Jeg vil anbefale jer at tage fat i en 'rigtig' psykolog med erfaring med angstpatienter (de fleste psykologer er rimelig habile på det område), eller en coach. Min erfaring er, at skolepsykologer ikke er til ret meget.. Ikke så pænt sagt, men jeg har bare kun dårlige erfaringer med de skolepsykologer, jeg i mine folkeskoleår har rendt til.
Jeg har selv haft store problemer med eksamensangst, og bare angst i det hele taget, og uanset hvor godt man ved, at der ikke er noget at være bange for, hjælper det bare ikke. Man tænker ikke rationelt, når man lider af angst, og man har ikke kontrol over de ting, kroppen foretager sig, når man bliver sat i den situation, som fremkalder angsten.
Et forløb hos en psykolog eller coach vil kunne give din datter nogle værktøjer, som hun fremover kan bruge, når hun skal til eksamen. Det er nødvendigt, at hun selv går aktivt ind og arbejder med angsten og får kontrol over den - det er ikke noget, andre kan gøre for hende, heller ikke med peptalk og rationelle forklaringer.
Med en god psykolog kan der ske en klar forbedring på få konsultationer. Og jeg tror, I alle vil blive glade for det i sidste ende. De fleste af os skal jo med al sandsynlighed igennem en hel del eksamener i løbet af livet, så man kan lige så godt forsøge at få bugt med angsten først som sidst 
Anmeld
Citér