Som jeg forstår det er du og din kæreste ved at gå fra hinanden? Og I har et fælles barn?
Hvis det er sådan det forholder sig så må I gerne ses og hjælpe hinanden med barnet - og spise sammen mm. Det betragtes som samvær mellem barn og forældre (far) - og det må gerne foregå i dit hus - og du er stadig reelt enlig. Hvis I flytter fra hinanden men stadig er kærester / har samliv udover at være fælles om at tage vare på jeres barn så er du ikke reelt enlig - heller ikke selvom I ikke deler adresse mere.
Og ovenstående er jo kun relevant såfremt du vil søge evt tilskud fra det offentlige. Ellers kan I jo gøre præcist som det passer jer.
Jeg står i samme situation - vi kommer til at ses en hel del fremover - da vi har 2 fælles børn hvoraf den mindste er så lille at samvær kun kan foregå mens jeg også er tilstede enten hos mig eller faren. Og når vi ses vil vi selvfølgelig foretage os almindelige hverdagsting som at spise sammen mm.
/Berta
Anmeld
Citér