Har brug for jeres mening.
Jeg er ikke sammen med faren til min kommende søn. Og jeg kan ikke klare synet af ham, eller hans stemme eller andet. Men har alligevel valgt at spørg om ham og hans familie ikke vil med til barnedåb, hvilket de selvfølgelig gerne vil. Derudover så har faren fået lov og stå gudfar, jeg er fadder og farens kusine er fadder, muligvis gudmor, venter på svar fra faren, hvad han synes, han skal lige tænke over det, da han jo så ikke kan stå gudfar. Og der er ingen fra min familie, som skal stå fadder.
Mange synes det underligt, at jeg vælger at spørg om de vil med til dåben, og bestemt også at jeg tilbyder ham og hans kusine må/kan stå fadder og gudfar/mor, frem for min egen familie. Men gøre det jo for vores søns skyld og for at gøre vores samarbejde meget bedre.
Jeg ved godt, at det er mit eget valg, men er jeg virkelig så dum, at have valgt denne mulighed ?
Dette er helt nyt for mig, da min store søn ikke har eller har haft kontakt til ham, og dermed aldrig stået med dele barn før.
Anmeld
Citér