Hej Gitte
Jeg skriver til dig fordi jeg er desperat og virkelig har brug for noget søvn.
Vores ellers dejlige datter er ved ar udvikle sig til er rigtig lille natmonster. Hun er gået fra st sove 7-9 timer i træk om natten til
Max 3 timer og ofte flere timers gråd om natten når hun er vågen. Hun plejede at komme i bad ved 19-19.30 tiden så en flaske og så i seng som er en vugge ved siden af min seng. Så sov hun der indtil mellem kl 04-06 vågnede hun kl 04 ammede jeg hende i Max 10 min hvorefter hun faldt i søvn i mine arme og jeg uden problemer kunne lægge hende tilbage i vuggen.
Vi har stadig de samme rutiner men nu er hun begyndt at vågne mellem hver 2-3 time, hun har lange skrige ture om natten hvor Intet hjælper andet end vente på hun er skreget færdig. Nogle nætter er det næsten halvanden time. Hun bliver ammet om natten men virker egentlig ikke specielt sulten. Om formiddagen tager hun så gerne 3-5 timer i sin barnevogn hun er jo træt det lille pus.
Hvad filan kan vi gøre?
Hilsen en MEGET træt mor
Lisbeths svar
Hej !
Jeg har fået videresendt dit spørgsmål.
Forstår godt du er træt ,når nætterne er urolige.
Jeg ved ikke hvor gammelt dit barn er, gætter på hun stadig er lille.
Du ammer og hun får en flaske til natten. Flasken er det mon for at bedre nattesøvnen ? Hun sover nogle meget lange lure om dagen.
Jeg tror ,du skal øge din mælkeproduktion om dagen. Selvom det er jul lige om lidt. håber jeg du kan bruge et par dage på at amme hende hyppigt, ca hver 2 time dagen igennem.
Når der produceres mere mælk, vil hun blive mere mæt til natten og hun sover forhåbentlig nogle flere timer.
Når hun vågner,kan det være både mad og nærvær, hun trænger til.. Hav hende i slynge eller vikle i lang tid sidst på dagen, så hun bliver fyldt op med nærvær.
Det er hårdt ,med et lille barn der græder hold hende fast i favnen og snak beroligende.
Jeg vil meget gerne uddybe mit svar har dog brug for lidt flere oplysninger.Hendes alder, hendes fødselsvægt og længde, samt nuværende vægt og længde.
Håber det lykkes med bedre nattesøvn.
Ønsker jer en Glædelig Jul.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér