FamilienMT skriver:
Kære alle.
Som overskriften lyder, er jeg inde i en periode, hvor jeg føler, alle mine veninder bliver gravide, men ikke jeg. 
Det tog ca. 2 måneder før, min cyklus var oppe at køre, og jeg behøver ikke tage ÆL-test, da min krop klart og tydeligt (AV!) fortæller mig, hvornår der er ÆL. Men da jeg ikke er gravid nu efter snart 1,5 år, har min mand og jeg valgt at søge hjælp, og vi er nu startet i udredningsforløb ved en gynækolog.
Jeg har tre veninder, der er gravide p.t. To af dem blev gravid på noget, der minder om 4 minutter - uretfærdigt i min verden, og min tredje veninde (der har prøvet lige så længe som os) prøvede Gelé Royal i 3 måneder og vupti. Jeg har derfor skyndt mig at bestille dem.
Jeg tager således 2 stk. Gelé Royal, fiskeolie, almindelige vitaminpiller fra Livol samt en Folsyre dagligt. Til min mand har vi bestilt B-daddy og Bio-zink, og han tager ligeledes Gelé Royal, når jeg gør det.
Jeg har slidt Google op i håb om at finde mirakelkuren, hvilket også er rigtig hårdt fordi, man gør jo alt det rigtige, men der kommer bare ikke mere end én streg på testen. Det er både rigtig rigtig hårdt for parforholdet, så her søger jeg nok lidt råd, men det er også noget, der i den grad påvirker mit forhold til mine tre veninder, da jeg føler, de har taget noget fra mig. Jeg er godt og grundig misundelig og ulykkelig på mine vegne. Nogen der kender det??
Trænger nok bare til nogle lykke-historier. 
Hej,
jeg havde nok valgt, at forsøge, at leve et "normalt" rolig liv, uden alle de midler.
Vi har et venne par der også havde prøvet i 1 1/2 år med deres første, og da de opgav, stod hun med to steger på testen, i første cyklus efter! Her med nr. To barn blev hun gravid lyn hurtig, efter at være afslappet omkring det.
Lidt et sammentræf? Eller? 
Personligt tog jeg selv ÆL test, vitaminer, spiste kun sundt og grønt de første fem cyklusser vi prøvede. Så stoppede jeg med al det pjat, og spiste hvad jeg ville, og levede livet, om bum, gravid i første ÆL efter. 
Bliver nok upopulær, men tror du stresser jer selv.
Og så prøv at stop de negative tanker om dine veninder. Ja gu' er det pisse hårdt.
Men din ene veninde har også prøvet længe, og er sikker på, at de alle tre, ønsker at du var gravid her og nu. Og ville gøre alt for at I blev gravide lige rundt om hjørnet. 
Negative tanker rammer kun dig selv.
Krydser alt hvad jeg kan for at det lykkes, inden længe! 
Al held og lykke 