Eksperthjælp: Baby bruger mor som sut hele natten

Linda Stæhr

Hej
Jeg er mor til 2, har en dreng på 4 og sidste skud på stammen er min datter fra 23. Maj, altså 6 1/2 mdr.

Jeg har brug for råd til at få min datter puttet om aftenen, UDEN at jeg også skal gå i seng sammen med hende.
Som det er nu så går jeg i seng med hende kl 20 ca og ligger og ammer hende til hun falder i søvn. Det kan godt tage 45 til 60 min. Nogle gange vågner hun, hvis jeg går ned (savner voksentiden med min mand om aftenen) så kan jeg starte forfra igen. Også tidsmæssigt, hvor det tit er her jeg går i seng.

Hun ligger i min seng hele natten, da hun bruger mig som sut om natten og gerne lige skal spise et par gange. Hun vil ikke tage sutten!

Jeg vil rigtig gerne at min mand og jeg kan putte børnene og sidde sammen uden børnen inden vi selv går i seng. Jeg kan slet ikke se hvordan jeg kan komme dertil.

Hvad kan jeg gør, for at få aftenen med min mand igen og hun kommer i egen seng. Hun skal nødvendigvis ikke på eget værelse endnu.

På forhånd tak.
Karina Jensen

Lindas svar

Kære Karina

Hvor er det fint at du begynder at se fremad og mærker dine behov i familielivet. Det er helt som det skal være! Og skønt at du prioritere dit parforhold. Det er den største gave vi kan give vores børn, at vi holder sammen på parforholdet og dermed familien.

Spædbørns behov

En nyfødt baby har brug for en mor og far, der står på hovedet for det, men som barnet vokser op har det brug for at lære at klare sig selv et lille skridt ad gangen – søvn er et af de første vigtige skridt. Jeg synes det er det helt rigtige tidspunkt, fordi du er klar, og fordi du nok ubevidst mærker at dit barn er klar.

Du er ikke den første der spørger til netop denne problemstilling. Jeg har mødt og kender også personligt en del mødre der ender i baby-bruger-mor-som-sut-hele-natten fælden.

Det første du må indstille dig på er, at hvis du virkelig ønsker en forandring, må du være klar til at trodse dit barns ønske. De fleste mødre, som ikke kan slippe ud af denne natte fælde er ikke virkelig parate til forandringen, fordi deres barn vil protestere.

For umiddelbart kan det virke som babys behov at have adgang til mors bryst hele natten. Men for det første kan det diskuteres, hvor værdigt det er, at reducere dig til en sut, der er til rådighed døgnet rundt… Mon det også er nødvendigt?! Desuden saboterer hele natteroderiet dit overskud til at være en god mor for dit barn resten af dagen.

Og lige her bliver det ofte en ond cirkel: For det kræver kræfter og energi at trodse sit barns krav. Det kræver energi at skabe en forandring i familien. Og hvis man som du ikke har sovet ordentligt i over et halvt år, så er både rationaler, overskud og vedholdenhed på et minimum!

Babys fordele ved forandring

Børn har brug for at lære at falde i søvn selv. Ingen kan tvinge børn til at sove! Men vi kan stå på hovedet for at gøre det lettere for dem. Men det er i sidste ende altid op til barnet selv at falde i søvn. Vi forældre kommer let til at ville gøre for meget, for at vores børn skal falde i søvn. Men vores bestræbelser kan, uden at vi vil det, blive en forstyrrelse for barnets behov for selv at lære at falde i søvn. Her kan det være en fordel at sammenligne med andre børn og vurdere: Har mit barn virkelig brug for den rutine vi har nu, eller ved mit barn ikke bedre?! Du er klogere end dit barn – du kan om nogen vurderes dets reelle behov.

Du kan finde et forskal til hvordan I helt konkret kan skabe forandringen lige her…

Jeg vil ønske dig og din familie alt godt og en dejlig juletid sammen.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

http://ammenet.dk/mit-barn-bruger-mig-som-sut

"For nogle mødre kan det også være en hjælp at tænke på at det er sutten der er tænkt som en erstatning for brystet og ikke omvendt. At ligge ved mors bryst er både mad, tørstslukkende, kærlighed og nærvær, beroligende og hjælp til at falde i søvn - brystet kan altså meget mere end en sut"

Linda... 

jeg er en af de mødre der er i det du kalder "fælden". Jeg ser det dog ikke som en fælde, men som den bedste måde at give mit barn tryghed og nærvær på. Jeg ser min opgave som mor som et livslangt "job" hvor det eneste det består af er at sørge for at mit barns behov er opfyldt. Og det bliver de ved at jeg imødekommer hans behov og ønsker - i dette tilfælde er det trygheden i at sutte om natten og det er fint for mig. Med så små børn, under 1 år, er mor/barn i en helt unik symbiose som barnet ikke skal "vænnes fra" som du skriver det. Det er unaturligt og ikke meningen. 

Derudover finder jeg det absolut ikke nedværdigende at give mit barn det han ønsker. Det ser jeg som min pligt og egentlig også som noget fantastisk - det er da fanstastisi at lige præcis JEG er den han ønsker ALLERmest i HELE verden og at det eneste hans lille hoved rummer er "mor mor mor" og derved mit bryst. Det er da det bedste i hele verden, at føle man er nr 1 i ens barns verden. 

Til slut vil jeg sige til de nybagte mødre der har læst dit svar og artikel - følg jeres hjerter og jeres barns hjerter. Hverken gråd, afvænninger, træninger eller andet er nødvendigt ❤️

Krydserfingre skriver:

Linda... 

jeg er en af de mødre der er i det du kalder "fælden". Jeg ser det dog ikke som en fælde, men som den bedste måde at give mit barn tryghed og nærvær på. Jeg ser min opgave som mor som et livslangt "job" hvor det eneste det består af er at sørge for at mit barns behov er opfyldt. Og det bliver de ved at jeg imødekommer hans behov og ønsker - i dette tilfælde er det trygheden i at sutte om natten og det er fint for mig. Med så små børn, under 1 år, er mor/barn i en helt unik symbiose som barnet ikke skal "vænnes fra" som du skriver det. Det er unaturligt og ikke meningen. 

Derudover finder jeg det absolut ikke nedværdigende at give mit barn det han ønsker. Det ser jeg som min pligt og egentlig også som noget fantastisk - det er da fanstastisi at lige præcis JEG er den han ønsker ALLERmest i HELE verden og at det eneste hans lille hoved rummer er "mor mor mor" og derved mit bryst. Det er da det bedste i hele verden, at føle man er nr 1 i ens barns verden. 

 

Til slut vil jeg sige til de nybagte mødre der har læst dit svar og artikel - følg jeres hjerter og jeres barns hjerter. Hverken gråd, afvænninger, træninger eller andet er nødvendigt ❤️

Jeg er sådan set HELT enig med dig, men husk lige, at Linda svarer på et brev, hvor mor ikke længere trives med det. Jeg tror ikke, hun mener andre, som trives, skal afvænne.

Jeg ammer selv, er flittig læser af ammenet m.m., men man er jo altid nød til at tage udgangspunkt i den enkelte families behov....Og trives mor ikke, kan det jo godt være i alles interesse at finde en løsning derpå.

Linda... 

jeg er en af de mødre der er i det du kalder "fælden". Jeg ser det dog ikke som en fælde, men som den bedste måde at give mit barn tryghed og nærvær på. Jeg ser min opgave som mor som et livslangt "job" hvor det eneste det består af er at sørge for at mit barns behov er opfyldt. Og det bliver de ved at jeg imødekommer hans behov og ønsker - i dette tilfælde er det trygheden i at sutte om natten og det er fint for mig. Med så små børn, under 1 år, er mor/barn i en helt unik symbiose som barnet ikke skal "vænnes fra" som du skriver det. Det er unaturligt og ikke meningen. 

Derudover finder jeg det absolut ikke nedværdigende at give mit barn det han ønsker. Det ser jeg som min pligt og egentlig også som noget fantastisk - det er da fanstastisi at lige præcis JEG er den han ønsker ALLERmest i HELE verden og at det eneste hans lille hoved rummer er "mor mor mor" og derved mit bryst. Det er da det bedste i hele verden, at føle man er nr 1 i ens barns verden. 

 

Til slut vil jeg sige til de nybagte mødre der har læst dit svar og artikel - følg jeres hjerter og jeres barns hjerter. Hverken gråd, afvænninger, træninger eller andet er nødvendigt ❤️

Kære mor, tak for dit vigtige bidrag.

Min rådgivning tager altid udgangspunkt i spørgerens oplevelse.
I dette tilfælde følte mor sig fanget i en situation, som hun selv og familien led under. Det uværdige ligger i føle sig reduceret til en sut af sit eget barn. Disse følelser vil baby helt sikkert mærke som afvisning eller noget tilsvarende, så der SKAL ske en forandring også for babys skyld. Derfor skal mor guides til mod til den forandring hun og familien har brug for, for at kunne trives sammen.

"Forælder-fælden" med at ligge med mors bryst i munden hele natten er kun en fælde for de som føler sig fanget!

Det er ikke min mening at definere dig eller andre som forkerte. Men for denne familie er situation ikke holdbar. Du er interessant nok den første, jeg har været i dialog med, som synes det er skønt at baby ligger med mors bryst i munden natten i gennem.

Ja spædbørn har brug for fuld omsorg for deres behov, men nogle gange er den bedste løsning at mor OGSÅ kan trives og at baby hjælpes til nye rutiner. Fx med en kærlig hånd på ryggen om natten i stedet for mors bryst i munden. Kærlighed kan gives på mange måder. Mødre har ofte en meget fin fornemmelse af deres barns reelle behov (som jeg altid forsøger at tale op) men barnets behov kan ofte stilles på flere måder.

Hvis du OG dit barn OG de øvrige medlemmer i din familie kan leve og trives trives med den natte rutine I har derhjemme, så hold endelig fast i den!

Mit mål er altid Trivsel i familien til barnets bedste. Derfor bliver jeg nødt til at udtrykke min bekymring overfor dit "livslange job" Du skriver: " Jeg ser min opgave som mor som et livslangt "job" hvor det eneste det består af er at sørge for at mit barns behov er opfyldt".

Ja spædbørn er fuldt ud afhængige af, at mor sørger for dets behov. Men med udgangspunkt i din formulering vil dit barn aldrig lære at skulle tilfredsstille egne behov og klare sig selv. Med den formulering af din opgave som mor, vil dit barn vokse op og være afhængig (bl.a. af dig) resten af sit liv!

Selvværd og selvtillid gennem selvstændighed

Børn skal gradvist lære at stille deres egne behov (fx skrige når det er sultent, lære at falde til ro og sove, sige fra og bede om en pause...). Derigennem lærer barnet stolthed, selvtillid og selvværd i at kunne klare sig selv. En mor der nyder at stille alle barnets behov, fordi det er det "allerbedste i verden" handler ikke for barnets skyld.

Barnets skal efter min mening lære at være sin egen 1'er

Ellers vil barnet blive afhængigt, umodent, hjælpeløst og ude af stand til at klare sig selv. Og hvis mor kommer til at stille behovene før barnet rigtig mærker dem, vil barnet ikke lære at reagere på sine egne behov (d.v.s. lære at sige til og fra og kunne bede om hjælp og løse egne udfordringer).

Det bekymrer mig, for da handler projektet snarere om at mor skal lykkes og føle dig nødvendig end om at sikre barnets reelle behov i livet.

Min kommentar her er ment som en tydeliggørelse af en anden forælder-fælde, som vi forældre nogle gange opdager for sent:

Fælden hvor jeg lærer barnet at være afhængigt af mig, fordi der er så skønt at være føle dets hengivenhed.

Det er slet ikke sikkert, at det var det du ønskede at udtrykke, men jeg synes det er vigtigt at uddybe konsekvenserne af den tilgang du beskriver.

Jeg ønsker dig, dit barn, din familie og alle jer andre alt det bedste.

Venlig hilsen Linda Stæhr

Familierådgiver ved Trivsel i familien.dk

Tak for hurtigt svar, Linda! 

Jeg er helt med på at det er for den pågældende familie og selvfølgelig skal de have hjælp og råd når det ikke fungerer for  dem, det er helt klart. 

Mht at heg er den eneste du har været i dialog med, så ja det er faktisk meget interessant da jeg kender en del kvinder og mødre der deler min glæde ved at "bruges som sut", måske de bare ikke har "stået frem" - forstå mig ret. Interessant er det i hvert fald.

og nej det var kkke sådsn min sætning skulle flrståes, jeg er helt enig i dine tanker omkring selvstændighed. Det er svært at formulere tekst nogle gange, men enige er vi om det punkt  

det var heller ikke for at kritisere dig eller betvivle dig, det var blot for at fortælle at vi er nogle (faktisk en ok portion) hvor sut-situationen fungerer Derudover vil jeg også tilføje min søn ikke KUN vil hygge sutte om natten, han vil også holdes om, nusses, bare røres også er det nok tryghed. Men nummer 1 er klart amme. Det er ikke enten eller, som du siger: kærlighed og tryghed kan gives på mange måder.  

Vh 

Linda, Du skriver: 

Barnets skal efter min mening lære at være sin egen 1'er

Ellers vil barnet blive afhængigt, umodent, hjælpeløst og ude af stand til at klare sig selv. Og hvis mor kommer til at stille behovene før barnet rigtig mærker dem, vil barnet ikke lære at reagere på sine egne behov (d.v.s. lære at sige til og fra og kunne bede om hjælp og løse egne udfordringer).

-

Spørgeren skriver at baby er 6½ måned. Hvor henter du faglig hjemmel for at et barn i dén alder skal "lære" at være sin egen 1'er? Og hvordan skal en baby på 6½ måned kommunikere sine behov? (udover gråd) Og løse egne udfordringer? Igen, jeg ved du skriver det er din "mening", men hvad er din faglige hjemmel for at skrive det?

Jeg kender også følelsen af at blive brugt som sut. Og der har været korte perioder, hvor jeg har været SÅ træt af det. Men jeg synes, det er vigtigt at forklare enhver mor, at der ved ethvert ammeforløb vil være perioder, hvor man simpelthen bliver håbløst træt af det.

Det er naturligt, men ikke nødvendigvis "nok" til at man skal ændre hele sin tilgang til barnets behov for at sutte. Det skal man mærke efter i maven, om man virkelig er nået dertil, hvor man ikke magter det længere.

Så små børn skal ikke lære noget. De skal have deres behov opfyldt. Og de behov og barnets rytmer vil ændre sig hundrede gange alene i løbet af det første leveår. Derfor kan det godt være, man er i en hård periode, hvor barnet "kræver" ekstra meget. Men det kan sagtens være en hård periode også for barnet, hvor det netop har brug for det ekstra til at komme ud på den anden side. Og bum, så pludselig vil barnets behov være et andet, og det vil ikke længere have samme suttebehov.

Derfor synes jeg ikke, at det er så sort/hvidt. 

Mit barn er i dag 1,5 år og kan til tider stadigvæk bruge mig som sut om natten. Det har aldrig brugt alm. sut. Kommer igennem perioderne, fordi jeg ved, det ændrer sig igen. Og ved helt lavpraktisk at samsove og sove på alle de tidspunkter i løbet af min dag det overhovedet er muligt. Og ved en allersidste ting; det hjælper ufatteligt at nå til den ro og accept ved konklusionen, at sådan er det bare lige nu.

cfsb skriver:

Linda, Du skriver: 

Barnets skal efter min mening lære at være sin egen 1'er

Ellers vil barnet blive afhængigt, umodent, hjælpeløst og ude af stand til at klare sig selv. Og hvis mor kommer til at stille behovene før barnet rigtig mærker dem, vil barnet ikke lære at reagere på sine egne behov (d.v.s. lære at sige til og fra og kunne bede om hjælp og løse egne udfordringer).

-

Spørgeren skriver at baby er 6½ måned. Hvor henter du faglig hjemmel for at et barn i dén alder skal "lære" at være sin egen 1'er? Og hvordan skal en baby på 6½ måned kommunikere sine behov? (udover gråd) Og løse egne udfordringer? Igen, jeg ved du skriver det er din "mening", men hvad er din faglige hjemmel for at skrive det?

Det med at barnet skal lære at blive sin egen 1'er handler om generel udvikling og er skrevet i et svar til en anden mor i diskusionen om hvorvidt en mors LIVSLANGE formål er at dække alle sit barns behov. Børn skal MED ALDEREN lære at dække egne behov, som moren efterfølgende bakkede mig op i.

Små spædbørn skal have al den hjælp støtte og omsorg vi overhovedet kan give dem.... På den måde lære de at være elsket og dermed blive de deres egne1'ere.

Jeg ønsker dig en god jul. Tak for din bekymring for min udtalelse. Dem tager jeg altid gerne imod.