Sociale historier

Tin skriver:

Tak for svaret.

 

Det se også mere faktuel ud det du skriver

Det er godt nok svært. Synes jeg har læst og søgt på nettet, det er jo relativt meget der skal skrives med få ord.

Hvordan vil du foreslå at bruge en social historie? Jeg påtænker at jeg læser den op, dagligt i dagene op til skiftet og at han også selv, hvis han har lyst, læser den.

Skal jeg bruge den flere gange dagligt? Den skal selvfølgelig også være tilgængelig i dagene efter han har skiftet skole, men hvordan  og hvor meget/lidt?

når vi bruger dem, så læser vi den en gang dagligt i skolen og hjemmet gør også (det vil jo så sige mere end en gang dagligt). Men det afhænger jo meget af barnet og hvordan det reagerer på den sociale historier - vi bruger dem oftest som en måde at anvise handlingsforslag eller til at klare en specifik situation. Hvor du ønsker st bruge dem som en feedforward til en stor ændring og det kan jo så være historien i sig selv skaber frustration og derfor ikke skal gentages for ofte. 

En mulighed er jo også st kombinere denne historie med en helt konkret historie om den første skoledag på den nye skole alla:

jeg hedder xxxx

mandag d. Xxxx skal jeg starte på xxxx

i xxxx skal jeg..... 

Tin skriver:

Er der nogle der har kendskab til brug af sociale historier, som pædagogisk værktøj?

 

Jeg er mor til en skøn dreng på 9 der har infantil autisme og adhd. Han er meget fastlåst i egen tankegang og elsker at ting bare er som det plejer at være.

Han har netop været indlagt på psykriatrisk pga en belastnings reaktion og bliver nu flyttet i en special skole kun for autistiske børn.

 

Det bliver et meget svært skift for ham, trods store vanskeligheder i folkeskolen. Derfor vil jeg arbejde lidt med social historie, for at se om det evt kan lette overgangen. Jeg har aldrig brugt det før, og er i tvivl om, hvordan jeg skal bygge den op, så det bliver voldsomt konkret for ham. Det er meget vigtigt at den er med så få ord som mulig og meget meget konkret, eller opgiver han på forhånd.

Han er normal begavet og kan snildt læse. Det skal bare være let at forstå.

 

Hvis der er nogle der kar kendskab til det, vil jeg gerne dele den historie som jeg allerede har lavet - det jeg tænker om min historie er dog, at den indeholder alt for mange ord. Men hvordan pokker koger jeg den ned??

Kom frisk.

Min søn har begge diagnoser også, han er desuden også mental retaderet i lettere grad . Han blev flyttet til en skole med kun autister i oktober sidste år 

jeg er ikke sikker på jeg præcis forstår hvad du mangler hjælp til ? 

H-Nielsen skriver:

Min søn har begge diagnoser også, han er desuden også mental retaderet i lettere grad . Han blev flyttet til en skole med kun autister i oktober sidste år 

jeg er ikke sikker på jeg præcis forstår hvad du mangler hjælp til ? 

Mange steder bruger man sociale historier hvis man gerne vil ændre en uhensigtsmæssigt adfærd mv. De fleste bygger dem op omkring billeder. Min søn har dog ingen gavn af billeder, da vildleder ham mere end vejleder.

jeg vil bygge den op af tekst, da han er skrap til at læse . Dog er det vigtig at teksten er kort og præsis. Og det var så her jeg kom til kort, for jeg har ikke prøvet at bruge sociale historier før.

Han har både uge og dagsskema der udelukkende er bygget op med tekst og det fungere super godt til ham. Han elsker hans skemaer og kan ikke leve uden, derfor tænker jeg at han kunne få god gavn af sociale historier også.

Manglede såmænd bare hjælp til at sætte den enkelt op

Tin skriver:

Mange steder bruger man sociale historier hvis man gerne vil ændre en uhensigtsmæssigt adfærd mv. De fleste bygger dem op omkring billeder. Min søn har dog ingen gavn af billeder, da vildleder ham mere end vejleder.

jeg vil bygge den op af tekst, da han er skrap til at læse . Dog er det vigtig at teksten er kort og præsis. Og det var så her jeg kom til kort, for jeg har ikke prøvet at bruge sociale historier før.

Han har både uge og dagsskema der udelukkende er bygget op med tekst og det fungere super godt til ham. Han elsker hans skemaer og kan ikke leve uden, derfor tænker jeg at han kunne få god gavn af sociale historier også.

Manglede såmænd bare hjælp til at sætte den enkelt op

Det har jeg aldrig hørt om før 

på min søns skole får alle en iPad med et specielt program man så kan søge tilskud til at kommunen til at få på iPaden hjemme osse, for det ret dyrt. 

Så her feks ser vi på den om morgenen og kan så eks se at de skal ha dansk (de har skruktur på alt, men min søn kan kkke huske det) 

og i skolen kan han eks Se hva vi skal ha og spise.

det hjælper dog ikke på uhensigtsmæssig adfær for min dreng. Og pt vil han IKKE i skole  og sparker på taxien kaster mes sten og skriger når den kommer.

han er 9 år

H-Nielsen skriver:

Det har jeg aldrig hørt om før 

på min søns skole får alle en iPad med et specielt program man så kan søge tilskud til at kommunen til at få på iPaden hjemme osse, for det ret dyrt. 

Så her feks ser vi på den om morgenen og kan så eks se at de skal ha dansk (de har skruktur på alt, men min søn kan kkke huske det) 

og i skolen kan han eks Se hva vi skal ha og spise.

det hjælper dog ikke på uhensigtsmæssig adfær for min dreng. Og pt vil han IKKE i skole  og sparker på taxien kaster mes sten og skriger når den kommer.

 

han er 9 år

Det din søn har er formodentlig i højere grad et skema, et overblik over hvad skal jeg Ida, en ydre struktur.

De sociale historier og for den sags skyld coping card bruges i højere grad til at lave strategier for handlinger, sekvenser eller som i dette tilfælde skift.

Det kan fx være en social historie om vrede alla:

Jeg hedder Line, jeg er 42 år gammel.

Når min mand glemmer madpakken til min store datter så bliver jeg sur.

Når jeg bliver sur så går jeg ud på toilettet og lukker døren.

På toilettet tæller jeg til ti

Når jeg har talt til 10 kommer jeg ud og går videre med det jeg var i gang med.

Den historie læser man så sammen en eller flere gang om dagen og så er teorien at det bliver en vane/en strategi som mennesket vil bruge i den givne situation - vi skaber et narrativ som kan skabe en ændring. Teorien er at fx elever inden for autisme spektret har svært ved for ikke at sig umuligt, at forstå hvad det gode valg er, hvad gør man i en specifik situation og derfor giver vi dem fortællingen uden for mange forklaringer og ord, men som en afvisende historie.