Hej Lisbeth
Jeg er nygravid (4+1) og med 2 aborter i bagagen, er jeg lidt ekstra nervøs.
Jeg har altid mærket efter livmoderhalsen og livmodermunden ifb. ægløsning osv. Og ville derfor mærke i dag for at sikre mig, at den var lukket.
Det var den så ikke helt - og det bekymre mig virkelig!!
Skulle den ikke være det???
Har søgt og søgt på nettet i 3 timer og kan ikke finde svar på hvornår den skal lukke sig!
Jeg har endda også ringet ned og snakket med sekretæren hos lægen. Hun vidste det ikke.
Karens svar
Hejsa
Allerede ret hurtigt efter graviditetens indtræden øges blodgennemstrømningen i din livmoder og din livmoderhals, hvilket medfører at din slimhinder og livmoderhals svulmer lidt op.
Din livmoderhals er omkring 3 cm lang og kan grundet den øgede blodgennemstrømning godt gabe en smule. Det er normalt og helt ufarligt. Du skal selvfølgelig ikke forcere livmoderhalsen med dine fingre og jeg vil fraråde dig at explorere (som vi kalder det) dig selv, alt for meget i graviditeten, da berøring/massage af livmoderhalsen godt kan fremprovokere veer i sidste halvdel af graviditeten.
Held og lykke med din graviditet
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Jordemoder
Like min facebookside: jordemoder.net
PS Hvis det viser sig, du er gravid, kan jeg anbefale denne lille gravid-app, baseret på erfaringer fra en jordemoder
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net
Anmeld
Citér