Hej Karen
Jeg skriver fordi jeg er ved og gå fuldstændig skør. Jeg har en lille på 6 mdr. Og jeg ønsker brænde at blive gravid igen. Jeg amer hende og vil forsæt med dette til hun er 2 år. Sagen er sådan at jeg efter fødslen fået min menes og har haft den 3 gange.. jeg har ikke fået den siden 19.12.16 og er utrolig bange for noget er galt med mig
jeg har været til gynækolog i november mdr. 2016 hvor der blev taget celleforndringsprøve. Har herefter blødte i 14 dage.
Jjeg har taget utallige prøver men alle negative. Hvad sker der med mig? Jeg har alle symptomer på at være gravid udover ømme bryster. Ved godt at det er svære at blive gravid når man ammer.
Argh jeg ved ikke hvad jeg skal spørge, er bare total forvirret og mega bange for at der noget galt.
Karens svar
Hej med dig.
Ud fra det, du fortæller, lyder det ikke som om der er noget galt overhovedet!
Du kan risikere at få ægløsning og dermed menstruation, hvis der går mere end 4 timer mellem 2 amninger mere end 1 gang i løbet af et døgn eller, hvis der går mere end 5 timer mellem 2 amninger - gælder inden for de første 6 måneder efter fødslen.
Så hvis du bare én gang har overskedet ovenstående regel, kan du gå hen og få menstruation og også regelmæssig menstruation.
Hvis du så intensiverer din amning igen, så hæmmer du igen din ægløsning og den kommer først, når der kommer længere pause mellem amningerne igen.
Så lige nu er du inde i en periode, hvor du ammer så meget, at du ikke får ægløsning og dermed ikke menstruation.
Hvis det er meget vigtigt for dig, at blive gravid og hvis du er villig til at ofre amningen eller måske bare skrue ned for den, så kan du jo gøre det. Og dermed afvente de hormonelle justeringer.
Håber, det var svar på det spørgsmål, du måske stillede ;-)
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
jordemoder, IBCLC og ammevejleder
like: facebook/jordemode.net
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net
Anmeld
Citér