Hej
Sagen er den at Anton på 14 mdr så godt som aldrig er blevet passet- vi har ganske enkelt ikke behovet.
Jeg spekulerer indimellem på om jeg gør ham en bjørnetjeneste ved ikke at vænne ham til det. Bliver det sværere for ham at skulle passes senere fordi han ikke er blevet det endnu? Jeg vil jo gerne have han er tryg ved det når den dag kommer, men bryder mig heller ikke om at få ham passet "bare fordi"...
Hvad tror du? ??
Lisbeths svar
Hej !
Forstår godt du overvejer om det er godt for Anton at introducere til en pasning uden forældre udover dagplejen.
Hans basale behov er selvfølgelig forældre og dagpasning.
Alligevel kan han stille og roligt introduceres til nye tiltag.
Som forældre er det ofte, muligheden for en kærestestund ,en middag, en biotur ikke altid falder lige for.i en travl hverdag.
Når jeg husker på jeres stress og bekymringer omkring Anton både i starten og indimellem siden, tænker jeg I forældre vil profitere med alene tid.
Hvis der er bedsteforældre eller andre voksne,som meget gerne vil være sammen med drengene og passe nogle timer, er det en gave både til Anton, Marius ,dem og I to forældre.
Han vil stille og roligt knytte en nær relation også til dem. lære at andre tætte voksne kan opfylde hans behov for nærvær og glæde i trygge rammer. Ved jo ikke om det allerede består.
I børnefamilier skal forældre tilsidesætte egne behov for at tilgodese de små . Sådan skal det være. Engang imellem bliver energien flad, derfor er det vigtigt også at pleje parforholdet med noget alenetid.hvis det er muligt. Det vil give energi og overskud både til voksne og børn.
Glade forældre -glade børn. Glade børn-glade forældre.
Håber I stille og roligt får muligheden for og trygheden til en kæreste aften..
Fortsat held og lykke med både Anton, Marius og jer.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk