Hvad skal jeg sige til ham?

Hejsa

Sagen er den at min søns far (vi bor ikke sammen) er slem til at love vores fælles søn på 5 år mange ting, som aldrig bliver til noget. Herhjemme gør vi virkelig en dyd ud af at holde hvad vi lover og aftaler. 

Nu er der så sket det at min søn skulle have været til fodbold turnering i lørdags, men det aflyser hans far (det var hans weekend), fordi han skal til hans hobby og tager vores søn med til det i stedet (det er ikke en hobby min søn kan deltage i, men kun kigge på). Han fortæller vores søn at det desværre var blevet aflyst. 

Når vi kommer til fodboldtræning på onsdag, så ved jeg bare at de snakker om weekenden og kampene og hvordan det er gået, og jeg kan simpelthen ikke holde ud at se det lille menneske blive skuffet igen.. 

Hvad skal jeg sige til ham? Jeg bliver nødt til at fortælle ham at de andre var afsted, men jeg kan jo ikke så godt sige at hans far er en stor nar - det niveau vil jeg slet ikke ned på! 

Jeg håber virkelig at nogle af jer har forslag til hvad jeg lige kan gøre 

Mvh en frustreret og ked af det mor

Fuck en lortesituation (og beklager sproget, men det var det der dækkede).

Jeg ville nok tage den med min søn alligevel, og fortælle ham hvordan det var, for at din søn kan afreagere derhjemme (blive ked af det, og græde/rase osv, uden at det er foran kammeraterne). 

Hvis det var mig ville jeg ikke ønske at stå i den situation at få det at vide foran kammeraterne, og virke dum fordi man ikke vidste det. Nu ved jeg ikke hvor gammel han er.

Jeg ville nok bare sige at jeg ikke ved hvorfor far sagde det, og så bare anerkende sønnens følelser.. Men jeg ved ikke om det er det rigtige, men jeg ville ikke finde på søforklaringer som at far ikke vidste det, far troede det var aflyst osv. Men jeg ville nok snakke med far om det først...

Aner ikke om det her overhovedet giver mening i den virkelige verden, men jeg ville ikke lyve for min søn - netop fordi hans far ikke har styr på det, er du dobbelt så meget "nødt" til at være der for ham.

Kram til dig, øv øv øv en situation han sætter jer i.

Anonym skriver:

Fuck en lortesituation (og beklager sproget, men det var det der dækkede).

Jeg ville nok tage den med min søn alligevel, og fortælle ham hvordan det var, for at din søn kan afreagere derhjemme (blive ked af det, og græde/rase osv, uden at det er foran kammeraterne). 

Hvis det var mig ville jeg ikke ønske at stå i den situation at få det at vide foran kammeraterne, og virke dum fordi man ikke vidste det. Nu ved jeg ikke hvor gammel han er.

Jeg ville nok bare sige at jeg ikke ved hvorfor far sagde det, og så bare anerkende sønnens følelser.. Men jeg ved ikke om det er det rigtige, men jeg ville ikke finde på søforklaringer som at far ikke vidste det, far troede det var aflyst osv. Men jeg ville nok snakke med far om det først...

Aner ikke om det her overhovedet giver mening i den virkelige verden, men jeg ville ikke lyve for min søn - netop fordi hans far ikke har styr på det, er du dobbelt så meget "nødt" til at være der for ham.

Kram til dig, øv øv øv en situation han sætter jer i.

Tak for dit svar, som giver SÅ god mening! Han er 5 år. Jeg kan ikke trænge igennem til far overhovedet, han synes jeg er "latterlig i hovedet". 

Vi kan bare ikke, herhjemme ved os, lyve for min søn og blive ved med at holde hånden over hans far. Jeg har bare været så bange for at tale grimt/dumt om hans far - selvom far ikke altid holder sig tilbage. Vores konflikter skal ikke gå ud over vores søn, for det er da slet slet ikke hans skyld...

Jeg tror jeg vil gøre som du foreslår og så simpelthen få svesken på disken og fortælle ham at der altså var fodboldkamp i weekenden - og så forklare ham det i børnehøjde...