Min søn trives ikke i børnehaven

Jeg har en super dejlig dreng på 4,5 år, som desværre har det lidt svært i øjeblikket. Jeg oplever at han bliver mere ked af at skulle afleveres i børnehaven, og råber og er sur herhjemme  Han er et barn som har det meget svært ved ændringer, og i øjeblikket hvor der lige er sket meget i hans børnehave kan jeg bare mærke at han ikke trives i sin hverdag 

Vi har været meget glade for hans børnehave ind til nu hvor der desværre er sket nogle ændringer som min søn har det svært med. Han har ind til nu gået på en stue med god tid til børnene, og to meget opmærksomme pædagoger, som har været god til at have en åben dialog om hvordan det går med børnene. Nu har de desværre lavet det om, sådan så de største fra de 2 børnehavegrupper skal samles i en stor gruppe, som de skal gå i for at styrke sammenholdet inden de skal op på den helt store stue til maj. Min dreng hader virkelig denne ændring!

For det første er det kun en af pædagogerne på stuen som er fast, og hun kan tydeligvis ikke magte at holde øje med børnene. Hun er der for det meste alene, og jeg kommer til tider ind på stuen hvor alt bare er kaos. Til tider sidder drengene og kaster klodser i hovedet på hinanden, og andre voldsomme ting, og hun bemærker det ikke eller også ignorerer hun det. Den anden pædagog skifter hver dag, og min søn kender ikke rigtig nogle af disse pædagoger, og føler sig bestemt ikke tryg ved dem. 

For det andet så har min søn desværre mistet mange legerelationer i samme omgang fordi der er blevet dannet nye på stuen. Indtil nu har han haft en bedste ven, og været en del af en lille drengegruppe. Han har dog også haft behov for at lege alene, og dette har vennerne respekteret ind til nu. Nu siger han at de andre ikke vil lege med ham mere, og driller ham hvis han for eksempel har noget tøj på som de andre ikke synes er sejt nok. De andre drenge hilser heller ikke på min dreng når han kommer om morgenen, og jeg kan mærke at det går ham på. Jeg har forsøgt at lave en legeaftale med hans tidligere bedste ven, men moren siger altid at de ikke har tid eller også svarer hun slet ikke, så jeg frygter at det er fordi at drengen ikke vil lege med min søn længere. Min søn snakker hele tiden om drengen og spørger hver weekend om de snart må lege igen, og jeg bliver nødt til at fortælle ham, at jeg virkelig prøver at lave en aftale med hans mor, men at de har en meget travl hverdag. Min søn er ikke særlig interesseret i at lege med andre på stuen. 

Aflevering foregår sådan at vi afleverer lillebror først, og derefter tager vi hinanden i hånden og går op til hans stue. Her plejer vi at sige godmorgen til pædagogen, og så snakker mig og ham lige kort om hvad de andre børn leger med, og snakker om hvad han har lyst til at deltage i. Herefter siger jeg farvel, og går ud af døren, og så begynder problemet. Han løber efter mig, og jeg må bære ham tilbage på stuen gang på gang og sige farvel, og prøve at gå igen. Pædagogen bliver altid siddende på stuen og hjælper ikke selvom hun kan se at det er et stort problem for mig at aflevere ham. Min søn skifter under disse scener mellem at græde højlydt, og løbe rundt og fjolle og snakke babysprog. Han understreger meget at han ikke gider pædagogerne på stuen, og han har derfor ikke nogen person i børnehaven som han er tryg ved i hverdagen mere.

Han hader virkelig at komme afsted i øjeblikket, og trives tydeligvis ikke i børnehaven, og jeg gør virkelig alt hvad jeg kan for at finde en god løsning. Den faste pædagog på stuen er ikke til at snakke med, og de andre pædagoger som skiftes til at være der, mener ikke at de er nok på stuen til at kunne drøfte min søns trivsel. Herhjemme skiftes han mellem at græde når vi skal afsted, eller være meget sur, og nægte at gå derned.

Hvad ville i gøre? Jeg overvejer at henvende mig til ledelsen, men synes måske også at det er lidt overdrevet hvis min søn er det eneste barn som ikke rigtig trives med ændringen. Og de har jo heller ikke mulighed eller resurser til at ændre hele ordningen bare fordi min søn har det svært  Han kan heller ikke overkomme et skift af børnehave. Jeg kan dog heller ikke blive ved med at sætte ham af et sted hvor han ikke har lyst til at være, og hvor tingene ikke fungerer optimalt. Åh det skærer sådan i mit hjerte at han er så ked af det i øjeblikket 

Anonym skriver:

Jeg har en super dejlig dreng på 4,5 år, som desværre har det lidt svært i øjeblikket. Jeg oplever at han bliver mere ked af at skulle afleveres i børnehaven, og råber og er sur herhjemme  Han er et barn som har det meget svært ved ændringer, og i øjeblikket hvor der lige er sket meget i hans børnehave kan jeg bare mærke at han ikke trives i sin hverdag 

Vi har været meget glade for hans børnehave ind til nu hvor der desværre er sket nogle ændringer som min søn har det svært med. Han har ind til nu gået på en stue med god tid til børnene, og to meget opmærksomme pædagoger, som har været god til at have en åben dialog om hvordan det går med børnene. Nu har de desværre lavet det om, sådan så de største fra de 2 børnehavegrupper skal samles i en stor gruppe, som de skal gå i for at styrke sammenholdet inden de skal op på den helt store stue til maj. Min dreng hader virkelig denne ændring!

For det første er det kun en af pædagogerne på stuen som er fast, og hun kan tydeligvis ikke magte at holde øje med børnene. Hun er der for det meste alene, og jeg kommer til tider ind på stuen hvor alt bare er kaos. Til tider sidder drengene og kaster klodser i hovedet på hinanden, og andre voldsomme ting, og hun bemærker det ikke eller også ignorerer hun det. Den anden pædagog skifter hver dag, og min søn kender ikke rigtig nogle af disse pædagoger, og føler sig bestemt ikke tryg ved dem. 

For det andet så har min søn desværre mistet mange legerelationer i samme omgang fordi der er blevet dannet nye på stuen. Indtil nu har han haft en bedste ven, og været en del af en lille drengegruppe. Han har dog også haft behov for at lege alene, og dette har vennerne respekteret ind til nu. Nu siger han at de andre ikke vil lege med ham mere, og driller ham hvis han for eksempel har noget tøj på som de andre ikke synes er sejt nok. De andre drenge hilser heller ikke på min dreng når han kommer om morgenen, og jeg kan mærke at det går ham på. Jeg har forsøgt at lave en legeaftale med hans tidligere bedste ven, men moren siger altid at de ikke har tid eller også svarer hun slet ikke, så jeg frygter at det er fordi at drengen ikke vil lege med min søn længere. Min søn snakker hele tiden om drengen og spørger hver weekend om de snart må lege igen, og jeg bliver nødt til at fortælle ham, at jeg virkelig prøver at lave en aftale med hans mor, men at de har en meget travl hverdag. Min søn er ikke særlig interesseret i at lege med andre på stuen. 

Aflevering foregår sådan at vi afleverer lillebror først, og derefter tager vi hinanden i hånden og går op til hans stue. Her plejer vi at sige godmorgen til pædagogen, og så snakker mig og ham lige kort om hvad de andre børn leger med, og snakker om hvad han har lyst til at deltage i. Herefter siger jeg farvel, og går ud af døren, og så begynder problemet. Han løber efter mig, og jeg må bære ham tilbage på stuen gang på gang og sige farvel, og prøve at gå igen. Pædagogen bliver altid siddende på stuen og hjælper ikke selvom hun kan se at det er et stort problem for mig at aflevere ham. Min søn skifter under disse scener mellem at græde højlydt, og løbe rundt og fjolle og snakke babysprog. Han understreger meget at han ikke gider pædagogerne på stuen, og han har derfor ikke nogen person i børnehaven som han er tryg ved i hverdagen mere.

Han hader virkelig at komme afsted i øjeblikket, og trives tydeligvis ikke i børnehaven, og jeg gør virkelig alt hvad jeg kan for at finde en god løsning. Den faste pædagog på stuen er ikke til at snakke med, og de andre pædagoger som skiftes til at være der, mener ikke at de er nok på stuen til at kunne drøfte min søns trivsel. Herhjemme skiftes han mellem at græde når vi skal afsted, eller være meget sur, og nægte at gå derned.

Hvad ville i gøre? Jeg overvejer at henvende mig til ledelsen, men synes måske også at det er lidt overdrevet hvis min søn er det eneste barn som ikke rigtig trives med ændringen. Og de har jo heller ikke mulighed eller resurser til at ændre hele ordningen bare fordi min søn har det svært  Han kan heller ikke overkomme et skift af børnehave. Jeg kan dog heller ikke blive ved med at sætte ham af et sted hvor han ikke har lyst til at være, og hvor tingene ikke fungerer optimalt. Åh det skærer sådan i mit hjerte at han er så ked af det i øjeblikket 

Er det ikke muligt at gå hen til pædagogen på stuen med ham, og aflevere ham til denne? 

Anonym skriver:

Jeg har en super dejlig dreng på 4,5 år, som desværre har det lidt svært i øjeblikket. Jeg oplever at han bliver mere ked af at skulle afleveres i børnehaven, og råber og er sur herhjemme  Han er et barn som har det meget svært ved ændringer, og i øjeblikket hvor der lige er sket meget i hans børnehave kan jeg bare mærke at han ikke trives i sin hverdag 

Vi har været meget glade for hans børnehave ind til nu hvor der desværre er sket nogle ændringer som min søn har det svært med. Han har ind til nu gået på en stue med god tid til børnene, og to meget opmærksomme pædagoger, som har været god til at have en åben dialog om hvordan det går med børnene. Nu har de desværre lavet det om, sådan så de største fra de 2 børnehavegrupper skal samles i en stor gruppe, som de skal gå i for at styrke sammenholdet inden de skal op på den helt store stue til maj. Min dreng hader virkelig denne ændring!

For det første er det kun en af pædagogerne på stuen som er fast, og hun kan tydeligvis ikke magte at holde øje med børnene. Hun er der for det meste alene, og jeg kommer til tider ind på stuen hvor alt bare er kaos. Til tider sidder drengene og kaster klodser i hovedet på hinanden, og andre voldsomme ting, og hun bemærker det ikke eller også ignorerer hun det. Den anden pædagog skifter hver dag, og min søn kender ikke rigtig nogle af disse pædagoger, og føler sig bestemt ikke tryg ved dem. 

For det andet så har min søn desværre mistet mange legerelationer i samme omgang fordi der er blevet dannet nye på stuen. Indtil nu har han haft en bedste ven, og været en del af en lille drengegruppe. Han har dog også haft behov for at lege alene, og dette har vennerne respekteret ind til nu. Nu siger han at de andre ikke vil lege med ham mere, og driller ham hvis han for eksempel har noget tøj på som de andre ikke synes er sejt nok. De andre drenge hilser heller ikke på min dreng når han kommer om morgenen, og jeg kan mærke at det går ham på. Jeg har forsøgt at lave en legeaftale med hans tidligere bedste ven, men moren siger altid at de ikke har tid eller også svarer hun slet ikke, så jeg frygter at det er fordi at drengen ikke vil lege med min søn længere. Min søn snakker hele tiden om drengen og spørger hver weekend om de snart må lege igen, og jeg bliver nødt til at fortælle ham, at jeg virkelig prøver at lave en aftale med hans mor, men at de har en meget travl hverdag. Min søn er ikke særlig interesseret i at lege med andre på stuen. 

Aflevering foregår sådan at vi afleverer lillebror først, og derefter tager vi hinanden i hånden og går op til hans stue. Her plejer vi at sige godmorgen til pædagogen, og så snakker mig og ham lige kort om hvad de andre børn leger med, og snakker om hvad han har lyst til at deltage i. Herefter siger jeg farvel, og går ud af døren, og så begynder problemet. Han løber efter mig, og jeg må bære ham tilbage på stuen gang på gang og sige farvel, og prøve at gå igen. Pædagogen bliver altid siddende på stuen og hjælper ikke selvom hun kan se at det er et stort problem for mig at aflevere ham. Min søn skifter under disse scener mellem at græde højlydt, og løbe rundt og fjolle og snakke babysprog. Han understreger meget at han ikke gider pædagogerne på stuen, og han har derfor ikke nogen person i børnehaven som han er tryg ved i hverdagen mere.

Han hader virkelig at komme afsted i øjeblikket, og trives tydeligvis ikke i børnehaven, og jeg gør virkelig alt hvad jeg kan for at finde en god løsning. Den faste pædagog på stuen er ikke til at snakke med, og de andre pædagoger som skiftes til at være der, mener ikke at de er nok på stuen til at kunne drøfte min søns trivsel. Herhjemme skiftes han mellem at græde når vi skal afsted, eller være meget sur, og nægte at gå derned.

Hvad ville i gøre? Jeg overvejer at henvende mig til ledelsen, men synes måske også at det er lidt overdrevet hvis min søn er det eneste barn som ikke rigtig trives med ændringen. Og de har jo heller ikke mulighed eller resurser til at ændre hele ordningen bare fordi min søn har det svært  Han kan heller ikke overkomme et skift af børnehave. Jeg kan dog heller ikke blive ved med at sætte ham af et sted hvor han ikke har lyst til at være, og hvor tingene ikke fungerer optimalt. Åh det skærer sådan i mit hjerte at han er så ked af det i øjeblikket 

Den stuepædagog skal da simpelthen mere på banen. Du skal henvende dig til pædagogen og fortælle at din søn har behov for at blive afleveret i armene, og at han har brug for at der bliver taget godt imod ham når han kommer om morgenen. Hvis ikke pædagogen kan overkomme det så ville jeg gå til lederen og drøfte problemet. Der ville jeg også fortælle at du oplever at stuepædagogen, har svært ved at magte alle børnene set med dine øjne, fordi du er der selvfølgelig ikke hele dagen og ser kun et glimt af deres dagligdag. Men det er altså pædagogernes opgave og arbejde at sørge for at rumme og tage sig af de børn som har svært ved at rumme skift på den måde, som din søn tydeligvis har. Det er godt nok synd for din søn og for dig også, får da helt en klump i halsen

I må sammen finde ud af hvad der kan gøres for din søn, sådan så han igen får nogle gode lege relationer og så han er tryg ved børnehaven. Det lyder som om at han lidt er overladt til sig selv. Derudover må du også tænke på at de har yderst dårlige normeringer i de fleste institutioner, hvilket er en stor udfordring, men det skal ikke være sådan at din søn ikke bliver mødt med tryghed, når han kommer i børnehave. 

Snak med dem derovre om det og kræv at der bliver fundet en løsning. I skal være trygge! 

Sandratoft skriver:

Er det ikke muligt at gå hen til pædagogen på stuen med ham, og aflevere ham til denne? 

Pædagogen har altid travlt om morgenen med andre ting. Udover det er hun er ældre dame, og min søn er efterhånden en stor og stærk dreng, så hun kan ikke gøre noget for at holde ham på stuen med mindre han selv ønsker det. De morgener hvor jeg henvender mig til hende og spørger om hjælp har hun prøvet at holde ham i sine arme. Jeg synes dog ikke at dette er en god måde at aflevere på, og de fleste dage får han vristet sig fri og løber fra stuen, og når at fange mig inden jeg forlader børnehaven. Min søn bryder sig ikke om at hun holder fast i ham (selvfølgelig), og er ikke interesseret i at modtage kram og trøst fra hende  Så det er ikke en stor hjælp at aflevere til hende  Han har slet ikke det samme tillidsbånd til denne pædagog som han havde til sine tidligere pædagoger, og de andre pædagoger er der slet ikke nok til at han kan nå at få et tillidsbånd til dem 

God-mor skriver:

Den stuepædagog skal da simpelthen mere på banen. Du skal henvende dig til pædagogen og fortælle at din søn har behov for at blive afleveret i armene, og at han har brug for at der bliver taget godt imod ham når han kommer om morgenen. Hvis ikke pædagogen kan overkomme det så ville jeg gå til lederen og drøfte problemet. Der ville jeg også fortælle at du oplever at stuepædagogen, har svært ved at magte alle børnene set med dine øjne, fordi du er der selvfølgelig ikke hele dagen og ser kun et glimt af deres dagligdag. Men det er altså pædagogernes opgave og arbejde at sørge for at rumme og tage sig af de børn som har svært ved at rumme skift på den måde, som din søn tydeligvis har. Det er godt nok synd for din søn og for dig også, får da helt en klump i halsen

I må sammen finde ud af hvad der kan gøres for din søn, sådan så han igen får nogle gode lege relationer og så han er tryg ved børnehaven. Det lyder som om at han lidt er overladt til sig selv. Derudover må du også tænke på at de har yderst dårlige normeringer i de fleste institutioner, hvilket er en stor udfordring, men det skal ikke være sådan at din søn ikke bliver mødt med tryghed, når han kommer i børnehave. 

Snak med dem derovre om det og kræv at der bliver fundet en løsning. I skal være trygge! 

Tak for svar. Jeg ved godt at jeg ikke er der hele dagen, men jeg synes generelt at det virker til at der er meget lidt overskud til denne nye ordning i børnehaven. I sidste uge havde de en dag hvor de slet ikke havde mulighed for at have to pædagoger på stuen, så da jeg kom og skulle hente min søn var ham og en af de andre børn blevet sendt til en af de andre stuer (hvor han kun kender pædagogerne perifert fra når han har mødt dem på gangen i børnehaven)  Vi har ellers generelt oplevet at det er en lille institution med massere af personale på stuerne, men lige præcis den gruppe han går i nu, der er det vist ikke lykkedes at finde nok personale til at være der. Det virker som om at det er de pædagoger som er tilovers der er der, og hvis der ikke er nogle til overs så er der kun én pædagog til 10-12 børn. 

Det er bare rigtig svært at snakke med pædagogen, og selvom hun godt ved at min søn gør præcis det samme hver morgen, så synes jeg ikke at hun kommer nok på banen og hjælper. Hvis jeg spørger om hjælp så prøver hun, men hun lader ham også løbe efter mig ud på gangen selvom hun sidder tæt ved døren  Det er nok en god at henvende mig til hende igen, og forklare at min søn altså har brug for at hun er der for ham når det er svært at sige farvel om morgenen. Jeg tror jeg vil snakke med hende en sidste gang idag, og ellers vil jeg henvende mig til lederen i børnehaven. Er virkelig ked af at man skal gå med en dårlig følelse efter aflevering hver dag 

Anonym skriver:

Tak for svar. Jeg ved godt at jeg ikke er der hele dagen, men jeg synes generelt at det virker til at der er meget lidt overskud til denne nye ordning i børnehaven. I sidste uge havde de en dag hvor de slet ikke havde mulighed for at have to pædagoger på stuen, så da jeg kom og skulle hente min søn var ham og en af de andre børn blevet sendt til en af de andre stuer (hvor han kun kender pædagogerne perifert fra når han har mødt dem på gangen i børnehaven)  Vi har ellers generelt oplevet at det er en lille institution med massere af personale på stuerne, men lige præcis den gruppe han går i nu, der er det vist ikke lykkedes at finde nok personale til at være der. Det virker som om at det er de pædagoger som er tilovers der er der, og hvis der ikke er nogle til overs så er der kun én pædagog til 10-12 børn. 

Det er bare rigtig svært at snakke med pædagogen, og selvom hun godt ved at min søn gør præcis det samme hver morgen, så synes jeg ikke at hun kommer nok på banen og hjælper. Hvis jeg spørger om hjælp så prøver hun, men hun lader ham også løbe efter mig ud på gangen selvom hun sidder tæt ved døren  Det er nok en god at henvende mig til hende igen, og forklare at min søn altså har brug for at hun er der for ham når det er svært at sige farvel om morgenen. Jeg tror jeg vil snakke med hende en sidste gang idag, og ellers vil jeg henvende mig til lederen i børnehaven. Er virkelig ked af at man skal gå med en dårlig følelse efter aflevering hver dag 

Du skal helt sikkert i dialog med den pædagog og sørge for at hun forstår, at det faktisk er et stort problem. Underligt at hun ikke selv automatisk reagere i de situationer og taler med jer forældre omkring det. Men ja det eneste lige nu du kan gøre er at gå til pædagogen og evt. ledelsen hvis du ikke føler dig hørt. 

Du skal ASAP arrangere et møde med lederen og en stuepædagog og få jer en god snak. Hvordan det løses bedst og hvad alle parter kan gøre. 

Det har vi haft god erfaring med og lederen kan jo ikke løse problemer hun ikke ved eksisterer. Selvfølgelig skal en så stor dreng ikke mistrives.