Når ens barn ikke er særlig fysisk kærlig...

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

7.506 visninger
5 svar
2 synes godt om
4. januar 2017

SK85

Jeg har en søn på 14 måneder, som jeg selvfølgelig knuselsker.

Men han har aldrig været en puttetrold, tværtimod faktisk. Han gider ikke rigtigt krammes, engang imellem kan jeg få lov til at kysse lidt på ham, hvis jeg gør det til en leg, men ellers så får han hurtigt for meget af al den nærhed (som jeg gerne vil).

 

Jeg stoppede med at amme for et par uger siden, havde håbet at det ville gøre en forskel, da han jo så ikke længere får stillet et behov for nærhed der (han var meget glad for at blive ammet, men jeg skulle stoppe pga. noget medicin).

 

Jeg læste lige en artikel om at vi som forældre skal respektere vores børns grænser og lære dem at deres krop er deres bl.a. ved ikke at tvinge dem til at give knus og kram til folk hvis ikke de har lyst, men også f.eks. ved ikke at kysse på dem hvis ikke de har lyst.

Jeg er egentlig enig i artiklens budskab, men det gjorde mig også trist, fordi jeg ofte går og kysser på min søn, selvom han egentlig ikke rigtigt gider det.

 

Det er muligvis et luksusproblem, men det er faktisk lidt hårdt for mig at han sådan slet ikke har et behov for mere nærhed. Det er -har jeg fundet ud af- åbenbart en måde jeg opfatter kærlighed på.Og derfor føler jeg ikke der kommer så meget kærlighed fra ham.

I sine morsyge perioder vil han gerne være hos mig (på armen eller i skødet) hele tiden, og han vil normalt også gerne være hos mig. Men han bliver ofte hurtigt rastløs, han græder meget hos mig i de dårlige perioder, og i de gode skal jeg gerne gå rundt med ham og vise ham ting og stimulere ham hele tiden. Det er aldrig noget med bare at sidde eller lægge og hygge. Han lægger sig heller aldrig op af mig hvis vi sidder sammen, og jeg kan i det hele taget ikke rigtigt komme til at være rigtig tæt med ham.

Jeg tænker ofte at jeg håber at det bliver anderledes med mit næste barn. Og det er jo lidt trist. Jeg kan også mærke at det har -og især har haft- lidt indflydelse på min tilknytning til ham. Den har nok taget længere tid for mig end den gør for mange.

 

Er jeg den eneste der savner mere kropslig nærhed fra mit barn?

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

4. januar 2017

ErDetSnartNU

Vores dreng på 14 måneder gider også kun putte når han er træt. Ellers har han alt for meget krudt i måsen til at sidde stille. Han gider heller ikke sidde og blive læst højt for, hverken hjemme eller i vuggestuen. Selv tror jeg bare det er alderen - så længe han er frisk (= vågen) nok til at gide undersøge ting, så er det simpelthen for kedeligt at sidde stille hos mor og far. Lige nu er det meget sådan "nu sidder vi lige og putter og HOV DER VAR EN RØD BOLD! AFSTED!!" 

Jeg tror det hjælper en del når de bliver ældre, og de (formentlig) få så meget ro på, at man kan tegne/læse/spille/indsæt-selv-fælles-aktivitet med dem. 

 

Anmeld Citér

4. januar 2017

Tullemoar

Profilbillede for Tullemoar

Min datter er 2, og hun er også sådan. Hun vil ikke kysses og hvis hun vil kramme, så er det når hun selv kommer.

Hun gider heller ikke rigtig nusses Jeg synes også nogle gange, at det er trist, at hun ikke gider, når jeg ser andre gide. Men sådan er min datter jo..

Tænker det nok skal komme... I min datters tilfælde er det meget vigtigt for hende, at det er hende, som kommer til mig og vil kramme og ikke omvendt  

Jeg kan godt følge dine tanker... 

Min datter har forøvrigt også krudt i numsen, så tænker os det spiller ind. Der skal ske noget hele tiden.

Anmeld Citér

4. januar 2017

A-1995

Min ældste var præcis som de beskriver. Jeg var også temmelig ked af det og nåede faktisk også et punkt hvor jeg blev bekymret for om der var noget galt med ham, eller jeg havde gjort noget forkert. 

Han havde så meget krudt i numsen at han ikke gad nogen former for stillesiddende aktiviteter og dermed heller ikke kram og kys osv..

men det vendte altså langsomt. 

Nu er han 2 år og han kan sagtens sidde tæt og kramme og kysse, specielt hvis han er træt. I dagtimerne kommer han ofte løbende og selv giver et kys eller et kram og det er super dejligt. Jeg spørger ham indimellem om jeg må få et kram. 50% af gangene siger han nej, og det respekterer jeg. Men de andre 50% af tiden får jeg det største kram og så løber ham videre og leger. 

Det skal nok komme. Husk at sætte pris på det du får. Det Er helt naturligt at de små har for travlt med at udforske så de slet ikke kan sidde stille til nærhed. Herhjemme er lillebror i øvrigt 13 mdr og har meget mindre tid til at kramme og kysse osv end han havde for bare 3 mdr siden. 

Det kommer. Sæt ord på følelserne i stedet. Fortæl ham at du elsker ham osv. ��

Anmeld Citér

4. januar 2017

Bb2015

Min dreng på 22 måneder har altid været på samme måde. Han er begyndt at komme og sige: "mor krammer" og så kramme mig, men det er virkelig på hans præmisser. Han gider ikke kramme hvis han ikke selv tager initiativet og kys har vi enkelte gange fået ud af ham. Det er rigtigt at det er frustrerende og det er så dejligt når man en sjælden gang får er lille kram. Når far og mor krammer så vil han bare så gerne være med så måske han kan se det fra jer? 

Anmeld Citér

4. januar 2017

hautecouture

Vores datter var præcis lige sådan som du beskriver din søn  Ej, hun ville altid gerne hilse og sige farvel, til dem hun kendte, med kram og kys. Men hun GAD ikke alt det der stillesiddende hyggefis  Hun skulle ud at opleve og undersøge, hun skulle stimuleres og udfordres. Hvilket resulterede i en vanvittig god motorik. Hun blev 5 i august og siden 4-års alderen har hun elsket at putte når vi f.eks. sidder og ser en film. Hun kommer tit hen og vil på skødet når de voksne snakker. Hun krammer og kysser løs samt hun ELSKER at blive kløet/aet på ryggen og ligge og holde i hånd når hun bliver puttet  Jeg tror det kommer - lige nu er der bare en masse udviklende forhindringer han er mere nysgerrig på 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.