Dagpleje?

Jeg kunne godt tænke mig at høre andres meninger,indput og erfaringer her,især jer som er dagplejemødre

Alexander fylder 6 måneder d. 30/10,men er 4½ uge for tidligt født.Stor af sin alder og meget aktiv og nysgerrig,vi har faktisk ikke kunnet mærke at han er for tidligt født,bortset fra at det indimellem kan blive lidt for meget for ham hvis der er for mange mennesker og for meget larm omkring ham.

Nu har vi så takket ja til en dagplejeplads fra d. 1/11,den ligger 2 min. herfra,og det er ret vigtigt da jeg ikke har bil,så det er mest praktisk når jeg skal hente og bringe.Og vi kunne ikke være sikre på at få en så tæt på igen,så vi sagde ja.
Vi havde så egentlig planlagt at køre ham meget langsomt ind og måske ikke lade ham være der fast før efter jul engang,men nu er vi kommet lidt i tvivl...
Han virker til at være SÅ klar til at opleve noget mere end vores stueHan er meget nysgerrig og meget vild og aktiv hele tiden.Så nu overvejer vi egentlig at han så småt kan begynde at være der nogle timer hver dag når det går godt.
Umiddelbart tror jeg han ville have rigtig godt af det,meeen han er jo ikke så gammel endnu

Og noget helt andet er,at jeg også tror han vil have godt af det på den måde,at han ikke bliver helt så "forkælet".Både min mand og jeg OG hans mormor,som han ser flere gange om ugen,går hjemme og vi forguder ham selvfølgelig allesammen.Altid er det minst 1 voksen over ham til at opfylde hans mindste behov.Og vi begynder så småt at kunne mærke det...Alexander har ikke den store tålmodighed når der er noget han vil,eller ikke vil,og det der med at ligge for sig selv,det er heller ikke altid det lige falder i god jord

Det blev lidt langtAlle kommentarer,tanker og meninger om emnet er velkomment,god weekend,piger...det får jeg i hvert fald,jeg har lige sendt mand og søn ud af døren,op til endnu en bedstemor,til overnatning...aaaaah,hvor skal jeg hygge mig og slappe af,helt alene

Det er jo lige præcis sådan en hverdag en lille baby på 6 mdr. skal have, tryghed, ro, mennesker der elsker ham omkring ham dagen lang....det er derfor han udvikler sig som han gør.
Små børn forkæles ikke, hvis du mener det er negativt...alt det I fylder på ham, gør ham stærk og klar til den store verden, men da ikke endnu.
Jeg må sige at jeg ikke kan forstå at du overvejer at sende ham i dp hvis ikke der er et behov for ham...du, din mand og den nære familie er lige præcis det din søn har brug for og gør ham glad og tryg og de optimale betungelser for at udvikles.
Vent så længe du kan med at sende ham ud i verden alene...oplev verden med ham..fodre ænder, handle ind, gå ture, svømme, synge , hoppe og danse...det er det der tæller..
Knus Eva...

Jeg kan ikke se at det skulle skade ham at starte stille op, måske en time eller to hos dagplejemoderen. Jeg kender flere der startede på arbejde efter kortere tid, mest fordi de så kunne få drømmejobbet. Deres børn blev tvunget til at være der hele dagen. 
Hvis du føler han er klar til det så prøv da. Hvis det ikke går så vent.

Jeg tror jeg helder mest til evas mening...
Hvis I begge går hjemme ser jeg ingen grund ti lat sende ham ud nu.. tænk på han skal i institution rigtig mange år frem, så det er da med at nyde det så længe det er muligt at have ham hjemme..! Jeg havde min datter hjemme til hun var 14 måneder og vil sige da hun blev omkring 1 år, var det ved at være på tide hun kom ud og så andre børn - men så måtte vi jo bare finde en anden måde og gøre det på... nyd det så længe det er muligt - bare mit råd

1000 tak for alle jeres svar,som jeg bestemt værdsætter.
Eva,jeg har slet ikke tænkt på det på den måde,jeg syntes bare at han da måtte kede sig efterhånden,indimellem glemmer man nok at han bare er en lille baby,fordi han er så fremmelig
Det jeg egentlig nok også er lidt i tvivl om er,hvor meget fornøjelse og glæde han har af at være sammen med andre børn allerede.

Jeg må altså også høre om det er jeres behov og få tid for jer selv eller om det er jeres søns? For små børn har ikke behov for de vilde oplevelser uden mor og far, mine børn er først startet i vuggestue da de fyldte 14 mdr og det bliver det samme med vores mindste der nu er 5½ mdr. De har så godt af a være hjemme i trygge rammer så synes det er helt hen i hegnet at sende et så lille barn afsted, når du selv har muligheden for at passe på ham. kh Louise

Altså jeg kan ikke se noget galt i at sende ham i dp, helt ærligt han får muligheden for at være omkring andre børn og lære af dem, når I så alligevel er hjemme kan I jo gøre det korte dage. Hvis vi nu levede i en anden verden og allesammen gik hjemme, jamen så var det da bedst at holde dem hjemme som I netop skriver ved den omsorgs som kun en familie kan give, men sådan er det jo de fleste steder desværre ikke, jeg har ikke et problem med at folk holder deres børn hjemme længe, men tænker mange gange om det mon er deres egne behov forud for ens barns behov for at være omkring andre børn så det kan spejle sig og finde en genkendelse som vi som forældre ikke er i stand til at give helt på samme måde, men det er bare mine tanker... 

Jeg blev selv "tvunget" ud i valget om at sende min 6½ mdr. gamle datter i dp eller pasning i eget hjem, så hun kunne være sammen med mig i min tre mdr. men i sidste ende så tænkte jeg lidt i de samme baner, og havde så også selv oplevet forskellen på hvordan hun var når vi har alene og da vi passede hendes fætter i 3 uger, der er 3 mdr, ældre end hende.. og helt ærligt hun kedede sig.. hun havde brug for andre børn omkring sig.. og ikke fordi jeg ikke kunne aktivere hende ordentlig, men hun kan altså godt se forskel på om det er et barn eller en voksen hun står overfor, og er et meget nysgerrig barn. Heldigvis har jeg kunne komme igang med et studie så hun har meget korte dage i dp, men indtil videre er det bare gået over alt forventning.. og hun er så glad for det, så for mit vedkommende har det været den eneste rigtige løsning for at kunne imødekomme min datters behov, hvis jeg havde valgt at holde hende hjemme havde det været for min skyld. Men alle børn er forskellige og derfor er den ene løsning ikke nødvendigvis rigtig for det anden. Men tænker lidt om de af jer der selv er kommet tidligt i inst. mener I har taget skade eller mangler omsorg fra jeres forældre pga dette??? Bare en tanke, ikke ment som en provokation...

Knuz fra Jane (der selv kom i dp da hun var 3 mdr.)

Ja,det er altså bestemt ikke for vores skyld at vi overvejer det...hvis det er for at få tid alene,så har vi masser af muligheder med tonsvis af bedsteforældre tæt på.Faktisk har vi allerede en ugentlig bedsteforældredag som vil alle nyder

Nej,det er netop,som Nikitas mor skriver,for Alexanders skyld.Vi kan mærke på ham at han ofte ikke virker helt tilfreds med hvad vi kan tilbyde.
Og det ville jo selvfølgelig være kort tid af gangen det første lange stykke tid.

Pernilleh skriver:

Ja,det er altså bestemt ikke for vores skyld at vi overvejer det...hvis det er for at få tid alene,så har vi masser af muligheder med tonsvis af bedsteforældre tæt på.Faktisk har vi allerede en ugentlig bedsteforældredag som vil alle nyder

Nej,det er netop,som Nikitas mor skriver,for Alexanders skyld.Vi kan mærke på ham at han ofte ikke virker helt tilfreds med hvad vi kan tilbyde.
Og det ville jo selvfølgelig være kort tid af gangen det første lange stykke tid.

hvor er han sød... :O)

Vi gør jo allesammen det VI syntes er bedst for vores børn, og jeg har virkelig en rigtig glad pige når jeg henter hende fra dagplejen, og så har jeg undgået at skulle køre hende ind i den periode hvor hun er bange for fremmede og føler sig utryg, men istedet tog det kun 2 dage hvor jeg skulle være der sammen med hende før hun følte sig tryg, istedet kan hun få opbygget et tillidsforhold til at være et andet sted end hos hendes mor inden den fase kommer.. så jeg er fuld ud tilfreds med min beslutning...

Så held og lykke med hvad end I beslutter, og som Berg skriver så kan I jo altid ombestemme jer når I har prøvet det af..

Knuz fra Jane

Nikitas mor skriver:



hvor er han sød... :O)

Vi gør jo allesammen det VI syntes er bedst for vores børn, og jeg har virkelig en rigtig glad pige når jeg henter hende fra dagplejen, og så har jeg undgået at skulle køre hende ind i den periode hvor hun er bange for fremmede og føler sig utryg, men istedet tog det kun 2 dage hvor jeg skulle være der sammen med hende før hun følte sig tryg, istedet kan hun få opbygget et tillidsforhold til at være et andet sted end hos hendes mor inden den fase kommer.. så jeg er fuld ud tilfreds med min beslutning...

Så held og lykke med hvad end I beslutter, og som Berg skriver så kan I jo altid ombestemme jer når I har prøvet det af..

Knuz fra Jane

1000 tak

Ja,det er også med i vores overvejelser,det der med den periode...nu skal vi snart ned og besøge dp,så må vi se hvordan det går