På mandag bliver min datter Lia 10 år, hendes første runde fødselsdag og de første to håndfulde jeg har levet som den Line jeg blev ved hendes død. Jeg ændrede mig på et splitsekund både til det bedre og det værre, og en ting der ændrede sig markant var og er min store taknemmelighed over at få lov at være mor og hver dag mærke varmen i hele kroppen, smilet der kommer snigende selv når jeg er mest træt eller sur når jeg ser mine børn være netop dem, leve livet isen de store bekymringer.
Sidder her i min sofa med den skønneste udsigt: Lias to små lillebrødre i leg, samtidig summer min skønne datters stemme i entusiastisk fortælling om en dejlig dag. Og mig jeg sidder bare og smiler og fik lyst til at vise verden, hvor fantastisk heldig jeg er, hvor glad jeg også kan være selvom der lige kommer et men med.
Så november, jeg ved du skal få mig i knæ, jeg ved jeg skal græde flere gange, blive tung i kroppen, men lige i dag fik du mig ikke bed med nakken for jeg er så forbandet taknemmelig for de 3 levende mirakler og selv om jeg mangler Lia med hver celle af min krop, så kan jeg ikke stoppe smilet og jeg kan med ærlighed sige: ja jeg er lykkelig igen takket være Lias søskende
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
Citér