Puh, jeg har bare en hård knude i maven. Lidt om os: Jeg har en skøn dreng på 13 måneder, som herhjemme er en super glad og klog dreng, der næsten går og siger mange ord. Han smiler, griner og er meget nysgerrig - også på tur og ude blandt andre mennesker i mit selskab.
Men han var i vuggestue. Vuggestuen var skrækkelig, de havde for mange børn på stuen og oftest stod der 1 stakkels pædagog tilbage med 13 børn. De kunne af gode grunde ikke hele tiden sidde med et barn på skødet, som min følsomme dreng havde brug for. Derfor synes de, at det var bedst om vi fandt en privat til at kigge efter vores dreng.
Nu har min dreng gået i privat dagpleje med 2 andre børn, men er ikke glad dernede efter de blev 3 børn i stedet for 2. Bliver ringet hjem næsten dagligt og kan ikke passe mit arbejde, fordi han bliver ringet hjem ved den mindste forkølelse. Det er mit indtryk at det er fordi dagplejeren ikke magter et barn, som har brug for en masse tryghed / sidde på arm mv. som min dreng har og altid har haft.
Jeg har talt med min læge om det, som ikke kan se noget galt med min dreng. Den tanke har jeg selvfølgelig også haft.
Men kan det virkelig passe at vi har været så uheldige med vuggestuen (den var dårlig uden tvivl) og vores ellers søde dagplejer?
Herhjemme er han altid nem og sød, så jeg kan jo ikke forstå hvorfor der opleves udfordringer med ham ved pasning. Hvis det kan bruges, så er han tit blevet passet herhjemme af familie og det er gået uden problemer.
Hjælp, hvad gør jeg?
Overser jeg noget?
Anmeld
Citér