Hvordan vidste I, at det var slut?

Jer der er blevet skilt eller har sluttet et forhold, hvor der var børn involveret... Hvordan tog I beslutningen om, at det var bedst at gå hver til sidst? Hvad var det afgørende argument? 

Mit ægteskab halter virkelig meget, og vi kæmper og kæmper og lover hinanden forbedringer, men vi ender altid samme dårlige sted igen  . Så nu overvejer jeg, om vi bare skal opgive kampen..

Håber mit spørgsmål giver mening..

Har i fået professionel hjælp?

Anonym skriver:

Jer der er blevet skilt eller har sluttet et forhold, hvor der var børn involveret... Hvordan tog I beslutningen om, at det var bedst at gå hver til sidst? Hvad var det afgørende argument? 

Mit ægteskab halter virkelig meget, og vi kæmper og kæmper og lover hinanden forbedringer, men vi ender altid samme dårlige sted igen  . Så nu overvejer jeg, om vi bare skal opgive kampen..

Håber mit spørgsmål giver mening..

Min mand og jeg har en hård periode lige nu, men vi har besluttet at så længe vi stadig begge vil det, så fortsætter vi kampen.. 

vi startet i parterapi d. 31/1..

Anonym skriver:

Jer der er blevet skilt eller har sluttet et forhold, hvor der var børn involveret... Hvordan tog I beslutningen om, at det var bedst at gå hver til sidst? Hvad var det afgørende argument? 

Mit ægteskab halter virkelig meget, og vi kæmper og kæmper og lover hinanden forbedringer, men vi ender altid samme dårlige sted igen  . Så nu overvejer jeg, om vi bare skal opgive kampen..

Håber mit spørgsmål giver mening..

Når du kan sige til dig selv: jeg gjorde alt for at få det til at fungere men det virkede ikke. Måske er professionel hjæl godt uanset om det er for at redde forholdet eller for at få det afsluttet på en ordentlig måde hvor alt er talt igennem.

lilledittemor skriver:

Har i fået professionel hjælp?

Vi har ikke fået professionel hjælp. Har foreslået det mange gange, men min mand mener ikke, at vi behøver det. Han mener, at vi godt kan løse vores problemer selv og, at parterapi bare er sidste skridt, inden skilsmissepapirerne bliver skrevet under. Jeg er ikke enig med ham, men jeg vil heller ikke tvinge ham derhen for, hvis hans indstilling er, at det ikke vil hjælpe, så gør det det nok heller ikke...

Jeg kunne mærke det med det samme.. 

Anonym skriver:

Vi har ikke fået professionel hjælp. Har foreslået det mange gange, men min mand mener ikke, at vi behøver det. Han mener, at vi godt kan løse vores problemer selv og, at parterapi bare er sidste skridt, inden skilsmissepapirerne bliver skrevet under. Jeg er ikke enig med ham, men jeg vil heller ikke tvinge ham derhen for, hvis hans indstilling er, at det ikke vil hjælpe, så gør det det nok heller ikke...

Hvis din mand er af den holdning, kan det vel tolkes på 2 måder.

den ene er at han vil kæmpe for jeres forhold og mener ikke at parterapi er vejen frem da det ses som et exit.

den anden er at han har givet op hvis i ender samme dårlige sted efter hver snak om at redde forholdet i har haft. 

Jeg håber da helt klar at du finder ud af det for det er ikke nemt med børn involveret.

min veninde sagde engang til mig:

"hvis nu i ikke havde haft børn sammen, og der ingen børn var overhovedet. Ville du så blive ved ham fordi du elsker ham?"

- hellere 2 glade forældre hver for sig end 2 ulykkelige forældre sammen 

Efter at have prøvet alt i en periode inkl. parterapi, som han så til sidst droppede fordi en anden (udover mig) gjorde ham opmærksom på de fejl han lavede i vores ægteskab, vågnede jeg en dag op og kunne mærke dybt i min mave at det var slut. Og så brød jeg sammen. Jeg græd i 12 timer uafbrudt og skrev en mail til vores parterapeut om at jeg ønskede at få noget beroligende. Jeg skrev en mail fordi jeg græd så meget at jeg ikke var i stand til at snakke. 

Parterapeuten ringede mig så op og vi fik talt sammen, hvorefter jeg fik det lidt bedre... 

Der var ingen vej tilbage. Det var det. Og jeg vidste det. 

Anonym skriver:

Jer der er blevet skilt eller har sluttet et forhold, hvor der var børn involveret... Hvordan tog I beslutningen om, at det var bedst at gå hver til sidst? Hvad var det afgørende argument? 

Mit ægteskab halter virkelig meget, og vi kæmper og kæmper og lover hinanden forbedringer, men vi ender altid samme dårlige sted igen  . Så nu overvejer jeg, om vi bare skal opgive kampen..

Håber mit spørgsmål giver mening..

Jeg kunne mærke hvordan vores søn ikke havde det godt når far var hos os fordi der var så mange spændinger mellem os selvom vi aldrig skændtes foran ham. Så snart far ikke var her var vores søn glad og tilfreds. Det gjorde det endelig udslag for mig selv han kun var 5-6 mdr gammel. 

Af den simple årsag at han ikke kunne holde med at lyve. På vej hjem fra en konfirmation hvor jeg atter en gang blev konfronteret med en af hans løgne, bad jeg ham om at lægge alle løgnene på bordet og at det var hans absolut sidste chance. Han sagde der ikke var mere. 2 dage efter var det slut, da jeg fandt ud af endnu en kæmpeløgn og på trods af jeg var gravid, forlod jeg ham på stedet.