Jeg skriver egentlig for at få lidt øjne på det, og hvad andre selv gør :-)
har en sød skøn kæreste, men som har store problemer når det kommer til at svare! Ikke kun mig, men alle. Ignorere venners opkald, SMS eller lign, og også meget tit mine beskeder..
i starten bed jeg det lidt i mig, så begyndte jeg at åbne op og bare stille sige det altså kunne være dejligt med svar. det blevet så meget bedre, men han gør det stadig "tit". Oftest åbner han beskeder og lukker dem så igen, og efter et år med det, så kan det altså på en dårlig dag få mit p*s i kog
nu det blevet til at hvis jeg skriver en sød besked og han ikke svarer, men har set den og er online (vel og mærket altså kun hvis der går et par timer, det ikke fordi jeg forventer svar med det samme
), så kan jeg finde på at skrive "når men godt at høre du også hyggede dig igår skat!"
Så går der to sekunder og så kan han svarer 
det var selvfølgelig et af de hyggeligt eksempler men noget gange kan man godt føle sig trådt på, når han igen igen ignorerer en
jeg VED det ikke er personligt, og er derfor blevet bedre til ikke at tage det så tungt. Men sidder nu i eksamens periode og er lidt touchy touchy i mit humør
Hihi.. vil bare heller ikke være den mega ulidelige kæreste der går alt for meget op i det med at svare, men forstår pludselig hvorfor mine forældre blev så irriteret når man ikke svarede 
når men hvordan løser folk sådan noget? Så det ikke er en større ting end nødvendigt. Er det bare at sige pyt?
Er mega nysgerrig!
Anmeld
Citér