Ensom sammen med andre

Puha jeg synes at det er ensomt at have en lille baby. 

Det er ikke er problem når jeg er alene hjemme med min dreng, men synes det rammer hårdt når jeg er sammen med andre. 

Generelt så føler jeg at jeg 'lige får fred til at tage mig af baby' når han er sulten, skal skiftes, er træt og pylret. Og så sidder jeg der og føler mig virkelig alene selvom der er flere i rummet. 

Når min mand er hjemme (og sidder med telefon/tablet) kan han eks godt lige sige 'såå såå' når lillemanden er utilfreds, men uden nødvendigvis at tage øjnene fra skærmen. Igen føler jeg mig virkelig alene, for han er slet ikke nærværende. Vi har allerede snakket om hvor trist det gjorde mig at han brugte meget tid med en skærm i de første 14 dage. Han synes bare det var kedeligt når jeg sad med vores søn i armene og han ikke havde noget at lave. Men når jeg kiggede op fra vores baby (som han ikke ligefrem sad og beundrede) så var der bare ingen kontakt. Det var endda ham der rigtig gerne ville have børn, hvilket gør at det gør ekstra ondt på mig. 

Andre der har haft det sådan og har I kunne gøre noget ved det? Eller skal jeg bare acceptere det og prøve ikke at lade min baby blive påvirket af det? 

Altså hvis du synes han skal sidde og kigge beundrende på baby når han er hjemme så bliver du nok fortsat skuffet. Som mand er det bare ikke helt så nemt at blive opslugt af spædbørn. Det synes jeg i hvert fald personligt ikke. Selvfølgelig elsker man barnet men man føler sig ret så meget som en sidevogn på mor/barn relationen i starten. Det bliver meget bedre med alderen. 

Men han skal selvfølgelig være nærværende og snakke med dig og hjælpe til, ligesom han forhåbentlig var inden barnet kom. Så jeg synes det er helt fair hvis du siger han godt må lægge mobilen fra sig af og til.