke nok med det sviner han mig til og jeg vil faktisk mene at det tangere til psykisk terror. 

Han siger til om:

"Fuck dig din so"

"Du er så uduelig, dit barn gider dig ikke engang, du er bare en skide fiasko"

"Du gider jo ikke engang dit barn, og han gider heller ikke dig, i har slet ikke nogle relation, han kan slet ikke lide dig"

"Jeg har bare lyst til at brække dit lille luder ansigt"

Det er nogle af de ting han har sagt. Engang i mellem udviser han også truende adfær overfor mig. 

Jeg kan slet ikke genkende den her mand, han har altid været temperementsfuld men bestemt ikke på den her måde! Udover det her er han den mest fantastisk både far og mand. Han giver mig alt, sørger for mig på alle måder, alt han går op i er bare vores lille familie og at vi skal have det godt. Alle fortæller mig altid hvor fantastisk heldig jeg er at have så god en mand og får til vores søn. Han er højt uddannet og meget reflekterende. 

Men den måde han snakker til mig, skælder mig ud og sviner mig til dagligt angående vores søn kan jeg snart ikke holde til mere, jeg er en stærk kvinde og de første mange måneder prøvet jeg at ignorer ham og lade som ingenting. Men det kan jeg ikke mere. 

Det skal lige siges at jeg var på barsel det første år med vores søn, hvor det var min mand der arbejde ekstremt meget, og vores søn var gladest for mig.  

Jeg har prøvet at snakke med ham rigtig mange gange, og vi plejer altid at kunne snakke om tingene og løse dem på den måde. Men ikke denne gang, jeg har prøvet alt. 

For et par dage siden gik det så vidt og vores søn ikke kunne i vuggestue, jeg havde fri men i stedet for at han blev hos mig sagde min mand 

"du er alligevel pisse ligeglad med ham, så jeg kører ham hjem til min mor, så er han der idag" 

Jeg orkede ikke gang kæmpe imod.. 

Jeg tænker én ting, og det er psykopat!!! Desværre har din søn at tænke på ellers skulle du bare have været skredet for længst...din søn tager skade af at have sådanen psykopat-far...kan du ikke kontakte de sociale myndigheder??

Håber det bedste for dig og din søn.

Er meget enig med de andre. Han skal bestemt ikke behandle dig på den måde, det er respektløst. Jeg ville også tage en snak med ham og sige, at det er uacceptabelt og foreslå en parterapeut. Vil han ik det, så du den der er smuttet i en fart. 

Gør han alt for jeres familie har det godt? Nej for han gør dig jo ked af det hele tiden så familien har det ikke godt.

Er ahn en helt igennem god far? Nej ikke helt igennem for at kører barnets mor ned psykisk og sikre at I ikke kan være sammen ved at fjerne barnet fra dig og kører det ud til sin mor. 

det lyder som om han er meget jaloux over at det nu er dig der har jeres barn og at han ikke har tiden for sig selv og har barnet for sig selv.

Hvis det er kommet for nyligt har han måske en depression men derfor skal du ikke finde dig i at blive behandlet sådan. Sig stop og hører han ikke efter så gå.

Arranger alt så du er klar og giv ham så et ultimatum.

1. enten stopper han det terror eller også 2. må I i SF og få barnets bopæl afgjort ved en skilsmisse.

Hverken du eller dit barn er tjent med at leve under dette.