15 år og graviditet ?

Kære dig

Jeg kan forestille mig som en anden også skriver at ønsket om en baby handler om den ubetingede kærlighed, at have et menneske i dette liv som du elsker og som elsker dig tilbage uden spørgsmål, have nogle som du kan stole på, som du "ejer". Men det er ikke det en baby handler om, baby kan ikke udfylde huller og vil ikke være redningen. En baby kan skrige dine ører ud og du kan opleve en kæmpe tvivl om han/hun kan lide dig, en baby er ikke taknemmelig og bare du elsker så er alt et glansbillede og yndigt. En baby bliver til en to årig der sagens kan sige: mor er dum og du skal gå. En baby ejer dig og ikke omvendt, dine behov sættes på stand-by i en lang periode og du skal give og give også selvom du ikke får noget igen. 

Du er i en situation hvor du for det første er alt for ung, og også hvor muligheden for at blive mor på fuld tid involverer at smutte væk fra dine omgivelser, væk fra dine støtter, væk fra alt du kender og ikke have hjælp i de hårde dage, ikke kunne vende med en voksen hvorfor gør baby sådan og sådan, hvad skal jeg gøre når babybhar skreget 4 timer i træk, tager baby nok på, har baby feber og hvad gør jeg så. Du ville sætte dit dyrebare barn i en potentiel fare for misrøgt fordi du ikke har støtten og tro mig jeg fik mit førte barn da jeg var 28 og havde prøvet meget i livet og alligevel havde jeg brug for støtte, guide til at være mor til en baby. 

Tal med en af de voksne du er sammen med, få en effektiv præventionsform og bed om hjælp med at arbejde med det tomrum som baby skulle komme og fylde ud. Og glæd dig til at du har udfyldt en del af det, har fundet en rolig og en tryghed og ikke mindst en glæde ved bare at være dig som du kan give videre til dine fremtidige børn. 

Bebsen skriver:

Søde dig  jeg har selv været 15 år og anbragt - og for at være ærlig ønskede jeg mig også en baby, og jeg beskyttede mig ikke. Jeg blev gudskelov aldrig gravid, men ønsket om at en lille en tilhørte mig og jeg havde en at elske og tage mig af, fyldte meget i en verden hvor jeg følte mig meget alene. 

Jeg endte dog med at blive 25 inden jeg blev gravid og fik mit barn - og det er jeg kun glad for, jeg var ikke klar og mit barn havde 100% været blevet fjernet hvis jeg havde fået det som 15 årig - eller 20 årig. 

Drop det - for din egen skyld  

Det var da et virkelig godt indlæg og input fra en der selv har stået i ts's sko! 

Til TS jeg tror du skal passe på dig selv og bruge dit krudt på at blive den bedste version af dig selv, så når du sætter et barn i verden så er det sammen med en du elsker og du kan give dit barn den opvækst du drømmer om at give det. Jeg går ikke ud fra at du ønsker at dit barn skal anbringes som du selv er, antager det er grunden til at du overvejer at gå under jorden under en eventuel graviditet. Det lyder ikke godt for hverken dig eller dit barn. Der ud over er det meget få mennesker det lykkedes for at forsvinde helt og det kræver en virkelig god økonomi. 

Pas på dig selv <3

Patriark skriver:

Det lyder som en mega god ide. Skynd dig at få barn, du er ALLEREDE 15 år!! Jeg ved at lande som Sudan, Pakostan og Somalia ikke udleverer folk på flugt. Så der kan du jo tage hen med dit barn.

Det lyder virkelig som en god ide.

Det var måske ikke så dumt. Du skal lige spare et par hundrede tusinde sammen og så afsted til Somalia! En fremragende og meget gennemtænkt plan.

Kære meddebatører

Husk på at I bedste fald har at gøre med en troll - dont feed it! I værste fald med en meget ung pige med problemer, som overvejer at gøre noget virkelig dumt, der kan få helt uoverskuelige konsekvenser. Lad jeres svar være derefter - tiden er vist ikke den rette til sarkasme.

Kære TS

Hvis du oprigtigt mener dine indlæg, bliver jeg dybt og inderligt bekymret for dig. En ung pige som du, der allerede har fået smidt rigeligt af livets problemer i hovedet, har absolut de ringeste forudsætninger for at være en solid og stabil mor - lige nu og måske en del år frem. Det kan ende ganske ulykkeligt for både dig og dit barn - det er simpelthen ikke realistisk!

Man får ikke et barn fordi min er forelsket i sin ungdomskæreste og har "mange ting til fælles", eller fordi man savner kærlighed og synes at babyer er søde. Man får børn når man er et sted i livet, hvor man har tilstrækkeligt med modenhed til altid at sætte sig selv til side, til at forsørge sig selv og have ro, erfaring og modenhed til at stimulere et lille barns behov.

Ja, dit barn vil formentlig blive fjernet - i en kombination af din meget unge alder og dine andre problemer. Og selvfølgelig skal I ikke leve et liv på flugt, synes du selv at set yder som en moden og ansvarlig overvejelse fra kommende forældre?

Du er nødt til at få noget hjælp til dine tanker, før I kommer til at gøre noget meget dumt, som ikke kan laves om igen. Hvis ikke du vil gøre det for din egen skyld, så gør det i det mindste for det barn du drømmer om. Du kan ikke være bekendt at give det en start på livet, som er dømt til at mislykkes.

Pas godt på dig selv!