Hej allesammen, jeg håber jeg får lagt det her i den rigtige kategori.
I lang tid har jeg overvejet at gå fra min kæreste. Der har været mange grunde og mange af dem er fordi jeg har følt mig alene med alt. Alt, ubetinget. Jeg var følt af vi ikke ville det samme med vores liv, mest at jeg ville meget mere, brænder for meget mere og vil nå så meget med den tid jeg har fået. Det vil min kæreste ikke, føles det som. Der er meget mere i det, men det vil jeg ikke gå ind i nu. Vi er dog blevet sammen altid. På det seneste har jeg så besluttet at nu skulle det være slut, jeg har svært ved at sige det og skulle såre min kæreste, og har søgt en del råd hos venner og familie. Jeg blev så i den forbindelse spurgt, om min kæreste havde en stress relateret depression.
Jeg har egentlig før tænkt, at han måske var deprimeret, og han har helt sikkert været stresset siden han var 5-6 år. Det er dog ikke noget han selv mener eller taler om. Han har haft en hård barndom og fortrængt det meste (han kan simpelthen ikke huske det). Og hans liv siden har båret præg af at han ikke forholder sig til det der sker og ikke tager ansvar for noget som helst. Det har resulteret i at han har en stor gæld og er i rki og generelt bare er ualmindeligt doven. Det var det jeg også blev gjort opmærksom på for nylig, at det ikke var normalt ikke at kunne overskue noget, ikke have nogen hobbyer, venner eller lyst til at have nogen af delene. Dårlig søvn, står meget tidligt op altid og ubeslutsomhed.
Jeg vil gerne høre fra andre, som har en partner der har eller har haft en depression. Var det dig der gjorde din partner opmærksom på at personen behøvede hjælp? Har i klaret den sammen, og hvordan? Og nogle gode råd til hvordan man bringer på bane at man tror ens kæreste har en depression som skal behandles asap?
Jeg er egentlig lettet over, at han nok har en depression. For så kan vi kæmpe sammen om det og få det løst. I stedet for at splitte vores lille familie. Jeg føler at jeg kan klare det hele; at stå alene med børn og alt andet, hans gæld, evt sygdom, hvis bare han får hjælp, så han får det bedre. Jeg har jo stået alene med alt indtil nu alligevel. Ændringen ville bare være at min kæreste var i behandling og havde udsigt til at få det bedre. Og dermed ville vi alle få det bedre.
Gode råd og erfaringer modtages med kyshånd :-)
Anmeld
Citér