Jeg har været gravid, født og været på barsel i Grønland. Min søn er knap 2.
Scanning: i Grønland et det stort politisk fokus på, at beboere i bygd som by skal have ret til ens behandling. Og eftersom de kun scanner på regionssygehusene, vil det være en økonomisk belastning at flyve alle til og fra et sygehus i uge 10-12.
Vi lukkede øjnene, kørte dankortet igennem og så fløj jeg ned og fik lavet nakkefold. Jordemorhuset i København har 2 jordemødre, der har arbejdet i Grønland. De er fantastiske. Det kostede 8000 for billet og 1500 for scanning samt blodprøve.
Jeg ELSKEDE at være gravid i Nuuk, når jeg hørte om mine veninders oplevelser i Danmark. Der er tid, tid, og tid. Omsorg og nærvær. Både til jordemorkonsultationerne og til fødslerne. Ingen jordemødre til og fra fødslerne.
Vi boede i Nuuk. Dejlige fysiske forhold på fødeafdelingen. Dog kan du ikke få nogen form for smertestillende andet end panodil og bistik. Kejsersnit er kun hvis der er en medicinsk årsag eller det bliver akut. Men lad dig ikke skræmme. Min veninde endte i superakut kejsersnit og det gik så fint. Det er rutinerede overlæger, der er på fødeafdelingen. Dejlig store badekar på stuen og da jeg blev fulgt lidt ekstra i graviditeten kan jeg sige: jeg nåede at møde alle jordemødrene. De er skønne.
I bliver inviteret til fødselsforberedelse og rundvisning på sygehuset. Det er fint. Jeg ved, at der er opslag i Babysam og Smertefri fødsel. Der er en underviser deroppe.
Måske man skulle tage tilbage for at føde der igen
Anmeld
Citér