Eksperthjælp: Terapi til 6-årig

Linda Stæhr

Hej Linda vil meget gerne vide om kognitiv terapi er det rette for et barn 6 år og har faktisk svært ved at lege med jævnaldrende.. han går i børnehave klasse, og det er hvad vi har fået vide af læreren og skal holde en samtale med hende....han går til fodbold og andet såsom lærer koranen . Inden han startede i skole gik han i special børnehave med seks børn, så der var ikke mange som der er i en klasse det spiller en rolle men men jeg ved ikke rigtig hvordan vi tackler det bedst Da han ingen problemer har fagligt. Har læst lidt i nettet ang.kognitiv terapi om det kunne være en løsning

Lindas svar

Se videosvar til dette spørgsmål lige her.

Kære far/mor til 6- årig, som udfordres socialt men ikke fagligt.

(Ps. undskyld hvis det faktisk er far og ikke mor jeg burde sige i videoen)

Sociale evner og faglige evner

Et barn kan sagtens være rigtig intelligent og klog, og samtidig have svært ved at lege med de andre børn. Indimellem ser jeg en tendens til, at de mest intelligente (faglige) børn ofte har brug for ekstra ro og forudsigelighed, for at trives bedst, ved ikke om det måske er sådan din søn har det?! Hvis din søn trives i små grupper (fx i en specialbørnehave med få børn), så er det sandsynligvis et tegn på, at han har brug for disse rammer (der beskytter ham mod forstyrrelser og for mange mennesker ad gangen) for at kunne trives i skolen. Jeg gætter på at det vil være noget af det, I skal diskutere med læreren på mødet.

Terapi til små børn

Som udgangspunkt giver terapi ikke mening for små børn, da det primært er til for at afhjælpe traumer (fx problemer fra fortiden) eller hjælpe til bedre strategier i livet. Altså er terapi langt hen ad vejen en måde at reparere noget i sindet, der tidligere er gået galt. Hvis dit barn har haft en traumatisk barndom (krig, vold, misbrug i familien, meget streng/ligegyldig tilgang i opdragelsen), ja så vil terapi, måske kunne hjælpe ham – MEN…

Børn er, som de bliver behandlet

Børn fødes med en masse behov, egenskaber, kvaliteter og præferencer. Det er forældrenes (og andre vigtige voksne)’s opgave at hjælpe barnet blive den bedste version af sig selv. De gør de ved at give barnet det, som det har brug for – så barnet kan trives og udvikle sig så godt som muligt.

Det vigtigste er altså ikke hvordan BARNET er, men hvordan barnet støttes af de voksne og rammerne omkring barnet, for at barnet kan lykkes. Fordi børn er så afhængige af deres forældre (og andre vigtige voksne omkring dem), er det som regel de voksne, som skal hjælpes til at støtte barnet bedre, fx ved at de voksne giver barnet ekstra ro eller hjælp til det sociale. Man kan ikke lave barnet om, for barnet er mest et resultat af de muligheder det har fået i opvæksten. Derfor skal man ændre rammerne og de voksne, så de lettere kan give barnet det det har brug for.

Mine forslag i din situation

Det jeg vil foreslå dig er derfor, at du og læreren (og gerne andre voksne, som er vigtige for jer), sætter jer sammen og taler om: ”Hvad har denne dreng brug for, for at trives og udvikle sig så godt som muligt!” Det er sjældent noget forældre kan gøre alene – fordi det kan være svært at se hele billedet selv. Som forældre elsker vi vores børn og kender dem så godt, at vi nogle gange overser vigtige ting kun andre kan få øje på. Mon det giver mening for dig? Derfor er det så vigtigt at arbejde godt sammen med andre voksne, når vores børn har det svært. Det kan være ubehageligt, hvis min søn/datter ikke trives lige nu, og det kan være svært at høre på, at JEG som mor/far kunne gøre noget anderledes. Men det er den BEDSTE gave for mit barn (hvis barnet ikke trives) – at jeg accepterer, at der er noget, der skal laves om – og derefter lytte og dele mine ideer, bekymringer og tanker ærligt med andre voksne, så vi sammen kan finde en god løsning.

Jeg ønsker dig, din søn og resten af de voksne omkring jer alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien