Så mange skuffelser

Nu har vi prøvet endnu et par måneder(stoppede p-pillerne sidste år i oktober, som kan læses i en anden tråd) og hver gang håber man selvom man siger til sig selv at man skal lade være, da man bare bliver skuffet 

Denne gang var der en ægblære der ikke var forsvundet, vi kunne derfor ikke prøve med menopur igen, heldigvis kunne jeg fint lave et æg og jeg fik ovitrelle til at sætte gang i ægløsningen, da jeg af mystiske grunde har svært ved det selv/er sen til det. Det skulle være på 14. dagen således at der var lang tid til evt. menstruation, min cyklus har været på 26 dage i alt. Jeg fik mål ægløsningstal i fredags med 75 som resultat hvor den i tidligere målinger havde været på 31, så det er jo godt. Vi kom derfor til at sætte forhåbningen op efter noget.

Men i går på dag 24 starter så menstruation, godt nok ikke særlig kraftig men det er ikke implantation eller andet svagt.  Det betyder altså at cyklus er forkortet yderligere. 

Gynækologen vil tale med mig i dag, så jeg forhåbentlig kan blive sat igang med et eller andet selvom vi som tidligere selvfølgelig rammer oven i ferien, da det jo har taget lang tid efter aborten.... Selvom alle sagde det plejer at gå nemt for de fleste efter Missed Abortion, men intet er let her. Min mand har virkelig god sædkvalitet, så det er jo mig der har problemer 

Gyn. foreslår at jeg ved ægløsning starter på at få progeteron tilskud, i håbet om at sinke menstruationen en smule således at der vil kunne være held på et tidspunkt. 

Vi har nu prøvet forskellige løsninger og hver gang tærrer det kraftigere og kraftigere på min mand. Vi havde jo håbet på en tidlig julegave, men det blev heller ikke denne gang 

Vi er er snart ved at give op, men det er svært at acceptere når jeg tidligere har været gravid, selvom det førte til abort. 

Jeg er bange for at vi vil komme til at isolere os fra vores vennekreds hvis vi ikke kommer til at få et barn på et tidspunkt, da det gør for ondt at se på deres glæde ved deres små poder. Man tænker jo at gid det bare var os..... og tvivler på om det kommer på et tidspunkt. Ja jeg ved godt at det ikke er længe men det har været et MEGET hårdt år på denne front. 

Mig1988 skriver:

Nu har vi prøvet endnu et par måneder(stoppede p-pillerne sidste år i oktober, som kan læses i en anden tråd) og hver gang håber man selvom man siger til sig selv at man skal lade være, da man bare bliver skuffet 

Denne gang var der en ægblære der ikke var forsvundet, vi kunne derfor ikke prøve med menopur igen, heldigvis kunne jeg fint lave et æg og jeg fik ovitrelle til at sætte gang i ægløsningen, da jeg af mystiske grunde har svært ved det selv/er sen til det. Det skulle være på 14. dagen således at der var lang tid til evt. menstruation, min cyklus har været på 26 dage i alt. Jeg fik mål ægløsningstal i fredags med 75 som resultat hvor den i tidligere målinger havde været på 31, så det er jo godt. Vi kom derfor til at sætte forhåbningen op efter noget.

Men i går på dag 24 starter så menstruation, godt nok ikke særlig kraftig men det er ikke implantation eller andet svagt.  Det betyder altså at cyklus er forkortet yderligere. 

Gynækologen vil tale med mig i dag, så jeg forhåbentlig kan blive sat igang med et eller andet selvom vi som tidligere selvfølgelig rammer oven i ferien, da det jo har taget lang tid efter aborten.... Selvom alle sagde det plejer at gå nemt for de fleste efter Missed Abortion, men intet er let her. Min mand har virkelig god sædkvalitet, så det er jo mig der har problemer 

Gyn. foreslår at jeg ved ægløsning starter på at få progeteron tilskud, i håbet om at sinke menstruationen en smule således at der vil kunne være held på et tidspunkt. 

Vi har nu prøvet forskellige løsninger og hver gang tærrer det kraftigere og kraftigere på min mand. Vi havde jo håbet på en tidlig julegave, men det blev heller ikke denne gang 

Vi er er snart ved at give op, men det er svært at acceptere når jeg tidligere har været gravid, selvom det førte til abort. 

Jeg er bange for at vi vil komme til at isolere os fra vores vennekreds hvis vi ikke kommer til at få et barn på et tidspunkt, da det gør for ondt at se på deres glæde ved deres små poder. Man tænker jo at gid det bare var os..... og tvivler på om det kommer på et tidspunkt. Ja jeg ved godt at det ikke er længe men det har været et MEGET hårdt år på denne front. 

 

 

 Selvom alt ser håbløst ud lige nu, så bliver I forældre på et tidspunkt, det er bare ikke så nemt at arbejde med tålmodigheden, når betingelserne er lidt hårde.

Rockertand skriver:

 Selvom alt ser håbløst ud lige nu, så bliver I forældre på et tidspunkt, det er bare ikke så nemt at arbejde med tålmodigheden, når betingelserne er lidt hårde.

Nej det tør siges. Vi orker ikke at blive ved og ved. Da de siger at med min mands sædkvalitet vil det ikke give mening med insemination, da det ikke vil give en bedre sandsynlighed. 

Alle omkring os får børn eller siger skal I ikke også have børn snart  Det er ikke alle man har lyst til at inkludere i problemerne. 

Mig1988 skriver:

Nej det tør siges. Vi orker ikke at blive ved og ved. Da de siger at med min mands sædkvalitet vil det ikke give mening med insemination, da det ikke vil give en bedre sandsynlighed. 

Alle omkring os får børn eller siger skal I ikke også have børn snart  Det er ikke alle man har lyst til at inkludere i problemerne. 

Det må være pissesvært og drænende, men selvom du er trist nu, så prøv at fokusere på, at du har været gravid og formentligt blot var uheldig som så mange andre, det kan altså lade sig gøre.

Rockertand skriver:

Det må være pissesvært og drænende, men selvom du er trist nu, så prøv at fokusere på, at du har været gravid og formentligt blot var uheldig som så mange andre, det kan altså lade sig gøre.

Tak, må prøve at finde energi til det igen. Men du har ret det er drænende. Hvis man bare vidste at der gik x antal uger/måneder og så ville den være der, så var man mere rolig 

Åh hvor er det svært. 

Det er ikke let at bevare troen. Om 14 dages tid starter jeg med at få lupitus (hedder de vist) og så må hi håbe at de har den ønskede effekt.  

Det er hårdt at se min mand så påvirket som han bliver hver gang. Vi bevarer det sidste håb indtil der atter kommer menstruation.

de to cykli der kommer nu er vi lidt ude af den daglige trummerum og forhåbentlig giver det pote ligesom de gjorde sidste år.  Med hjælp fra progesteronen kan jeg så forhåbentlig holde på det denne gang