Min dreng på 13 mdr har altid sovet en lang lur om formiddagen ca. Fra ved 8-9-tiden, nogen gange på 4-5 timer (nu mest 2,5 timer), men så er han meget svær at få til at tage sig en lille lur senere, selvom han virker træt. Han er jo så heller ikke rigtig med til aktiviteter i vuggestuen, fordi han sover der. Skal vi vække ham efter en lur på en times tid om formiddagen og så håbe på en længere lur om eftermiddagen. Eller skal han have kun en lang lur? Eller skal vi bare lade ham selv styre det?
Vh Charlotte
Lisbeths svar
Hej Charlotte!
Nu han er startet i vuggestue, vil jeg foreslå hans formiddagslur mindskes. Snak med dem om det kan forsøges med en god times tid.
Dermed kommer han op og får sin formiddagsmad, leg og samvær med både børn og voksne.Det vil han profitere af, sikkert også blive så træt at han efter frokosten kan puttes som de fleste andre til en middagslur.
Han er så gammel nu , han sikkert hurtigt bliver klar til den nye søvn opdeling.
De næste måneder viser, om han kan undvære formiddagsluren.
Når han får sovet en god middagsur i vuggestuen har I mulighed for at være sammen med et friskt barn der ikke behøver flere lure førend god nat tid.
Jeg er for det meste tilhænger af de små skal styre søvnen, dog virker det uhensigtsmæssigt, han sover så lang tid om formiddagen,og pjevser om eftermiddagen.
Held og lykke med ham fortsat og god søndag.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér