Big Time Dilemma

Hej allesammen.

Jeg er en pige på 25 år og jeg står i en rigtig svær situation og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har måttet gå igennem 2 aborter før, den seneste med min nuværende kæreste for 1 år siden.

Casen er at jeg har været så uheldig, at blive gravid på en hormonspiral og barnet sidder perfekt inde i livmoderen. Jeg er kun 5-6 uger henne, men har tydeligt kunnet mærke da min menstraution udeblev at jeg var gravid.

Min kæreste og jeg elsker hinanden højt og har altid ønsket, når tiden var rigtig, at vi skulle starte vores egen familie.

Det her var ikke planlagt og vi er meget i tvivl om hvad vi skal gøre. Derudover bor vi heller ikke sammen endnu.

Jeg er på herrens mark og har brug for at høre om nogen har været i samme situation som mig med uplanlagt graviditet og følelsesmæssigt kaos?

Min kæreste prøver virkelig at være der for mig og passe på mig, men hver gang vi har snakken om hvad der skal ske, bliver vi sindssygt stressede, mærkelige og kede af det over vi igen skal stå i et kæmpe dilemma.

Jeg håber nogen kan give nogen gode råd/historier om hvordan i tacklede det.

Anonym skriver:

Hej allesammen.

Jeg er en pige på 25 år og jeg står i en rigtig svær situation og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har måttet gå igennem 2 aborter før, den seneste med min nuværende kæreste for 1 år siden.

Casen er at jeg har været så uheldig, at blive gravid på en hormonspiral og barnet sidder perfekt inde i livmoderen. Jeg er kun 5-6 uger henne, men har tydeligt kunnet mærke da min menstraution udeblev at jeg var gravid.

Min kæreste og jeg elsker hinanden højt og har altid ønsket, når tiden var rigtig, at vi skulle starte vores egen familie.

Det her var ikke planlagt og vi er meget i tvivl om hvad vi skal gøre. Derudover bor vi heller ikke sammen endnu.

Jeg er på herrens mark og har brug for at høre om nogen har været i samme situation som mig med uplanlagt graviditet og følelsesmæssigt kaos?

Min kæreste prøver virkelig at være der for mig og passe på mig, men hver gang vi har snakken om hvad der skal ske, bliver vi sindssygt stressede, mærkelige og kede af det over vi igen skal stå i et kæmpe dilemma.

 

Jeg håber nogen kan give nogen gode råd/historier om hvordan i tacklede det.

 

 

 

Min situation var noget anderledes da min eks og jeg egentlig var gået fra hinanden da jeg opdagede jeg var gravid. 

Vi var dog aldrig i tvivl om at beholde barnet og give forholdet en chance. Forholdet holdte ikke. Men vi har en super dele ordning der fungerer godt for os alle 3. 

At i ikke bor sammen endnu er ikke afgørende for om i skal beholde det. Det skal nok komme. 

Jeg kan ikke råde dig til hvad i skal vælge. Det er ene og alene jeres valg. Men for mig lyder der som det rigtige at beholde det. :-)

held og lykke med beslutningen 

Det virker som om at I begge er i en chock situation. 

Men det lyder ikke som et dårligt forhold. Jeg ville nok beholde - I har 8 mnd til at blive mentalt klar til det. Og det er ikke så uoverskueligt når det kommer til stykket. Sæt jer ned og få lavet et budget og få talt om  de praktiske rammer. Man kan godt blive skræmt hvis der er for meget man skal forholde sig til på en gang. 

AnoMom skriver:

Min situation var noget anderledes da min eks og jeg egentlig var gået fra hinanden da jeg opdagede jeg var gravid. 

Vi var dog aldrig i tvivl om at beholde barnet og give forholdet en chance. Forholdet holdte ikke. Men vi har en super dele ordning der fungerer godt for os alle 3. 

At i ikke bor sammen endnu er ikke afgørende for om i skal beholde det. Det skal nok komme. 

Jeg kan ikke råde dig til hvad i skal vælge. Det er ene og alene jeres valg. Men for mig lyder der som det rigtige at beholde det. :-)

held og lykke med beslutningen 

Jeg er virkelig glad for at høre i har en god ordning selvom i ikke er sammen længere. 

Jeg tror bare jeg har så mange tanker og bekymringer der gør at jeg slet ikke kan tænke rationelt. 

Men tusind tak for din mening og din historie, det betyder meget  

Smølfine123 skriver:

Det virker som om at I begge er i en chock situation. 

Men det lyder ikke som et dårligt forhold. Jeg ville nok beholde - I har 8 mnd til at blive mentalt klar til det. Og det er ikke så uoverskueligt når det kommer til stykket. Sæt jer ned og få lavet et budget og få talt om  de praktiske rammer. Man kan godt blive skræmt hvis der er for meget man skal forholde sig til på en gang. 

Vi er fuldstændigt i chok og kan ikke finde hovede og hale i noget som helst. 

Det er en rigtig god ide at sætte sig ned og prøve at lave et budget og tale om de praktiske rammer.

Tusind tak for dine gode råd 

Det vigtigste er, om I vil have barnet. Økonomi, bopæl og alt det andet skal nok løse sig.

Vi sprang ud i projekt barn og at flytte sammen efter 4 måneder. Så det afhænger også af hvor forandringsparat/ impulsiv man er.

jeg har en tro på at man kan magte meget mere end man rationel kan tænke sig til.

I skal skrive ned hvilke betænkeligheder det er I har. Gør det jer utrygge ikke at kende økonomi, ikke bo sammen osv... så lægger I et budget og finder en plan for at flytte sammen.

Er det "bliver vi gode forældre? - kan vi nu klare opgaven" - så vil jeg sige, at de fleste klarer det og vokser med opgaven. Bare det at man er i tvivl, og forholder sig til, om man kan klare det, er et godt skridt på vejen. Det er selvindsigt. 

Det speeder jeres proces op i forhold til at tage stilling til fremtiden og hinanden- vil vi hinanden og en familie..? Men måske er det ikke kun dårligt (sagt af en der er meget spontan)

Men hvis du er blevet gravid på hormonspiral anbefaler jo lægerne abort, det rådet de hvertfald mig til, da det kan skabe misdannelser grundet hormonene i spiralen.

Hvis det så er kommet ny forskning på dette felt der viser at der ikke er nogen risiko forbundet med hormonspiral længere, så ville jeg beholde ��

Jeg tænker også hvad siger lægen? Der er en årsag til at man anbefaler abort hvis man bliver gravid på hormonspiral.