Hvornår begynder han at engagere sig

Ja hvornår. ?  Jeg er gravid i uge 28. Jeg burde Være glad og glæde mig  Men min kærestes manglende interesse for graviditeten gør at jeg har har svært ved at glæde mig. Han har ikke på noget tidspunkt sagt eller vist at han glæder sig over det her lille liv i min mave. Ikkr på noget tidspunkt har han rørt min mave medmindre jeg lige har lagt hans hånd på for at mærke spark fra den lille. Det gør mig ked af det. Jeg er stortset selv afsted til samtlige undersøgelser og nu er jeg begyndt på at lade Vær med at fortælle ham noget for han er alligevel ligeglad.  Jeg har talt med ham om det flere gange og forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg ønsker han er lidt mere med. Men det ændre sig ikke. 

Er der andre der har oplevet jeres mænd sådan?  Vi har begge børn fra tidligere forhold så han ved jo hvad det handler om.  Vores baby er planlagt så det er ikke fordi at han er blevet presset til nOget pga uheld. 

Mænd og maver .. min mand har rigtig svært ved at forholde sig til den ting der ligger der inde .. han er glad og taler positivt om baby men glæder sig mest til at "den" kommer ud . Hans hånd skal også placeres på maven ofte .. 

du kan mærke baby og jeres relation er allerede etableret . 

Jeg ville dog insistere på at han deltog i undersøgelserne af jeres fælles baby, baby ligger i din mave men det er baby  i har lavet sammen og det er 50% også hans baby 

Jeg hopper ikke med på den der med at "det kan mænd bare ikke forholde sig til"... gu kan de så, der findes så mange vidunderlige og engagerede fædre derude, og resten er sgu lidt nogle bøverter!

Om ikke andet må han hanke op i sig selv og tvinge sig til at være en støtte for dig. Let rumpen og tag med til de ting der handler om jeres barns trivsel og fødsel! Jeg ville simpelthen ikke acceptere en manglende deltagelse i et fælles projekt.

Næste undskyldning bliver vel manglende lige deltagelse i den nyfødtes behov, fordi han "ligesom bare ikke kan relatere"? Nix, han havde fået en røvfuld og var blevet bedt om at mande sig op!

Anonym skriver:

Ja hvornår. ?  Jeg er gravid i uge 28. Jeg burde Være glad og glæde mig  Men min kærestes manglende interesse for graviditeten gør at jeg har har svært ved at glæde mig. Han har ikke på noget tidspunkt sagt eller vist at han glæder sig over det her lille liv i min mave. Ikkr på noget tidspunkt har han rørt min mave medmindre jeg lige har lagt hans hånd på for at mærke spark fra den lille. Det gør mig ked af det. Jeg er stortset selv afsted til samtlige undersøgelser og nu er jeg begyndt på at lade Vær med at fortælle ham noget for han er alligevel ligeglad.  Jeg har talt med ham om det flere gange og forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg ønsker han er lidt mere med. Men det ændre sig ikke. 

Er der andre der har oplevet jeres mænd sådan?  Vi har begge børn fra tidligere forhold så han ved jo hvad det handler om.  Vores baby er planlagt så det er ikke fordi at han er blevet presset til nOget pga uheld. 

At han ikke selv tager initiativ til at mærke maven  det synes jeg nu er helt ok. Det gjorde min eks heller ikke da jeg ventede vores søn. Ville jeg ønske han gjorde? Tja men det ligger bare ikke til hans person. Og det accepterede jeg hurtigt. 

Men han var med ved alle scanninger (blev scannet en gang om måneden fra uge 20) og han sad altid klar ved telefonen når jeg havde været ved jordmoder for at høre hvordan det var gået. Han var ikke med til jordmoderbesøgende da vi begge vurderede det ikke var nødvendigt. Men ville han en dag med var han selvfølgelig velkommen. 

Fortæl din mand at han skal tage sig sammen og tage med til undersøgelserne og støtte dig. 

Tag en snak med ham om hvad du godt kunne tænke dig han gør i resten af graviditeten. 

Min mand vidste heller ikke helt hvad han skulle gøre, men vi lavede en slags ritualer med at han skulle sige godmorgen og godnat til maven også. Nogle gange sang han også sange for maven, da den blev større og i den sidste 1/3 del snakkede han også lidt med den når vi alligevel bare så fjernsyn eller lignende. 

Kan kun varmt anbefale at lave forventningsafstemning i ny og næ også til efter baby er kommet ud. Mest for at undgå alt for mange misforståelser som så skal løses når begge måske er pressede på manglende søvn og lignende. 

Håber i finder ud af det. 

Anonym skriver:

Ja hvornår. ?  Jeg er gravid i uge 28. Jeg burde Være glad og glæde mig  Men min kærestes manglende interesse for graviditeten gør at jeg har har svært ved at glæde mig. Han har ikke på noget tidspunkt sagt eller vist at han glæder sig over det her lille liv i min mave. Ikkr på noget tidspunkt har han rørt min mave medmindre jeg lige har lagt hans hånd på for at mærke spark fra den lille. Det gør mig ked af det. Jeg er stortset selv afsted til samtlige undersøgelser og nu er jeg begyndt på at lade Vær med at fortælle ham noget for han er alligevel ligeglad.  Jeg har talt med ham om det flere gange og forklaret ham hvordan jeg har det og at jeg ønsker han er lidt mere med. Men det ændre sig ikke. 

Er der andre der har oplevet jeres mænd sådan?  Vi har begge børn fra tidligere forhold så han ved jo hvad det handler om.  Vores baby er planlagt så det er ikke fordi at han er blevet presset til nOget pga uheld. 

Altså min mand begyndte først for alvor da han stod med barnet i armene, begge gange.  Han havde simpelthen så svært ved at forholde sig til det fordi det "ikke rigtig var der" første gang blev jeg rigtig ked af det fordi vi havde to vidt forskellige indgangsvinkler anden gang vidste jeg at det ikke var manglende lyst men at det vikle komme så snart barnet kom ud.

Jeg hopper heller ikke med på den med at de er i undskyldt fordi de ikke kan forholde sig til det.. Gu er det sikkert svært! Men! Man må ligesom have en interesse i det her barn, man er jo godt klar over at det er en realitet selvom man ikke mærker og føler det på egen krop.. Så kan man fandme også vise engagement. Det skal man. Jeg ville aldrig acceptere andet. 

By the way.. Jeg siger ikke alle - men mange af de fædre jeg kender der ikke var den engageret del af graviditeten, var det ærlig talt heller ikke efter fødslen... Jeg synes det er SÅ vigtigt at fortælle at det her, det er fælles! Og så må han sgu tage med til de i undersøgelser - måske det ovenikøbet kunne få baby til at virke mere virkelig hvis han rent faktisk var der til at høre og se om det hele.. 

Hans følelser må godt være anderledes end dine, men han skal engagere sig i det fælles projekt og støtte dig, der lige nu trækker læsset.

Hvis I var ved at købe hus sammen og han opførte sig sådan - ikke ville tage med ud at kigge på huse, tale med banken, drøfte beliggenhed, antal værelser, osv. - ville man jo droppe projektet.