De negative historier skræmmer mig ??

Hej piger

Er gravid i uge 7, og var til scanning i uge 6 (5+0) hvor vi så en fin lille bebs hvis hjerte blinkede. Så dejligt og det gav lidt tryghed. Skal scannes igen i starten af januar for at være sikker på terminsdatoen. 

Nå, men nu til sagen  

Når jeg snakker med folk er der altid nogle som har prøvet at miste, også selvom de var længere henne end mig, og endda selvom de også havde været til scanning. Og når jeg hører de historier bliver jeg mega mega bange for at det også sker for mig. Kender i det? 

Puha, ved egentligt ikke hvad jeg vil med indlægget - måske bare lufte lidt ud, og høre at det er helt normalt og at de fleste tænker sådan, og at det nok skal gå  

Det er helt normalt at have de tanker især i starten, hvor risikoen for at miste er større og hvor man ikke kan mærke den lille.

tror bare man er nød til at anerkende de følelser for bekymringerne bliver ikke mindre, når barnet kommer. Velkommen til forældreskabet en verden af glæder og bekymringer.

Det er helt normalt. 

Du kan lige så godt vænne dig til bekymringer. Jeg kan huske da jeg ventede min første og gik og ventede på de forskellige milepæle hvor det hele var lidt mere sikkert (efter NF scanning, når jeg var langt nok henne til at der var god sandsynlighed for at baby ville overleve hvis hun kom for tidligt og lign.). Jeg gik ligesom lidt og ventede på at jeg kunne stoppe med at bekymre mig om baby i maven. Nu er hun 5, har fået en lillesøster (samt en mere på vej) og jeg bekymrer mig stadig. 

Sådan er det nok bare at være (kommende) mor. 

Hej 

Det hører med til det at få børn I alle graviditeter er der ingen garantier - mistede selv en pige (28+2) i sommers, men blev gravid hurtigt igen og er i dag 16+1 Man skal glæde sig over graviditeten og nyde den i fulde drag Når man laver børn, venter børn eller har børn - så er bekymringer del af livet - man lærer at leve med dem

drabo skriver:

Det er helt normalt at have de tanker især i starten, hvor risikoen for at miste er større og hvor man ikke kan mærke den lille.

tror bare man er nød til at anerkende de følelser for bekymringerne bliver ikke mindre, når barnet kommer. Velkommen til forældreskabet en verden af glæder og bekymringer.

Tak for dit svar! 

Har endda en i forvejen selv, men med ham var det anderledes. Der var jeg ikke et sekund i tvivl om at det nok skulle gå godt. Han var undervejs så længe, så det måtte bare være rigtigt! 

Denne her graviditet kommer totalt bag på os. Der er kun gået 5 mdr siden jeg smed p-pillerne, og vi havde forventet at det ville tage et par år. Men måske også derfor min bekymring denne gang er endnu større. Ved det ikke. Tror bare jeg skal slappe lidt af og tage det hele som det kommer  

Frk.S skriver:

Det er helt normalt. 

Du kan lige så godt vænne dig til bekymringer. Jeg kan huske da jeg ventede min første og gik og ventede på de forskellige milepæle hvor det hele var lidt mere sikkert (efter NF scanning, når jeg var langt nok henne til at der var god sandsynlighed for at baby ville overleve hvis hun kom for tidligt og lign.). Jeg gik ligesom lidt og ventede på at jeg kunne stoppe med at bekymre mig om baby i maven. Nu er hun 5, har fået en lillesøster (samt en mere på vej) og jeg bekymrer mig stadig. 

Sådan er det nok bare at være (kommende) mor. 

Du har ret - bekymringerne stopper nok aldrig! Ved det fra min dreng på næsten 4 år i forvejen. 

Men tænk at man kan psyke sig selv så meget. Skørt! 

Men nf er en milepæl, og inden da har jeg heldigvis en scanning mere, så for nu må jeg finde ro og tage tingene som de kommer  

Cassandra skriver:

Hej 

Det hører med til det at få børn I alle graviditeter er der ingen garantier - mistede selv en pige (28+2) i sommers, men blev gravid hurtigt igen og er i dag 16+1 Man skal glæde sig over graviditeten og nyde den i fulde drag Når man laver børn, venter børn eller har børn - så er bekymringer del af livet - man lærer at leve med dem

Ej det er jeg godt nok ked af på jeres vegne! Det kan aldrig være et plaster på såret, men tillykke med den lille ny i din mave  

bekymringer er forfærdelige, men modsat ville det nok også være unaturligt hvis de ikke var der  

tak for dit svar, og held og lykke med graviditeten  

Anonym skriver:

Hej piger

Er gravid i uge 7, og var til scanning i uge 6 (5+0) hvor vi så en fin lille bebs hvis hjerte blinkede. Så dejligt og det gav lidt tryghed. Skal scannes igen i starten af januar for at være sikker på terminsdatoen. 

Nå, men nu til sagen  

Når jeg snakker med folk er der altid nogle som har prøvet at miste, også selvom de var længere henne end mig, og endda selvom de også havde været til scanning. Og når jeg hører de historier bliver jeg mega mega bange for at det også sker for mig. Kender i det? 

Puha, ved egentligt ikke hvad jeg vil med indlægget - måske bare lufte lidt ud, og høre at det er helt normalt og at de fleste tænker sådan, og at det nok skal gå  

Tror det er helt naturligt at være bange for at miste noget man allerede elsker så højt. Jeg mistede barnet sidste gang og jeg er rædselsslagen!  

Hvorfor har du fået en scanning så tidligt? 

Anonym skriver:

Ej det er jeg godt nok ked af på jeres vegne! Det kan aldrig være et plaster på såret, men tillykke med den lille ny i din mave  

bekymringer er forfærdelige, men modsat ville det nok også være unaturligt hvis de ikke var der  

tak for dit svar, og held og lykke med graviditeten  

Tusinde tak Vi har to sunde og raske børn i forvejen og vi skulle bare ikke have Annamay med hjem - vi var hurtigt enige om at forsøge igen og nu er jeg 16+noget Bange tanker har man nok altid, men jeg har lovet mig selv - at jeg denne gang vil nyde graviditeten i fulde drag  Pga. vores tab og sommers - må jeg blive scannet i hoved og ..., sagde ja tak til de to store scanninger, men ellers vi jeg helst følge et normalt scanningsprogram Bekymringer hører med og tror virkelig de vil blive voldsomme m. alle mulige scanninger som kun giver kortvarig tryghed

Held og lykke med din/jeres lille spire