Tilbagevendende juleproblem, hvad gør jeg nu?

Jeg står desværre i et juledilemma fremad og søger råd 

jeg kommer fra en sammenbragt familie, jeg er datter med anden far imens min mor og stedfar sammen har 2 børn. 

Min opvækst har været præget af en kæmpe forskelsbehandling. Jeg er konstant blevet og bliver syadig nedgjort især på de punkter hvor jeg ligner min far. Min mor har det svært med mig da hun fik mig med min far, og hun ksn ikke udstå ham. Min mor forlod ham til fordel for min stedfar og inden havde hun været min far utro bla med min farbror. Dette har jeg gået at vide som voksen af min mors familie og min mor. Min mor mener han selv var skyld i hun var utro 

det har skabt et svært forhold til min mor, pga hendes behandling af mig. Men endnu værre er det i forhold til min ene søster. Hun er meger egocentreret og der er intet som min mor og stedfar ikke vil gøre for hende imens jeg må klare alt selv og ingen støtte får. 

Søster har gennem måneder gjort alt hun kunne for at støde mig ud af familien med påskud om jeg er problemet. Problemet er bla jeg ikke kan smide alt jeg har for st hoppe og danse for hende og det har skabt store problemer. Hun beskylder mig for st være en dårlig mor (det er kun mig som har børn) 

jeg er ikke perfekt men har prøvet at imødekomme men intet var godt nok og havde ikke overskud til alt det søster forlangte og ej heller den drama hende og min mor skaber og at alt er et problem og at søster har gjort det til sin mission at støde mig ud indtil jeg vil indordne mig, hvilket hun selv har fortalt mig. 

Det gør at vi ikke længere kan omgås hinanden. Vi skal slet ikke ses i denne jul (vi fejrer med svigerne og hun har meldt fra til det vi holdte da hun ikke ville komme hos os) 

Fremad ønsker jeg ikke længere kontakt, jeg orker ikke mere (søster er psykisk syg og har bla været indlagt på den lukkede) vil gerne være imødekommende men nu er nok nok da jeg også må passe på mine børn, og hendes kritik af mine evner som mor, ved ukke hvad hun baserer det på da vi kun ses til fødselsdage) 

Jeg ved dog ikke helt hvordan jeg kommer uden om mærkedage. Fødselsdage går nok nemmest men frygter næste jul hvor det igen er min mors tur. Søster har ingen kæreste så hun har jo ikke andre, og har i mange år holdt en tålt jul med hende, hvilket jeg ikke kan igen.  

Men hvad gør jeg så, nøjes med at sige at min mor og stedfar er velkomne men at hun ikke er, da jeg ikke vil have hende i mit hjem pga de ting hun har gjort mod mig gennem årene. At ses og især fejre jul sammen er på ingen måde en mulighed, og har taget mig år om at kunne sige fra og beskytte mig selv.  

Har virkelig brug for input 

Anonym skriver:

Jeg står desværre i et juledilemma fremad og søger råd 

jeg kommer fra en sammenbragt familie, jeg er datter med anden far imens min mor og stedfar sammen har 2 børn. 

 

Min opvækst har været præget af en kæmpe forskelsbehandling. Jeg er konstant blevet og bliver syadig nedgjort især på de punkter hvor jeg ligner min far. Min mor har det svært med mig da hun fik mig med min far, og hun ksn ikke udstå ham. Min mor forlod ham til fordel for min stedfar og inden havde hun været min far utro bla med min farbror. Dette har jeg gået at vide som voksen af min mors familie og min mor. Min mor mener han selv var skyld i hun var utro 

det har skabt et svært forhold til min mor, pga hendes behandling af mig. Men endnu værre er det i forhold til min ene søster. Hun er meger egocentreret og der er intet som min mor og stedfar ikke vil gøre for hende imens jeg må klare alt selv og ingen støtte får. 

Søster har gennem måneder gjort alt hun kunne for at støde mig ud af familien med påskud om jeg er problemet. Problemet er bla jeg ikke kan smide alt jeg har for st hoppe og danse for hende og det har skabt store problemer. Hun beskylder mig for st være en dårlig mor (det er kun mig som har børn) 

jeg er ikke perfekt men har prøvet at imødekomme men intet var godt nok og havde ikke overskud til alt det søster forlangte og ej heller den drama hende og min mor skaber og at alt er et problem og at søster har gjort det til sin mission at støde mig ud indtil jeg vil indordne mig, hvilket hun selv har fortalt mig. 

Det gør at vi ikke længere kan omgås hinanden. Vi skal slet ikke ses i denne jul (vi fejrer med svigerne og hun har meldt fra til det vi holdte da hun ikke ville komme hos os) 

Fremad ønsker jeg ikke længere kontakt, jeg orker ikke mere (søster er psykisk syg og har bla været indlagt på den lukkede) vil gerne være imødekommende men nu er nok nok da jeg også må passe på mine børn, og hendes kritik af mine evner som mor, ved ukke hvad hun baserer det på da vi kun ses til fødselsdage) 

 

Jeg ved dog ikke helt hvordan jeg kommer uden om mærkedage. Fødselsdage går nok nemmest men frygter næste jul hvor det igen er min mors tur. Søster har ingen kæreste så hun har jo ikke andre, og har i mange år holdt en tålt jul med hende, hvilket jeg ikke kan igen.  

Men hvad gør jeg så, nøjes med at sige at min mor og stedfar er velkomne men at hun ikke er, da jeg ikke vil have hende i mit hjem pga de ting hun har gjort mod mig gennem årene. At ses og især fejre jul sammen er på ingen måde en mulighed, og har taget mig år om at kunne sige fra og beskytte mig selv.  

Har virkelig brug for input 

Jeg er også i juledilemma næste år, da jeg ikke ønsker omgang med min storesøster. Jeg har i dette år også fået nok af hendes dårlige opførsel.. Det er desværre et problem mange står med i familier på den ene eller anden måde. Men næste år skal vi holde med min familie, og der holder vi jul hjemme og der kommer min søster og hendes familie ikke er jeg sikker på, da hun ikke vil komme i vores hus, og jeg ønsker ikke hendes dårlige vibrationer sådan en dag. 

Du er ikke alene om sådan tanker. Det er rigtig svært når man har problemer med nærmeste familie, men det er også vigtigt at sætte en fod ned når man mærker at man har fået nok. Som du skriver nytter det heller ikke noget når man har børn, som kan mærke den dårlige stemning. 

God jul

God-mor skriver:

Jeg er også i juledilemma næste år, da jeg ikke ønsker omgang med min storesøster. Jeg har i dette år også fået nok af hendes dårlige opførsel.. Det er desværre et problem mange står med i familier på den ene eller anden måde. Men næste år skal vi holde med min familie, og der holder vi jul hjemme og der kommer min søster og hendes familie ikke er jeg sikker på, da hun ikke vil komme i vores hus, og jeg ønsker ikke hendes dårlige vibrationer sådan en dag. 

Du er ikke alene om sådan tanker. Det er rigtig svært når man har problemer med nærmeste familie, men det er også vigtigt at sætte en fod ned når man mærker at man har fået nok. Som du skriver nytter det heller ikke noget når man har børn, som kan mærke den dårlige stemning. 

God jul

Åh tusind tak, selvom det er trist er det bare så rart at modtage forståelse. Det har netop desværre været nødvendigt at sige stop men da hun ingen fast kæreste har og næppe får det, vil jeg jo blive skyld i hun enten sidder alene eller at vi sidder alene og bliver valgt fra og har desværre fornemmelse af hvad valg min mor tager. Men vil hellere julehygge selv og evt invitere nogle ind som ikke har et sted at holde jul, end alternativet. 

Tak for svar og at jeg ikke føler mig som totalt uretfærdig storesøster og at mine tanker er helt ok 

Det lyder ikke sjovt

men vent med at tage sorgerne på forskud. Nyd nu julen imorgen der kan ske meget på et år. Måske er i forsonet måske er hun bosat l udlandet måske har hun fundet en kæreste. 

Anonym skriver:

Jeg står desværre i et juledilemma fremad og søger råd 

jeg kommer fra en sammenbragt familie, jeg er datter med anden far imens min mor og stedfar sammen har 2 børn. 

 

Min opvækst har været præget af en kæmpe forskelsbehandling. Jeg er konstant blevet og bliver syadig nedgjort især på de punkter hvor jeg ligner min far. Min mor har det svært med mig da hun fik mig med min far, og hun ksn ikke udstå ham. Min mor forlod ham til fordel for min stedfar og inden havde hun været min far utro bla med min farbror. Dette har jeg gået at vide som voksen af min mors familie og min mor. Min mor mener han selv var skyld i hun var utro 

det har skabt et svært forhold til min mor, pga hendes behandling af mig. Men endnu værre er det i forhold til min ene søster. Hun er meger egocentreret og der er intet som min mor og stedfar ikke vil gøre for hende imens jeg må klare alt selv og ingen støtte får. 

Søster har gennem måneder gjort alt hun kunne for at støde mig ud af familien med påskud om jeg er problemet. Problemet er bla jeg ikke kan smide alt jeg har for st hoppe og danse for hende og det har skabt store problemer. Hun beskylder mig for st være en dårlig mor (det er kun mig som har børn) 

jeg er ikke perfekt men har prøvet at imødekomme men intet var godt nok og havde ikke overskud til alt det søster forlangte og ej heller den drama hende og min mor skaber og at alt er et problem og at søster har gjort det til sin mission at støde mig ud indtil jeg vil indordne mig, hvilket hun selv har fortalt mig. 

Det gør at vi ikke længere kan omgås hinanden. Vi skal slet ikke ses i denne jul (vi fejrer med svigerne og hun har meldt fra til det vi holdte da hun ikke ville komme hos os) 

Fremad ønsker jeg ikke længere kontakt, jeg orker ikke mere (søster er psykisk syg og har bla været indlagt på den lukkede) vil gerne være imødekommende men nu er nok nok da jeg også må passe på mine børn, og hendes kritik af mine evner som mor, ved ukke hvad hun baserer det på da vi kun ses til fødselsdage) 

 

Jeg ved dog ikke helt hvordan jeg kommer uden om mærkedage. Fødselsdage går nok nemmest men frygter næste jul hvor det igen er min mors tur. Søster har ingen kæreste så hun har jo ikke andre, og har i mange år holdt en tålt jul med hende, hvilket jeg ikke kan igen.  

Men hvad gør jeg så, nøjes med at sige at min mor og stedfar er velkomne men at hun ikke er, da jeg ikke vil have hende i mit hjem pga de ting hun har gjort mod mig gennem årene. At ses og især fejre jul sammen er på ingen måde en mulighed, og har taget mig år om at kunne sige fra og beskytte mig selv.  

Har virkelig brug for input 

Din historie minder meget om min. 

Min mor har osse altid set ned på mig fordi jeg har en anden far.

Jeg har osse en søster fra helvede. Hun har oven i købet bragt en af mine børns liv i fare..

Jeg har valgt at cutte kontakten til dem alle.

Jeg gider ikke spilde mit liv på at føle mig som anden rangs barn eller ha ondt i maven over at skulle ses med dem

Jeg haraldrig mig mit liv haft det bedre eller følt mig mere fri end jeg gør nu

Ai sha skriver:

Din historie minder meget om min. 

Min mor har osse altid set ned på mig fordi jeg har en anden far.

Jeg har osse en søster fra helvede. Hun har oven i købet bragt en af mine børns liv i fare..

Jeg har valgt at cutte kontakten til dem alle.

Jeg gider ikke spilde mit liv på at føle mig som anden rangs barn eller ha ondt i maven over at skulle ses med dem

Jeg haraldrig mig mit liv haft det bedre eller følt mig mere fri end jeg gør nu

 

Lyder rigtig meget som mig. Tak fordi du delte. Dejligt at det selvom det er hårdt også gør utrolig godt at holde ved valget. 

Jeg har mærket det gode men at det er svært at min mor stadig ønsker at se børnene og skulle føje på det punkt. Det samme galt min søster men derfra jeg virkelig holdt fast bla pga hun er så ustabil pga hendes psyke (bla været indlagt på den lukkede) og også ryger hash (og ved jo ikke om det kun er hash eller hun også tager andre stoffer) tør ikke efterlade mine børn hos hende og hun er på ingen måde en rollemodel jeg ønsker for mine børn 

Anonym skriver:

Lyder rigtig meget som mig. Tak fordi du delte. Dejligt at det selvom det er hårdt også gør utrolig godt at holde ved valget. 

Jeg har mærket det gode men at det er svært at min mor stadig ønsker at se børnene og skulle føje på det punkt. Det samme galt min søster men derfra jeg virkelig holdt fast bla pga hun er så ustabil pga hendes psyke (bla været indlagt på den lukkede) og også ryger hash (og ved jo ikke om det kun er hash eller hun også tager andre stoffer) tør ikke efterlade mine børn hos hende og hun er på ingen måde en rollemodel jeg ønsker for mine børn 

Velbekomme.

Jeg sidder stadig med følelsen af mindreværd den kommer jeg nok aldrig over selvom jeg arbejder på det.

Jeg har prøvet en jul hvor min mor havde købt en pakke tobak til mig som sidste øjebliksgave fordi hun havde glemt at købe gave til mig.

Min søster ryger osse hash og tager sikkert osse andre stoffer og er bestemt ikke en jeg vil ha som rollemodel for mine børn.

Så snart det ikke lige handler og hende så er der drama og det gider jeg ikke ligge ryg til. Min liv er for kort.

Det er uden tvivl den bedste beslutning jeg har taget i mit liv

Min ældste ser dem stadig men han er 17 så han kan selv holde kontakten.

De andre er for små til at kunne huske demdem så de føler ikke de mangler noget

Anonym skriver:

Åh tusind tak, selvom det er trist er det bare så rart at modtage forståelse. Det har netop desværre været nødvendigt at sige stop men da hun ingen fast kæreste har og næppe får det, vil jeg jo blive skyld i hun enten sidder alene eller at vi sidder alene og bliver valgt fra og har desværre fornemmelse af hvad valg min mor tager. Men vil hellere julehygge selv og evt invitere nogle ind som ikke har et sted at holde jul, end alternativet. 

Tak for svar og at jeg ikke føler mig som totalt uretfærdig storesøster og at mine tanker er helt ok 

Hvis det var mig så havde jeg valgt at julehygge selv, fordi jeg tror at det vil blive en bedre aften og især for børnene også som kan mærke den dårlige stemning. Men det er så hårdt når det skal være på den måde, og kan godt forstå det du siger med at når hun er alene er det ekstra svært. Min søster har mand og børn selv, dog ser de ikke meget familie da de er blevet uvenner med de fleste, så derfor har jeg det især dårligt overfor hendes unger som nu også fratages deres moster. Men man kan og skal ikke finde sig i alt! 

Jeg håber at du og din familie får en rigtig dejlig aften

Anonym skriver:

Lyder rigtig meget som mig. Tak fordi du delte. Dejligt at det selvom det er hårdt også gør utrolig godt at holde ved valget. 

Jeg har mærket det gode men at det er svært at min mor stadig ønsker at se børnene og skulle føje på det punkt. Det samme galt min søster men derfra jeg virkelig holdt fast bla pga hun er så ustabil pga hendes psyke (bla været indlagt på den lukkede) og også ryger hash (og ved jo ikke om det kun er hash eller hun også tager andre stoffer) tør ikke efterlade mine børn hos hende og hun er på ingen måde en rollemodel jeg ønsker for mine børn 

Den er svær. Jeg har al tænkelig medfølelse for dig og forstår så indgående dine følelser. Samtidig tænker jeg, at din søster jo bestemt heller ikke har det let - hun er jo indiskutabelt alvorligt syg. Det forpligter ikke dig, for du skal også have et liv, der er til at holde ud - men som mor tænker jeg: Ville jeg kunne leve med at lade min psykisk syge datter holde jul helt alene, mens jeg var hos mit andet barn og hendes familie? 

Det er ikke, fordi du har "fortjent" din mor mindre, end din søster har, men når din søster nu er så syg og tilmed ret alene i verden, så forestiller jeg mig, det må være nærmest ubærligt for din mor at træffe et valg, der indebærer, at hendes sårbare barn skal være alene i julen. Jeg kan heller ikke helt blive klog på, om du overhovedet ønsker, din mor er der juleaften næste år, eller om du egentlig helst vil være fri. 

Måske er løsningen, at du indstiller dig på at holde jul uden din mor næste år. At du giver hende valget, men beslutter dig for ikke at se hendes evt. valg af din søster som et fravalg af dig, men et nødvendigt tilvalg af det barn, der behøver hende allermest. Er det en mulighed? 

Mor og meget mere skriver:

Den er svær. Jeg har al tænkelig medfølelse for dig og forstår så indgående dine følelser. Samtidig tænker jeg, at din søster jo bestemt heller ikke har det let - hun er jo indiskutabelt alvorligt syg. Det forpligter ikke dig, for du skal også have et liv, der er til at holde ud - men som mor tænker jeg: Ville jeg kunne leve med at lade min psykisk syge datter holde jul helt alene, mens jeg var hos mit andet barn og hendes familie? 

Det er ikke, fordi du har "fortjent" din mor mindre, end din søster har, men når din søster nu er så syg og tilmed ret alene i verden, så forestiller jeg mig, det må være nærmest ubærligt for din mor at træffe et valg, der indebærer, at hendes sårbare barn skal være alene i julen. Jeg kan heller ikke helt blive klog på, om du overhovedet ønsker, din mor er der juleaften næste år, eller om du egentlig helst vil være fri. 

Måske er løsningen, at du indstiller dig på at holde jul uden din mor næste år. At du giver hende valget, men beslutter dig for ikke at se hendes evt. valg af din søster som et fravalg af dig, men et nødvendigt tilvalg af det barn, der behøver hende allermest. Er det en mulighed? 

Vi er helt enige om min søster er syg, det er som du siger indiskutabelt. Dog er hun noget bedre end da hun blev indlagt, heldigvis. Jeg har det netop pga hendes problemer det svært med disse ting, men ærligt har det altid været sådan og hun er desværre også en som udnytter og manipulerer. De kan stadig ikke finde diagnose eller hvad som er årsag til at hun har behov for medicinen. Hun er selv lidt diagnose jagter og er derfor selv mere i tanker ovre i hypokonder, hvilket jo er en frygtelig diagnose hvis det skulle være tilfældet. Men håber de finder ud af hvad de skal gøre for at hjælpe hende. 

Min mor er jo en anden sag og jeg er desværre også nået til det punkt hvor jeg ikke magter mere. Jeg havde selv et stort dyk sidste vinter og har en diagnose pga det svigt jeg har oplevet pga min mor og må derfor passe på mig selv da jeg er en pleaser. Jeg gør alle andre glade og tilfredse og imødekommer i så høj grad det går ud over mig selv og de har jo også reageret på at jeg laver om på det mønster. At jeg passer mere på mig selv har bla gjort de vendte mig ryggen og ikke ville acceptere at jeg ikke havde så meget overskud og ikke gider alt det ballade og drama der konstant er. 

Min tanke er faktisk også at holde jul selv eller Invitere svigerne.