Brug for råd til mine tanker.

Anonym skriver:

Den har jeg snakket med mange af de andre i mit område om der også har eget barn.

Flere siger man er nød til at favoritisere lidt. Da man ellers kommer til at skubbe sit eget barn væk i frygt for at gøre det.

Vil du hellere have en ældre der i teorien kunne være dit barns bedstemor. Og måske er så gammel i faget at de sætter strengere krav til barnet.

 

Og ser der kommer problemet for mig! At man er nød til at favorisere! Det ville jeg simpelthen ikke kunne leve med! 

Tjah, hende vi har nu kunne være min datters mormor. Cirka 55 år gammel. Hende vi havde før var faktisk yngre. Og det var to enormt gode dagplejemødre, der var enorm kompetente! 

Sprit25 skriver:

Og ser der kommer problemet for mig! At man er nød til at favorisere! Det ville jeg simpelthen ikke kunne leve med! 

Tjah, hende vi har nu kunne være min datters mormor. Cirka 55 år gammel. Hende vi havde før var faktisk yngre. Og det var to enormt gode dagplejemødre, der var enorm kompetente! 

Min datter bliver favoritisere ved at hun bliver puttet sidst og vi mor datter hygger noget mere.

Det er ikke nødvendigvis hende der bliver trøstet først.

Jeg har før passet min søn i samme institution og stue som jeg arbejdede på. Uden problemer. Han lærte at mor også må hygge med de andre børn.

Anonym skriver:

Min datter bliver favoritisere ved at hun bliver puttet sidst og vi mor datter hygger noget mere.

Det er ikke nødvendigvis hende der bliver trøstet først.

Jeg har før passet min søn i samme institution og stue som jeg arbejdede på. Uden problemer. Han lærte at mor også må hygge med de andre børn.

Uden problemer for dig - men måske de andre forældre er uenige. 

Jeg synes det lyder dybt uprofessionelt at man må arbejde på samme stue som sit barn. Det ville jeg stejle over som forældre ligesom jeg som de andre ville fravælge en dagplejemor der passer eget barn. Jeg ville få opfattelsen at man var dagplejemor af nød og ikke lyst. Du må nok vælge om du vil gå hjemme med dit barn eller arbejde og have barnet i institution. 

Jeg synes du skal søge jobbet det koster ikke noget og så samtidig overveje om dagplejemor er drømmejobbet for så skulle du overveje at give det en chance uden dit barn er hjemme. Når folk angiver vejen som forklaring kan det være en dårlig undskyldning - folk er konfliktsky kg vil måske ikke sige at det skyldes dit barn. 

Det kan godt være at du synes Du er nødt til at favorisere din datter lidt for ikke at skade jeres forhold men som mor er jeg ligeglad med jeres forhold jeg vil have den bedste dagplejemor til mit barn.  

Mariehøne123 skriver:

Uden problemer for dig - men måske de andre forældre er uenige. 

Jeg synes det lyder dybt uprofessionelt at man må arbejde på samme stue som sit barn. Det ville jeg stejle over som forældre ligesom jeg som de andre ville fravælge en dagplejemor der passer eget barn. Jeg ville få opfattelsen at man var dagplejemor af nød og ikke lyst. Du må nok vælge om du vil gå hjemme med dit barn eller arbejde og have barnet i institution. 

Jeg synes du skal søge jobbet det koster ikke noget og så samtidig overveje om dagplejemor er drømmejobbet for så skulle du overveje at give det en chance uden dit barn er hjemme. Når folk angiver vejen som forklaring kan det være en dårlig undskyldning - folk er konfliktsky kg vil måske ikke sige at det skyldes dit barn. 

Det kan godt være at du synes Du er nødt til at favorisere din datter lidt for ikke at skade jeres forhold men som mor er jeg ligeglad med jeres forhold jeg vil have den bedste dagplejemor til mit barn.  

Det er vi jo forskellige. Og det er fint at høre din holdning til.

Min ældste på 8 år har også gået i dagpleje og hende fravalgte vi efter 1 måned fordi hun var så gammel at hun så børnene som dine børnebørn. Der var ingen regler ingen fast struktur. 

Tror meget det er en smagssag. Vi er som skrevet 10 ud af 25 som har eget barn hjemme.

Anonym skriver:

Det er vi jo forskellige. Og det er fint at høre din holdning til.

Min ældste på 8 år har også gået i dagpleje og hende fravalgte vi efter 1 måned fordi hun var så gammel at hun så børnene som dine børnebørn. Der var ingen regler ingen fast struktur. 

Tror meget det er en smagssag. Vi er som skrevet 10 ud af 25 som har eget barn hjemme.

Men der er jo forskel på DP mødre. Som sagt har vi god erfaring med de DP mødre, der ikke har børn hjemme. Derudover kan det jo også være et simpelt spørgmål om kemi.

Kære trådstarter,

Jeg er selv dagplejer og har haft mit eget barn hjemme, indtil hun startede i børnehave for 6 måneder siden.

Mange af de bekymringer du har, havde jeg også. Det er et meget intens job at være dagplejer, fordi det foregår i dit eget hjem og du involverer din egen familie og du har meget lange arbejdsdage.

Men jeg finder så mange fordele i jobbet. Den nære kontakt du har med hver enkelt barn og forældre, fordi du "kun" har 4 (eller 5) børn. Du har tid til fordybelse og dine planlagte tiltag. Da jeg arbejdede som pædagog i institution, oplevede jeg ofte, at vi havde alt for travlt og ofte måtte ændre vores aktiviteter, hvis en kollega var syg eller en skulle til møde osv. Det syntes jeg var svært at arbejde med og nu efter jeg er blevet DP, har jeg en hverdag, hvor jeg altid kan lave det med børnene, som jeg planlægger. Selvfølgelig kan der ske ændringer, hvis der kommer en nyt barn, gæstebarn, eller der er uro i gruppen der gør, at det vil være en god ide at blive hjemme. Men så er det for børnene skyld og ikke fordi normeringen er for lille. Jeg kommer ikke hjem fra arbejde og tænker om jeg nu nåede omkring alle børnene i dag. Det VED jeg, at jeg gør nu, fordi jeg har tid til at se og høre alle børnene.

Da jeg var startede op, fik jeg også den følelse af, at det var svært ikke at være den der kunne hente og bringe mine egne børn i skole og BH. Min mand afleverer 2 dage, barnepige 2 dage og farmor 1 dag. Min mand og jeg satte os ned og snakkede det hele igennem, fordele og ulemper, mine drømme, vores børns trivsel i jobbet som dagplejer og vi kom frem til, at vi godt kunne få det til at fungere - vi VILLE have det til at fungere. Flere skriver til dig, at det skulle du have tænkt igennem inden, men det kan man ikke altid. Det er ikke til at vide, hvordan det bliver før man er i gang. Der er i hvert fald flere ting, der først gik op for mig efter jeg var startet. Ting jeg ikke troede ville betyde noget for mig, men som jeg opdagede, at betød noget alligevel. Såsom arrangementer i skole og BH, som jeg ikke altid kan være en del af, fordi jeg har lange arbejdsdage. Jeg forsøger at tage fridage/afspadsering de dage, så jeg kan komme med mine børn. F.eks. har jeg lige haft en fridag, hvor jeg skulle til Luciaoptog med min datter i skolen og en dag med julefest i BH.

Hvis det virkelig er et drømmejob for dig, så syntes jeg du skal give det en chance. Men mærk godt efter i maven, hvad der betyder noget for dig og hvad du kan leve med.

Og jo - det er da fedt at man lige kan sætte en vask over i pausen eller skrælle kartofler eller rydde op i stuen  Det må bare aldrig blive en forventning, da der er dage, hvor et barn ikke sover længe, eller perioder hvor man har et større barn der ikke sover til middag mere.

Jeg vil også sige, at du jo altid kan søge det? og se hvad der sker?  

Hvis du skal til samtale, kan du måske der mærke om det er det rigtige...

Jeg vil så fortælle, at vi også her i området har DP'er som passer eget barn, og det har ikke skræmt folk væk. Dog havde jeg mange betænkligheder ved det.

Og så er jeg enig med de andre om, at det lyder lidt som om det er fordi det er bekvemmeligt for dig. Du nævner meget de praktiske ting i forhold til jobbet. De dagplejere jeg kender, fortæller ofte lystigt om hvor meget de holder af at passe børn osv. Man er i hvert fald ikke i tvivl om, at de virkelig elsker deres job. 

Men tænker så også, at der er man måske også lidt forskellig..  

Hvad med at lave en liste med fordele og ulemper ved hvert job?

Anonym skriver:

Det er vi jo forskellige. Og det er fint at høre din holdning til.

Min ældste på 8 år har også gået i dagpleje og hende fravalgte vi efter 1 måned fordi hun var så gammel at hun så børnene som dine børnebørn. Der var ingen regler ingen fast struktur. 

Tror meget det er en smagssag. Vi er som skrevet 10 ud af 25 som har eget barn hjemme.

Det er jo ikke sikkert det skyldtes alderen det kan jo lige så godt være personlige egenskaber der gjorde hun var sådan. 

Jeg tror bare du er nød til at acceptere at for rigtig mange er det afgørende at du passer dit barn samtidig. Synes faktisk det er skræmmende at 10 ud af 25 gør det. Det synes jeg er dårlig ansættelsesvalg af kommunen. 

Jeg er sikker på enkelte kan få det til at fungere men generelt kan man ikke blæse og have mel i munden. 

Men søg dog stillingen og snak med din mand om du skal droppe at være dagplejemor. 

held og lykke

Anonym skriver:

Jeg brænder for jobbet som dp. Det er det bedste valg job mæssigt jeg har taget. Men det skal ikke være på bekostning af mine egne andre børn.

Hvorfor vil du vælge en fra fordi hun har eget barn hjemme.

 

Det ville jeg, fordi jeg ikke vil byde mit barn at være sammen med en dp, der altid vil favorisere sit eget barn. Mit barn skal have de mest optimale betingelser, og det mener jeg ikke at man som dp vil kunne give med sit eget barn i pasning samtidig. 

Men jeg tænker at det netop ikke er det bedste jobvalg du har taget, når du allerede i opstarten bliver overrasket over at dine egne børn får længere dage,  og at du ikke selv kan hente og bringe. Det må du vel have tænkt over før du startede op? Derfor opfordrer jeg til at søge stillingen, da det kan passe bedre med de ønsker til at dine børn skal have kortere dage