"Til den trætte mor"
Hej,
et spørgsmål vedr natamning.
Jeg ammer vores datter liggende 2-3 gange hver nat og sover / blunder lidt imens.
I nat faldt jeg dog rigtigt isøvn og vågnede først da min mand et par timer senere kom i seng.
Problemet er at vores datter havde fået sigt vendt om på maven, eller jo nok snarere var trillet derom, da hun var færdig med at die. Normalt bliver jeg liggende på siden, men i søvne havde jeg selv lagt mig på ryggen hvorved hun jo så fik plads til at rulle rundt.
Min mand blev meget ophidset over farligheden i dette, da hun jo normalt ikke sover på maven!
Er det bedst at holde sig vågen mens jeg ammer, det synes jeg jo er hårdt, ell er det normalt indimellem at falde helt i søvn. Jeg kan vel ikke være den eneste trætte mor som dette sker for?!
Mvh
Lisbeths svar
Kære trætte mor!
Du er ikke den eneste, der falder i søvn under natamning. det gør mange. At vågne 2 til 3 gange om natten og skal amme, det er hårdt og man er så træt,
Du bliver sikkert både ked af det og usikker når din mand reagerer, for hvis du nu bare ikke var faldet i søvn.
Der er to forslag til dig.
Hvis du ruller en ble, tæppe eller håndlæde og lægger på hver side af pigen, så bliver
hun liggende og du kan trygt amme uden at være bange for at falde i søvn.
Det andet er , at sidde op, hvis du kan holde dig vågen, så vil hun sikkert spise mer og måske sove længere.
Jeg håber dette vil hjælpe dig.
Mange hilsner
Lisbeth
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk