Anonym skriver:
Jeg har en datter på 7 som lige er blevet storesøster. Hun er rigtig glad for sin lillebror men reagere overfor os ret voldsomt.
Hun hører absolut ikke efter, svare igen og er flabet. Jeg har altid været ret streng og vil ikke rigtig finde mig i at blive talt grimt til eller at hun ikke høre efter.
Det har så desværre resulteret i at hun to gange inden for en uge er blevet lagt i seng som konsekvens. Alle andre konsekvenser preller bare af på hende.
Det er nok ikke helt måden jeg skal reagere på over for hende. Men selvom det er svært at blive storesøster synes jeg ikke at det giver lov til at jeg, som min mor siger jeg skal, vende kinden til.
Vi snakker selvfølgelig med hende om hvorfor hun nu blev lagt i seng, for så vil hun jo lige pludselig gerne høre efter. Har det virkelig dårligt med det, men det er det eneste der virker. Og dog virker det jo ikke rigtig, når det fortsætter.
Jeg synes virkelig jeg prøver alt hvad jeg kan for at tingene stadig skal være nogenlunde de samme, henter hende fra skole, læser med hende, laver lektier osv som jeg altid har gjort. Ikke engang baby bliver nusset, udover amning når hun er hjemme fra skole. Hvilket jeg også får dårligt samvittighed over for baby over.
Hvad fanden skal jeg gøre. Skal jeg bare kramme hende og vende den anden kind til som min mor siger???? Det synes jeg så bare viser at jeg acceptere hendes adfærd.
Måske det blev lidt rodet.
Har ikke brugt for at i slår mig i hovedet med en masse dumme kommentare, vil lagt hellere have noget konstruktivt. Har det i forvejen dårligt nok
Hej med dig.
Jeg kan godt forstå du bliver frustreret, når hun ikke hører efter. Der er så mange følelser i kroppen, når man lige har født. Ganske givet er der også mange følelser, der raser rundt i din datters krop. Hun er ved at finde ud af, hvordan hendes plads er i familien, efter lillebror er kommet. Så hun tester dig. Elsker mor mig stadigvæk lige så højt? Jeg tror ikke du skal tænke, at du vender den anden kind til, hvis du krammer hende, når det går skævt. Du kan sagtens tage en time-out i konflikten og bare kramme og berolige hende, til hun er faldet til ro. Det gør ikke dit ord mindre troværdigt. Men det vil vise hende, at du elsker hende lige så højt, lige meget hvordan hun opfører sig.
Angående hvad du skal gøre, når hun ikke vil høre efter og er flabet. Du skal blive ved med at gentage dit/dine krav i med en rolig stemme. Sige til hende, at du godt kan høre, at hun synes det er træls, men sådan er det. Hvis det stadigvæk preller af på hende, kan du godt give det en konsekvens, stadig med rolig stemme. Hvis hun ikke kan efterleve dine krav, kan hun ikke blive ved bordet (hvis hun f.eks. kaster med maden). Det vigtigste er, at konsekvensen er en direkte konsekvens af hendes handling/opførsel. Ellers vil det virke som en straf. Altså hvis hun ikke sidder ordenligt ved bordet, så kan hun ikke sidde med ved bordet, i stedet for at sige, så er der ingen fredagsslik. Det vil nemlig være en straf. Og så holde fast. Men hvis hun så bryder helt sammen, er det helt ok at trøste og kramme og snakke beroligende til hende. Evt sætte ord på, at du godt kan høre hun synes det er uretfærdigt, træls osv. Men at det er sådan det er. Ikke alt for lange forklaringer. Og undgå at skælde ud.
Det er mine råd, håber du kan bruge dem. Held og lykke 
