Altså, at du ikke tænder på din kæreste er jo et reelt ærligt problem og så kan man vende og dreje den og diskutere om du bare skal acceptere sådan som han er og hvordan du ville have det med det - men det ændrer jo stadig ikke på din situation - hvilket er, at der er noget fysisk ved din kæreste, som desværre frastøder dig.
Jeg ville personligt helst have, at min mand ytrede sådan noget overfor mig - det er jo en ting som kan have store konsekvenser for vores sexliv og intimitet. Jeg ser jo helst, at min mand tænder på mig og omvendt. Hvis der en dag var noget, som tændte mig af ved min mand, havde jeg også sagt det til ham. Ikke på en bebrejdende måde og absolut ikke "jeg ville lige ønske du havde været 2 centimeter højere", men hvis det var en overvejende del af hans udseende der var blevet ændret på - som blandt andet overvægt. Jeg ved ikke, hvad der skulle til for at jeg ikke tændte på min mand længere og jeg ved heller ikke, om jeg rent faktisk på et tidspunkt ikke længere kunne tænde på min mand - men hvis det kommer, er det et problem som jeg ville drøfte og forsøge at løse.
For mig er det ikke at være led eller overfladisk, men en ærlig sag og også et problem der kan gå udover samlivet. En stor del af sex, det at tænde på sin partner, begæret, ér jo for de fleste mennesker også i stor grad den visuelle og den fysiske del, hvilket jo ovenikøbet er helt naturligt.
Jeg ville da heller ikke stråle af glæde hvis min mand ærligt fortalte mig at der var noget ved mig som desværre tændte ham af, men jeg ville være glad for at han havde gjort mig opmærksom på det, så vi forhåbentligt kunne arbejde på at vedligeholde et godt samliv, hvor sådan en faktor ikke skulle sætte en langvarig stopper for det.
Kærlighed er langt mere end udseende og jeg ville stadig elske min mand helt op til månen selvom han blev skaldet og overvægtig, men at være fysisk tiltrukket af sin partner er jo også en væsentligt del af sexlivet for langt de fleste mennesker og derfor er det jo også legalt at erkende at noget fysisk ved en partner lige pludselig sætter en stopper for ens lyst. Jeg synes 100 % du skal sige det til din mand - hvis du praktisk talt ikke kan forholde dig på samme måde til ham seksuelt som du kunne engang, så arbejd på at løs problemet fremfor at sætte samlivet over styr.
Anmeld
Citér