Nu lufter jeg mine tanker.

Man kan sagtens ha børn og få penge og det kommer meget an på hvilken uddannelse du læser for hvor nemt det er at ha børn imens. Er selv uddannet pædagog og læse til pædagog eller sygeplejerske er det ret nemt med børn imens og man må gerne tage dem med til timerne, lidt svære i praktik perioderne men igen det er det samme som at være enlig mor og ha job. Vil så sige ja de fleste tænker far, mor og barn men hvis ikke det er det du vil skal du heller ikk vi er alle forskellige. Og brænder du for et barn inden for den nærmeste fremtid så er det self det du skal gøre med god samvittighed. Hellere få en doner end at man bliver så desparet at men finder den første og bedste fyr og tager røven på ham, som der desværre er en del kællinger der gør da de ikke tænker lige som dig. Og børn uden en far kan havde det lige så fantastisk og i visse tilfælde bedre barndom end dem med fædre. Så jeg ville sige go for det. Desuden prøvede min mand og jeg fra vi var 21 år vi kunne ikke selv og fik hjælp så hellere tidligere end senere når man føler man er klar 

Blablaa skriver:

•  Jeg har egentlig aldrig før haft lyst til l at få børn, men det sidste halve år er der noget inden i mig som har rykket sig.
  Jeg er 26, single og bor pt. I ungdomsbolig. Jeg studerer også pt.
  Nu lufter jeg mine tanker. Det skal dog nævnes at jeg ikke søger at få barn inden for de nærmeste måneder men 1-2 år ud i fremtiden.
  Igen lysten til at gå børn eller barn er som sagt vokset det seneste halveår. Nærmest brændende, min familie presser også på og spørger om det ikke snart er på tide.
  Jeg er single og har det faktisk helt fint med det, og når min familie presset på, så er det i form af "find en mand og få børn" så jeg går og kigger på mine muligheder med inseminering.
  Det koster jo, og det skal spares op på en su. Derudover havde jeg egentligt regnet med at kunne blive boende i min studiebolig imens jeg tog min uddannelse, men det vil jo ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg bliver gravid. Og jeg får nok ikke sparet nok op til en evt. Indskud til en bolig samtidig med opsparing til inseminering. Hvordan og hvor ledes ville kommunen hjælpe, og vil de overhoved hjælpe hvis jeg har taget valget selv, mod evt et onenightstand. Eller skal jeg bare vente de fire år, blive 30 og gøre det efter jeg har fået en fuldtidsstilling?

Mit hoved er fyldt med massere af forskellige tanker.

Tak fordi i læste med.

Top

Jeg ventede på prinsen på den hvide hest, så jeg fik børn i 30'erne  (og en enkelt som 41-årig, ikke planlagt), det blev til 4 guldklumper.....alle børn vokser nu op med faste rammer, mor og far med fast job, der forsørger familien uden at laste samfundet, fantastiske omgivelser og sund økonomi, kærligt hjem og ro.....jeg læser det som om du har mistet troen på, at det kan ske for dig og derfor bare vil gøre det selv. 

En graviditet og at blive mor er ikke et vedhæng til din nuværende hverdag - det ER hverdag, og så må alt andet vige, hvis det er nødvendigt, hvilket kan betyde, at din uddannelse enten må droppes eller ikke får så godt udfald, som du kunne håbe på, det får konsekvenser for din jobsøgning (jeg har ansat mange), enlige mødre er ikke i høj kurs. Hvis du står som single uden barn, er du i høj kurs, for du signalerer karriere og dedikation. Alene din privatstatus kan således rykke dig frem eller tilbage i prioritetskøen.

Hvad vil du helst? Enlig gravid med risiko for tabt uddannelse eller svagt uddannelsesresultat/mor med jobsøgning på dagpenge/kontanthjælp......eller med stolthed arbejde sig frem til selvforsørgelse og et godt job, for derfor selv at tage et valg for fremtiden, der vil gavne dig selv - men ikke mindst et kommende barn, der ikke selv har bedt om at mangle en far i hverdagen.

Tænk over det....

Blablaa skriver:

Tak for jeres svar
Sagen er at jeg egentlig ikke ønsker mig en mand.

Jeg har det fint med at være mig, er det så forkert at ønske sig et barn? 
Min familie fortæller mig nærmest dagligt at 30års alderen er deadline, og at jeg simpelthen ikke kan være et barn bekendt at få mit første barn som 30årig eller efter de 30år. 

Det fylder jo også en del, at jeg helt sikkert ikke er inde for normen af hvordan en normal familie skal se ud. Nu tænker jeg ikke på min familie, men at jeg vil være single mor, uden  hus mand og volvo. 

Min økonomi er fin normal vis. Det eneste er at jeg værende på SU ikke har råd til at lave en opsparing på 15-20 tusinde til et indskud. Hvorfor er det så, så forkert at spørge kommunen om hjælp til indskudet? Det er jo ikke penge jeg beholder, men som skal tilbage betales. 

Igen, det er ikke at jeg planlægger at få et barn her inden for de nærmeste måneder. Igen jeg laver fremtidsplaner, der går ihvertfald 1-2 år. Skal jo have styr på bolig situationen først. 

Det gør det hellere ikke nemmere at være skruk, når hele ens omgangskreds stort set venter børn eller prøver på at få børn. 

 

Godmorgen.

Jeg fik min datter som 23 årig under uddannelse, nu hun snart 6 og jeg er gået igang med min hf. Hvis du bor i et kollegie så kan man søge om at komme i familie bolig. Man kan godt klare at få et barn når man studere. Vi planlægger vores sidste barn nu her.

Og ja pengene på kommunen er et lån du kan tage hvis du er i rki og ikke kan låne i banken, de vil have man går til baken først og min mening at låne hos kommunen til et indskud, det kan jeg ikke se som et problem.

Du skal gørhvad du føler for og ikke lade dig presse af familie og venner selvom det svært ❤

Du kan ikke få i pose og sæk. Hvis du vil have børn under uddannelse som enlig må du klare dig for små midler. Det er ikke kommunens opgave at hjælpe dig. Heldigvis går vores skattekroner ikke til at finansiere bedre boligere til dig. 

Men slap nu lige af. Drømmen om babyer er lige indtrådt hos dig og nu vil du være enlig mor. Det er altså benhårdt at få en baby selv når man har en partner.

desuden skal du også overveje om ikke barnet som udgangspunkt fortjener en far    Jeg har intet imod donorbørn men synes du skal vente lidt. 

Tak for alle jeres svar Jeg tager det hele ind som overvejelser, og tænker lige mig lige lidt ekstra godt om det

•  Jeg har egentlig aldrig før haft lyst til l at få børn, men det sidste halve år er der noget inden i mig som har rykket sig.
  Jeg er 26, single og bor pt. I ungdomsbolig. Jeg studerer også pt.
  Nu lufter jeg mine tanker. Det skal dog nævnes at jeg ikke søger at få barn inden for de nærmeste måneder men 1-2 år ud i fremtiden.
  Igen lysten til at gå børn eller barn er som sagt vokset det seneste halveår. Nærmest brændende, min familie presser også på og spørger om det ikke snart er på tide.
  Jeg er single og har det faktisk helt fint med det, og når min familie presset på, så er det i form af "find en mand og få børn" så jeg går og kigger på mine muligheder med inseminering.
  Det koster jo, og det skal spares op på en su. Derudover havde jeg egentligt regnet med at kunne blive boende i min studiebolig imens jeg tog min uddannelse, men det vil jo ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg bliver gravid. Og jeg får nok ikke sparet nok op til en evt. Indskud til en bolig samtidig med opsparing til inseminering. Hvordan og hvor ledes ville kommunen hjælpe, og vil de overhoved hjælpe hvis jeg har taget valget selv, mod evt et onenightstand. Eller skal jeg bare vente de fire år, blive 30 og gøre det efter jeg har fået en fuldtidsstilling?

Mit hoved er fyldt med massere af forskellige tanker.

Tak fordi i læste med.

Top

Jeg vil lige sige til at starte med, så har alle deres egen mening. Når der bliver skrevet herinde og jeg synes du skal forholde dig til hvad du selv vil og brænder efter i sidste ende.

At du allerede nu tænker på børn er kun en positiv ting i en "ung" alder. det er godt at du prøver at planlægge og omstrukturere din hverdag og din økonomi til en kommende baby, også på længere sigt. 

At du gerne vil gøre det selv er modigt, og det er ikke alle de vil være enige med dit valg, men man kan ikke gøre alle glade, det vigtigste er igen hvad du føler for. 

Når du er enlig og ønsker barn, kan du gå til lægen og få en henvisning til en gynækolog eller fertilitetsklinik. Derfra kan du vælge at gå i det offentlige regi eller det private. Få private klinikker inseminere gratis (ved henvisning fra lægen) du skal dog selv betale for donor sæd og eventuelt medicin du vil få brug for. Private klinikker arbejder ofte med en eller flere klinikker du kan få donor sæd fra, om det er en åben eller lukket donor kan koste alt Fra 2-9000 kr. afhængig af klinikken, kvaliteten m.m. 

I det offentlige regi, plejer det af og til at væreen lille tand billigere. Der betaler du også selv for sæd og medicin, men beløbet er vist lidt lavere, plus ventetiden i det offentlige kan veksle fra 2-6 måneder.

Vi betaler alle til kommunen m.m. så ja det er alles "hårdt tjene penge" men ingen lægger mærke til om du eller en anden får hjælp til indskud. Hvis det er det du har brug for, så står du selv med penge du skal betale tilbage senere hen og det ved du, som du skriver.

Stereotypen med at man skal være mand, kone, børn, hus og bil er bare ikke alles drøm. Jeg vil sige hvis du drømmer om det og tror på at du selv kan klare livet som enlig mor, så go for it.

Denne besked er ment på den mest positive måde. Jeg prøver ikke at disse folks meninger, eller nedgøre nogen. Jeg vil bare dele min "lille" viden omkring det med dig TS, og det kan være det slet ikke passede til dig det jeg skrev, og at du bare vil have et one night stand. Men hvis du ved hvem faren er hæfter han for barnet også. Det er ulovligt at lyve omkring.

Du kan blive insemineret med sæd fra en ven, der kan han fraskrive sig de forsørger rettigheder der følger med til at være biologisk far, og bare en donor. Hvis man kan kalde det det. Jeg undskylder hvis jeg hat nogen fakta forkerte, men de skulle gerne være rigtige for har selv siddeg med disse papirer  Det kræver en masse papir arbejde da der er 3-5 formularer der skal udfyldes, plus han skal være testet for diverse ting inden insemineringen må ske. Vennen vil så ikke være forsørger, men "bare" en kendt donor.

Jeg vil sige prøv eventuelt at læse på diverse fertilitetsklinikker, og søg på Google. Man kan søge sig frem til utrolig meget omkring sæd fra en ven. 

Jeg håber at noget af dette har kunne hjælpe dig.

Du må have held med projekt baby i fremtiden, håber det lykkedes for dig en dag.