Hvornår er det dét perfekte tidspunkt..?

Din kæreste var dig utro i foråret, og nu snakker i om familieforøgelse, Wow du er godt nok en god kæreste, jeg ville dæleme aldrig være klar til at formere mig med ham efter så kort tid, efter hvad han har gjort, sorry men jeg syntes det er vanvittigt.

Waller skriver:

For et år siden var vi i gang med pb, men det lykkedes aldrig for os men vi blev ved. Det sker når det er meningen, sagde vi.
Først på foråret var min kæreste mig utro. Jeg var helt nede i kul kælderen og bad ham pakke sine ting og flytte. 14 dage senere bad jeg ham komme tilbage, da jeg virkelig gerne vil ham og os. Vi har brugt uendelig mange timer på at snakke, græde og skændes og brugt hele opsparingen på parterapi og psykolog hjælp. NU er vi så godt som ude på den anden side. (Det kommer jeg nok aldrig, men i ved hvad jeg mener) Vi elsker hinanden og vi er stærkere nu end vi nogensinde har været. Og nu er baby lysten kommet frem i mig igen. men hvornår er det perfekte tidspunkt? det er der desværre ikke nogen facitliste på.. Ved godt i ikke kan give mig svar, havde bare brug for at dele det med nogen

Jeg bider mærke i sætningen: ude på den anden side (eller det kommer jeg nok aldrig) jeg har holdningen at hvis man tilgiver utroskab, så tilgiver du 1000%! Så skal man ikke tvivle eller have ondt i maven men så tilgiver man. Hvis man ikke kan det, tjah så skal man hvertfald vente med at få børn til man selv har indset det! 

Det kan tære på et forhold at få børn.

Det lyder som om i har gjort noget for arbejde for at komme ud på den anden side af den svipser. 

Det er kun dig og jer der ved om i burde kaste jeres forhold ud i den test at blive forældre ❤

Soonmom skriver:

Det er sandt på den måde at det er noget frygteligt noget og noget af det værste man kan gøre mod et andet menneske der stoler på en.  Når man først har gjort det en gang og vist man er i stand til det, er det så meget "lettere"  at gøre der en gang til,  da man har prøvet det før og har erfaret hvordan man evt slipper afsted med det eller har lært af hvordan man undgår den anden opdaget det

Ja eller måske lærer hvor dumt det er og har så dårlig samvittighed at man aldrig gør det igen.

Soonmom skriver:

Det er sandt på den måde at det er noget frygteligt noget og noget af det værste man kan gøre mod et andet menneske der stoler på en.  Når man først har gjort det en gang og vist man er i stand til det, er det så meget "lettere"  at gøre der en gang til,  da man har prøvet det før og har erfaret hvordan man evt slipper afsted med det eller har lært af hvordan man undgår den anden opdaget det

Jeg kunne ikke være mere uenig. Du tror ikke på, at mennesker kan fejle, fortryde, lære af deres fejl og sørge for, de aldrig gentager dem?

Jeg vil skyde på, det for mange vil være væsentligt SVÆRERE at gøre det igen, fordi de har erfaret, hvor høj prisen er. Både for deres omgivelser og for dem selv. 

Selvsagt er der "vaneforbrydere", for hvem det er en livsstil, men de er dog undtagelsen. Man er IKKE gjort af et særligt ondt eller skidt eller kynisk stof, fordi man er utro. Man er et menneske, der dummer sig. Det gør mennesker. Det er måden, man tager ved lære af sin dumhed/fejl/svigt på, der definerer, hvad man "er for én". 

Soonmom skriver:

Altså når han har været dig utro,  vil jeg sige aldrig. 

Der vil aldrig være et perfekt tidspunkt,  du vil især når du er gravid havde en masse hormoner og højst sensynligt tvivle på den kæreste. Man bliver noget af en kælling når man  er gravid,  og jeres forhold vil virkelig komme på prøve.  Så hvis min mand havde været mig utro,  ville jeg aldrig kunne stole på ham igen,  især ikke som gravid sårbar eller som mor hvor hverdagen med barn/børn er så meget mere presset og man glemmer hinanden. 

Sorry men engang utro altid utro. 

Nu må jeg krybe til korset: jeg har for jeg tror 22 - 23 år siden været min kæreste (nu mand) utro, endda mere end en gang, en gang hvor vi så endte med at slå op og finde sammen igen og en gang sådan en slags engangs jeg er jo stadig ung ting. Ups...! Og jeg har ikke været det siden, er trofastheds selv, kendt ham i 25 år til sommer, fået 4 børn sammen, kan da lege med tanken om at opleve suset, forelskelsen igen men ved også det skal jeg ikke med mindre jeg vil ende vores ægteskab, kunne da også se en mulighed for åbent forhold og så alligevel ikke. Men ved med sikkerhed at utroskab som i jeg laver noget med en anden uden min mand ved det, det skal jeg ikke igen - så jeg lever ikke op til klicheen 

Og min mand er da heldigvis mere tilgivende end du og ser ud til han stoler på mig.

Tak for alle jeres kommentar!

Havde slet ikke tænkt det kunne starte så mange samtaler, meninger og holdninger.
Min kæreste har været SÅ ked af det og bange for at miste mig efter hans dumme handling, at jeg tror det er nok til at han ikke vil gøre det igen. Jeg ved godt at når man vælger af få et barn så bliver hverdagen hård og ikke som vi har det nu hvor vi kan rive et par dage ud af kalenderen og bare være os. Og det er også en af de ting som jeg har tænkt rigtig meget over. Hvis han i foråret havde "behovet" for at gå ud og være sammen med en anden, jamen hvordan bliver det så ikke når det hele går op i bleer, sutter og manglende søvn og sex?
Jeg må jo bare håbe på at denne rutchebane tur har gjort os så stærke sammen at det ikke kommer til at ske og at vi kan klare det meste sammen. også børn.
Men er der overhovedet nogen parforhold som er perfekte? jeg tror det ikke

Men det er en stor beslutning.

lineog4 skriver:

Nu må jeg krybe til korset: jeg har for jeg tror 22 - 23 år siden været min kæreste (nu mand) utro, endda mere end en gang, en gang hvor vi så endte med at slå op og finde sammen igen og en gang sådan en slags engangs jeg er jo stadig ung ting. Ups...! Og jeg har ikke været det siden, er trofastheds selv, kendt ham i 25 år til sommer, fået 4 børn sammen, kan da lege med tanken om at opleve suset, forelskelsen igen men ved også det skal jeg ikke med mindre jeg vil ende vores ægteskab, kunne da også se en mulighed for åbent forhold og så alligevel ikke. Men ved med sikkerhed at utroskab som i jeg laver noget med en anden uden min mand ved det, det skal jeg ikke igen - så jeg lever ikke op til klicheen 

Og min mand er da heldigvis mere tilgivende end du og ser ud til han stoler på mig.

Det er lige præcis sådan en historie jeg har brug for at hører!

Tak

Waller skriver:

Tak for alle jeres kommentar!

Havde slet ikke tænkt det kunne starte så mange samtaler, meninger og holdninger.
Min kæreste har været SÅ ked af det og bange for at miste mig efter hans dumme handling, at jeg tror det er nok til at han ikke vil gøre det igen. Jeg ved godt at når man vælger af få et barn så bliver hverdagen hård og ikke som vi har det nu hvor vi kan rive et par dage ud af kalenderen og bare være os. Og det er også en af de ting som jeg har tænkt rigtig meget over. Hvis han i foråret havde "behovet" for at gå ud og være sammen med en anden, jamen hvordan bliver det så ikke når det hele går op i bleer, sutter og manglende søvn og sex?
Jeg må jo bare håbe på at denne rutchebane tur har gjort os så stærke sammen at det ikke kommer til at ske og at vi kan klare det meste sammen. også børn.
Men er der overhovedet nogen parforhold som er perfekte? jeg tror det ikke

Men det er en stor beslutning.

Men hvorfor var han utro?

Det synes jeg er ret væsentligt for dig at vide for at vide om han kunne finde på at gøre det igen.

For jo, hvis det bare var fordi hverdagen og jeres forhold kedede ham, så kan jeg da godt forstå at du er bange for at det samme sker igen, når I får et barn.

Men der kan jo være en million grunde, og det er nok det der for mig ville afgøre om jeg ville turde starte en familie op med ham.