Bange for sa

Jeg fik en spontan abort på min første graviditet og nu er jeg gravid igen 2 måneder efter. Men jeg er så bange for jeg abortere igen. Så meget at jeg får mareridt om det og går hele tiden rundt med en dårlig fornemmelse i maven. Hvad kan jeg gøre for at denne angst forsvinder lidt så jeg kan nyde den lykke der er over at jeg er gravid? 

Kristinaaa skriver:

Jeg fik en spontan abort på min første graviditet og nu er jeg gravid igen 2 måneder efter. Men jeg er så bange for jeg abortere igen. Så meget at jeg får mareridt om det og går hele tiden rundt med en dårlig fornemmelse i maven. Hvad kan jeg gøre for at denne angst forsvinder lidt så jeg kan nyde den lykke der er over at jeg er gravid? 

Ikke andet end at prøve at tænke positivt og det er svært at gøre når man er bange.. Har selv prøvet det et par gange, så ved hvad du går igennem, men der er ikke andet at gøre end at prøve og tænke positivt, du kan ikke gøre hverken fra eller til, kroppen gør hvad den er designet til og udskiller fostre der ikke er levedygtige og det er jo, selvom det gør ondt, en god ting.. Stol på at din krop ikke gør det for at være ond imod dig, men for at beskytte dig.

Hvis det kan trøste dig noget er der helt sikkert mange der oplever en graviditet sådan. Det er ik spor nemt faktisk og det er forbundet med en masse uro og bekymringer at være gravid og få børn. Alle mine 5 graviditeter har været angstfyldte og jeg lærer aldrig at nyde en graviditet og har opgivet at opleve det. Oplevede en SA i min anden graviditet men har da tre sunde dejlige børn nu og pt en meget livlig baby i maven. Men det på trods er jeg hunderæd hele tiden. Selvom alle de værste risikoer er ovre er jeg hele tiden bange når jeg ik lige mærker baby i maven. Har svært ved at sove om natten fordi så kan jeg ik være opmærksom på baby i maven og om dagen er jeg bange for at gøre noget galt der ku skade graviditeten. Spise noget forkert eller falde mv. Tænker hele tiden på alt der stadig ka gå galt inden termin i marts og det er meget opslidende og jeg savner at føle mig glad. Men jeg har haft det sådan hver gang og har accepteret det som en del af det at elske sine børn. Det har sin pris men er jo også det hele værd og tænker det er fordi man skal rustes til det ansvar og de følelser forældreskabet giver en. Der er nok en mening med det og man skal prøve at være stærk. Men forstår dine følelser fuldt ud og der er nok intet der kan ændre du har det sådan. Det eneste du kan prøve er at tænke: Jeg er gravid lige nu og det går godt og det må være nok for nu. Ingen af os kender i morgen og der er ingen garantier for noget som helst. Det lærer os at blive bedre til at være i nuet men jeg ved godt det er hårdt. Ønsker dig alt det bedste og at du må få en god graviditet og du har en sund lille spire denne gang. Det er sandsynligheden heldigvis størst for og prøv om du kan fokusere på det når tankerne spiller dig et puds. Det prøver jeg selv.

Tak for jeres søde beskeder. De har hjulpet lidt og jeg prøver at nyde at jeg trods alt er gravid i dette øjeblik. Jeg har overvejet at betale for en tryghedsscanning privat. Synes I det ville være en god idé?