Må man bytte sine julegaver?

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

Hvis der er byttemærke på ville jeg ude at blinke bytte dem. Det er så ikke noget man ville gå i koma over i vores familie

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

Selvfølgelig må man bytte.

Den er svær

jwg synes man skal huske det er en gave og ikke en bestilling. Jeg ville ikke bytte en bluse der var rød istedet for hvid og skulle håndvasken fx men hvis den kradser jeg aldrig ville bruge den ville jeg bytte den. Det er spild af penge. Men hvis min mand har valgt noget han synes passer til mig skal man også tænke på det. 

På samme måde med legetøj osv hvis man får to ens ville jeg bytte eller hvis det slet ikke ville blive brugt. Men man skal også huske på giveren har brugt tid på at finde præcis det de har givet. Og nogle gange viser det sig efterfølgende at være super godt selvom man ikke troede det. 

Jeg synes det er en balance gang men jeg synes det er ærgerligt hvis man bare bytter alt som ikke var præcis det man mente det skulle være. Så bliver det for bestillings agtigt til mig, men jeg hader også de ønskelister der ikke er ønsker men kun præcise bestillinger med links og uden valgfrihed. 

Det skal dog ikke blot gemmes væk det et spild af penge og ressourcer. 

Ærligt jeg vil hellere have at man bytter det til noget man bedre kan bruge end bare smider det bagerst i et skab og samle støv uden at blive brugt.

For hvad så vis man får 4 af den samme ting? Skal man så beholde alle 4 fordi giverne bliver sure/fornærmet vis man bytter nogen af dem til noget andet? Hvad skal man med 4 hvidløgspressere eks, man bruger vel næppe mere ind 1 af gangen...

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

I min familie bytter vi gerne gaver, hvis det er noget der ellers ville ligge i bunden af skabet uden at blive brugt. 
Det er der ingen sure miner over, så længe resultatet er at modtager får noget brugbart i stedet for noget der bare står og fylder uden at gøre glæde.

Meyer skriver:

Hvis der er byttemærke på ville jeg ude at blinke bytte dem. Det er så ikke noget man ville gå i koma over i vores familie

Og hvis der ikke er byttemærker på, må man så bede om bonnen?

Anonym skriver:

Inspireret af en anden tråd, hvor en familie nærmest er gået i opløsning over en uenighed op området, har jeg lyst til at spørge til folks holdninger til bytning af gaver:

Når nu fx min mand giver mig en lækker og virkelig pæn strikbluse, men som desværre kradser og kun må håndvaskes (det får jeg ikke gjort), er det så ok at bytte den?

Eller hvis svigermor gentagende gange køber gaver (ofte dyre), som man ikke har ønsker sig, eller rigtig kan finde brug for, er det så ok at bytte til noget man får glæde af?

Når mormor og morfar køber tonsvis af legetøj til barnebarnet, som det ikke har behov for og/eller plads til, samtidig med at barnet virkelig står og mangler fx nyt termotøj eller støvler?

Osv. Osv. Osv.

Såfremt man ønsker at bytte en gave, udviser man selvfølgelig stadig stor taknemmelighed for givers fine omtanke - men er det generelt ok med et: "Tusind tak, hvor er det sødt af dig at tænke på mig, men det er dog ikke lige noget for mig"?

Min mand og jeg er ikke helt enige - han mener i højere grad af man skal bide sin mening i sig og pakke gaverne væk i bunden af skabet, hvis man ikke kan bruge dem.

Jeg bytter mine gaver! Jeg stikker ikke en ønskeseddel ud, men bliver heller ikke spurgt efter ønsker (behøver ikke en gaver bare børnene får) men får jeg så en gave jeg ikke kan bruge, så bliver den altså byttet!

Self  må man bytte 

Jeg er allerede lidt irriteret i år (første jul)  fordi han har fået meget af en ting,  som en så har valgt at købe igennem hele året så det ikke kan byttes og fået noget han har i forvejen som så heller ikke kan byttes,  samtidig mangler han ret så meget andet,  så kunne have været meget nyttigt at få

Jeg bytter hvis jeg ved at jeg ikke får det brugt.

men jeg synes ikke man kan bytte en legetøjsgave til et termosæt til barnet.