Hej ...
Jeg er 34 år og har valgt at prøve at få et regnbuebarn med en god ven. Jeg blev insimineret d. 17 (dagen for min ægløsning) og siden omkring d. 23. har jeg mærket lette stikkende, nærmest menstruationsagtige smerter i underlivet, hvilket ikke plejer at komme før efter jeg har fået menstruation. Jeg er også meget træt, men synes ekllers ikkre at jeg mærker noget usædvanligt. Jeg har taget en graviditetstest idag d. 31 og der var to streger ... teststregen var bare meget svag. Kan jeg være gravid allerede? I så tilfælde skulle jeg være 4+0 idag. Også, dette er et stort ønske for mig, som jeg har ventet meget længe med at forsøge at få opfyldt, og jeg er meget bange for at en graviditet kan ende i en ufrivillig abort ... er der noget man kan gøre for at mindske den frygt?
Med venlig hilsen Winther.
Karens svar
Kære Winther
Som udgangspunkt er du gravid, hvis der viser sig 2 streger på graviditetstesten! Så tillykke med din graviditet.
Din frygt for at abortere, kan jeg ikke tage fra dig.
Men hvis du lever et sundt og regelmæssigt liv, spiser sundt og varieret, dyrker motion, får nok søvn og undgår stress og røg OG hvis dit befrugtede æg har hæftet sig fast i livmoderens slimhinde og udvikler sig normalt, så er der rigtig gode muligheder for at undgå ufrivillig abort.
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Jordemoder
vidste du, at du kan få svar på mange af dine spørgsmål og graviditet og fødsel i denne gravid-app: Min Graviditet?
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net
Anmeld
Citér