Eksperthjælp: 11 måneder, mest tryg ved mor, far og dagplejemor.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

613 visninger
0 svar
0 synes godt om
10. november 2016

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth. Tak for dit svar i forhold til min yngste søns madvaner.

Du spørger om han er begyndt at spise i dagplejen. Det er han til dels. Nogle dage vil han gerne, andre dage vil han ikke. Det samme gælder når han skal drikke. Nogle dage spiser han, men drikker slet ikke og der kan også være omvendt.
Umiddelbart har vi lagt mærke til at det hænger lidt sammen med aktivitetsniveauet i løbet af dagen. De dage hvor de er på ture, i hallen, på besøs hos andre, i legestue osv spiser han sjældent. Har de derimod en hjemmedag spiser og drikker han for det meste ganske fint.

Vi oplever dog i stigende grad, efter han er startet i dagpleje, at han viser en stigende grad af sarthed. Han reagerer kraftigt når vi er nogle steder som feks. restaurantbesøg, legeland, familiebesøg osv. Han er pylret når vi er afsted, vil ikke spise og lege, og skal bæres rundt på. Det er det samme i dagplejen, så derfor er de sjældent nogle steder efter han er startet. Når de er i legestue sidder han hos dagplejemor det meste af dagen, og vil ikke ned og lege med de andre.
Samtidig nægter han at blive holdt af andre end mor, far og dagplejemor. Han bryder fuldstændig sammen hvis nogen gør antræk til at ville holde ham. Han er ikke bare mut og "på vagt" han skriger af sine lungers fulde kraft indtil han kommer over til mor, far eller dagplejemor igen. Han vil gerne leges med af andre, så længe vi sidder ved hans side, og de andre ikke rør ved ham..
Jeg synes det er frustrerende, og synes det er voldsomt, også hans alder taget i betragtning. Han tæller for 2 i dagplejen, men de er stadig 4 børn, der kommer bare ingen gæstebørn. Min ældste som går i samme dagpleje stopper 1. april, og planen er at der ikke skal et nyt barn ind, så der kommer til mere ro til lillebror. Det tror jeg bliver godt, og det ser jeg frem til.
Men hvordan håndterer vi det bedst? Hvordan hjælper vi ham bedst.

Da han var 9 mdr udfyldte jeg en sanseprofil på ham, som jeg afleverede til fysioterapeuten. Den viste at han ikke reagerer nok på lydindtryk- hvilket vi godt er klar over, men ellers intet der kan forklare den adfærd som er startet her efter dagplejestart. Derfor skal dagplejemor nu også udfylde en sanseprofil på ham, og så vil fys komme med nogle råd ud fra det... Ved ikke hvad det skal kunne gøre, men jeg håber det kan hjælpe?

Det skal siges at når der holdes hjemmedage og der er ro, opfører han sig som ethvert andet barn, leger, spiser og er glad.



Lisbeths svar

Hej !

Når du beskriver ham, har han meget brug for trygge regelmæssige rammer uden for mange deltagere.

Han skal have god hjælp til at turde blive tryg ved andre mennesker.

Har I mon den pædagogiske konsulent indover.Hvis ikke vil jeg anbefale hun bliver inddraget, lige som din sundhedsplejerske.

Det er fint, de laver en vurdering af ham, det skal dog have en konsekvens i form af en handling. Når det er en fysioterapeut ,skal der trænes med ham fysisk og dermed også psykisk,, det vil bedre hans tryghed .

Der er mulighed for, han kan få støtte i dagplejen et vist antal timer, hvormed han tilgodeses både i  omsorg,tryghed ,struktur og hans lyst til at være med andre.

4 børn i dagplejen giver nok ikke den rummelige tid til ham ,som han har behov for.

I hjælper ham bedst ved at råbe op og bede om hjælp. Du er frustreret og fortår ikke helt hans adfærd ,og er usikker på¨,hvordan I bedst kan hjælpe ham. Det er der professionelle ,der kan hjælpe med,og de skal hjælpe jer med gode værktøjer til jeres lille dreng.

Mon I stadig er tilknyttet OUH ? Ellers er egen lægen en god sparringspartner.

Er jeres dagplejemor mon rustet godt til at passe ham, her tænker jeg på om hun har nogle yderligere faglige kompetencer.?

Håber mine betragtninger kan hjælpe jer til at få bedt om den hjælp der er nødvendig til ham. Så frustrationerne ikke fylder så meget.

Rigtig meget held og lykke med det hele.

Varme Hilsner 

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.