Eksperthjælp: 2 ,7 år svært ved at falde i søvn og vågner ofte om natten.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

809 visninger
0 svar
0 synes godt om
23. december 2016

Lisbeth Jess

Hej.
Min ældste søn er 2 år og 7 mdr.
Han har altid sovet dårligt om natten, på den måde at han altid har vågnet 5-15 gange pr nat, men vi har bare lige skullet give ham sutten og putte ham godt så sov han videre.

Nu er det dog blevet meget værre den sidste måned. Han vågner om morgenen omkring kl 6, hvilket er fint. Så sover han til middag mellem 12-14 og bliver så puttet kl 19.30. Nu er han bare blevet helt umulig at putte. Han virker på ingen måde træt og ligger og råber og kalder derinde i hvert fald i en time inden han falder i søvn. Han vågner stadig mange gange men nu vågner han med gråd og han kan græde meget længe før han falder til ro igen, så vi skal ofte sidde inde hos ham i halve timer flere gange om natten. Han har en lille lyskæde som han har bedt om at have tændt om natten så det er ikke fordi der er helt mørkt inde hos ham. Når han vågner og græder eskalerer det helt vildt hvis vi rører ved ham, så han er meget svær at trøste.. det virker egentlig ikke som om han er rigtigt vågen hvis du forstår?

Et par gange er det sket at han har sprunget middagsluren over herhjemme hvis vi har skullet noget og så har han selv bedt om at komme i seng mellem 18.30-19 og har lagt sig til at sove med det samme og har så sovet igennem indtil kl 7 næste dag.
Jeg ville egentlig gerne fjerne hans middagslur for han klarer det fint når det er og man kan ikke mærke på ham at han ikke har sovet, men dagplejen vil jo gerne have sin pause så der skal han gerne sove mindst 2 timer som han gør nu. Hvad tænker du? Hvordan får vi ham til at sove bedre?
Det skal siges at vi kører et helt fast putteritual som det har været de sidste 2 år, og vi har prøvet med kugledyne og tyngdepose men uden effekt...



Lisbeths svar

Hej !

Det lyder som hårde nætter for både ham og jer.

Det er et dilemma, for det lyder som om han er klar til at sløjfe middagsluren.

Der er flere ting jeg tror I kan gøre.

Få ham gjort fysisk træt om aftenen, ud på en gåtur i mørket og alle lysene. Leg og løb. Hjemme kan I danse lave gymnastik hoppe, kravle m.m.

Inden han puttes evt massage af hans krop eller nussen af fødder.

Når I putter med det ritual I nu har. Tag evt en periode, hvor I er på en madras ved siden af ham, så I hurtigt kan lægge en tung kærlig hånd på hans bryst og messe beroligende lyde, inden han kommer for langt op til overfladen.

Der findes fantasirejser for de små, som giver en god og tryg indsovning.

Kan være I har juleferie og kan finde en ny rytme.

Jeg foreslår at snakke med dagplejemoderen. Han skal lægges sidst og tages først op, så hans lur indskrænkes.Hun kan stadig nå at få pause, så hun kan få sin mad.

Selvom jeg ikke er tilhænger af at begrænse børns søvn, lyder det som om det med ham er en god ide.

Han skal sikkert snart i børnehave ?

Håber det lykkes med en bedre søvn.

Ønsker jer en glædelig jul og et fredfyldt nyt år

Varme Hilsner 

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.