Eksperthjælp: Baby 4 måneder, sover kun kort tid af gangen om dagen.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.007 visninger
0 svar
0 synes godt om
15. januar 2017

Lisbeth Jess

Hej
Jeg har en datter på 4 måneder. Siden hun blev født, har hun være utrolig udfordrende, hvad angår søvn. Hun er en af de børn, der konstant skal være i bevægelse eller på arm for at kunne overgive sig til søvnen. Hun har ikke kunne ligge selv og er vågnet i luften, når hun er forsøgt at blive lagt. Dette til ekstrem frustration og magtesløshed for mig, hendes (trætte) mor.
Om natten har hun sovet hos mig, hvor hun har sovet igennem fra den dag hun blev født. Det blev dog alligevel for meget og jeg har været så nervøs for, at give hende for mange dårlige vaner.
Nå, men vi købte en vugge, da vi nok måtte indse, at en almindelig tremmeseng nok ville være en for stor udfordring til at begynde med. Det er så forsøgt i 2 uger nu.
Det kan tage op til en time at putte hende, oftes en halv time.
Om natten vågner hun hver anden time, hvor hun får bryst, lægges, og vågner 1-2 timer efter igen og forfra.
Og om dagen, sover hun kun en halv time af gangen! Lige meget hvor , i barnevognen , i gyngen, selen, i mine arme , på fars bryst. Konsekvent vågner hun der. Jeg har forsøgt mange gange at være der og vugge hende, for at tage hende i opløbet.
Føntørren giver hende dog ro. Og en sjældent gang, kan lyden af den få hende videre i søvnen.

Spørgsmål:
Går det over af sig selv, således at hun tager længere lure og derfor ikke bliver så hurtigt træt? Hva kan jeg gøre?

Er en vugge bare en ny dårlig vane ?

Må jeg bruge Føntørren ?

Jeg er bekymret for, at hun ikke får nok af den dybe søvn og jeg føler, at hele min dag går på projekt søvn.
Skal jeg slappe lidt af eller hvad tænker du?

Hun får både bryst og modermælkserstatning. Tager fint på. Hun er dog for tiden lidt mindre interesseeet i maden. Vi er begyndt at give lidt smagsprøver af grød. (I 2 dage)

Hun er meget afbalanceret generelt. Det er sjældendt, at hun græder. Hun er nysgerrig og social. Men bliver selvfølgelig hurtigt godt træt.

Hvad kan kan jeg forvente af en baby på 4 måneder angående søvn.

På forhånd tak for hjælpen !!!

Vh den magtesløse



Lisbeths svar

Hej !

Klart du er træt og afmægtig. Du bruger så meget energi døgnet igennem for at få din lille datter til at sove bedre.

Det gode først. Hun trives, får sine behov opfyldt både med mad og med omsorg.Hun har sovet godt om natten indtil nu.

Der er, som du helt sikkert ved stor forskel på ,hvor meget de små sover døgnet igennem.

Alligevel er der mange der snupper flere timer i stræk med den alder din datter har.

Når du ligger hende på maven på gulv eller puslebord, Drejer hun hovedet lige meget til hver side.? Er hun god til at ligge på maven.?

En måde at få hende mere træt på er at være på gulvet og lave fysiske ting. hun kan vende og dreje. række efter legetøjet, blive gynget trillet og cyklet med.Musik og bevægelse er et hit for de små.

Et besøg hos en børnekiropraktor kan hjælpe,hun kan være  låst i nakke/ryg.Det er måske et besøg værd.

Du kan ikke give din lille pige dårlige vaner, hun har stadig meget brug for tryghed og omsorg fra jer, også når hun skal sove.Hun er kun 4 måneder.Jo mere der bliver fyldt op med kærlighed og omsorg til et lille barn af forældrene, jo mere sikre bliver de(børnene) på at turde give slip og sove på et tidspunkt. De ved hjælpen er der.

Det er lidt tidligt at få en decideret soverytme.En god ide med vuggen, vil anbefale noget blid musik istedet for føntørreren.(Ikke at den skader) Tror dog musisk er bedre for hende.En tung kærlig hånd på brystet og en kærligmessen,/ nynnen, kan give god ro. 

Håber du kan blive inspireret og det lykkes at få en bedre soverytme.

Varme Hilsner 

Lisbeth Jess

 

 



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.