Jeg forstår det simpelthen ikke

Godaften, de damer 

Jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort:

Jeg har igennem mange år forsøgt mig med forskellige hormonholdige præventionsformer - herunder flere mærker af P-piller, mini-piller... og nu har jeg så hormonspiral.

Jeg kunne ikke tåle P-piller og fik derfor mini-piller pga. lavere hormonindhold. Dette hormonindhold var også for meget for min krop, og jeg fik derfor en hormonspiral som sidste hormonholdige løsning. Kobberspiral er der flere grunde til, at min læge har frarådet mig.

Jeg har nu min tredje hormonspiral, da den første satte sig fast i min livmoderhals, og den anden pludseligt "faldt" ud. Denne spiral har jeg haft i 9 måneder, og siden jeg fik den har jeg blødt dagligt. Nogle perioder meget kraftige menstruationsblødninger, medfulgt af meget kraftige smerter og opkastninger. De resterende dage pletbløder jeg, eller lidt mere end det. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde en blødningsfri dag 

Jeg går selvfølgelig til kontrol ved egen læge og har kontroltjek jævnligt på hospitalet, men ingen læger eller specialister har kunnet finde noget, der "synligt" skulle være galt med mig. Ingen kønssygdomme af nogen art, ikke endometriose, ikke PCO S eller andet. 

Det nyeste er, at da jeg ikke har en diagnose, men tydeligt har et "handicap" (i mangel på bedre ord). Jeg er blevet sat i bås som værende " hormonforstyrret", og min egen læge har for nyligt forsøgt at forberede mig på, at det kan have, og højst sandsynligt har, betydning for min fertilitet på sigt 

Da jeg er i fast forhold igennem nogle år, og tilmed bor med min kæreste, forekom det mig naturligt at han skulle have besked herom. 

Min bekymring går på, hvilket også var det jeg fremlagde for min kæreste, at jeg så gerne vil have børn (det vil han også), og virkelig er hunderæd for, at det aldrig skal blive min tur, hvis min hormonbalance og mit underliv fortsætter med at opføre sig som det har gjort, siden jeg trådte ind i puberteten for mange år siden.

Han fastholder, at han gerne vil have børn - men at det slet, slet ikke skal være nu. Han siger "at det nok skal gå". Men hvad hvis det ikke går? 

Mit dilemma går så på, efter denne lange smøre (TAK fordi du læste med), om jeg nogensinde ville kunne tilgive mig selv at vente, når jeg i realiteten ikke ved, om jeg så nogensinde senere får muligheden for at få de børn jeg (vi) gerne vil have? Jeg kan og vil selvfølgelig heller ikke bare "snyde" min kæreste ind i faderrollen, men jeg tror ikke han forstår alvoren og min bekymring.

Mvh. 

En pige i syv sind

Anonym skriver:

Godaften, de damer 

Jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort:

Jeg har igennem mange år forsøgt mig med forskellige hormonholdige præventionsformer - herunder flere mærker af P-piller, mini-piller... og nu har jeg så hormonspiral.

Jeg kunne ikke tåle P-piller og fik derfor mini-piller pga. lavere hormonindhold. Dette hormonindhold var også for meget for min krop, og jeg fik derfor en hormonspiral som sidste hormonholdige løsning. Kobberspiral er der flere grunde til, at min læge har frarådet mig.

Jeg har nu min tredje hormonspiral, da den første satte sig fast i min livmoderhals, og den anden pludseligt "faldt" ud. Denne spiral har jeg haft i 9 måneder, og siden jeg fik den har jeg blødt dagligt. Nogle perioder meget kraftige menstruationsblødninger, medfulgt af meget kraftige smerter og opkastninger. De resterende dage pletbløder jeg, eller lidt mere end det. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde en blødningsfri dag 

Jeg går selvfølgelig til kontrol ved egen læge og har kontroltjek jævnligt på hospitalet, men ingen læger eller specialister har kunnet finde noget, der "synligt" skulle være galt med mig. Ingen kønssygdomme af nogen art, ikke endometriose, ikke PCO S eller andet. 

Det nyeste er, at da jeg ikke har en diagnose, men tydeligt har et "handicap" (i mangel på bedre ord). Jeg er blevet sat i bås som værende " hormonforstyrret", og min egen læge har for nyligt forsøgt at forberede mig på, at det kan have, og højst sandsynligt har, betydning for min fertilitet på sigt 

Da jeg er i fast forhold igennem nogle år, og tilmed bor med min kæreste, forekom det mig naturligt at han skulle have besked herom. 

Min bekymring går på, hvilket også var det jeg fremlagde for min kæreste, at jeg så gerne vil have børn (det vil han også), og virkelig er hunderæd for, at det aldrig skal blive min tur, hvis min hormonbalance og mit underliv fortsætter med at opføre sig som det har gjort, siden jeg trådte ind i puberteten for mange år siden.

Han fastholder, at han gerne vil have børn - men at det slet, slet ikke skal være nu. Han siger "at det nok skal gå". Men hvad hvis det ikke går? 

Mit dilemma går så på, efter denne lange smøre (TAK fordi du læste med), om jeg nogensinde ville kunne tilgive mig selv at vente, når jeg i realiteten ikke ved, om jeg så nogensinde senere får muligheden for at få de børn jeg (vi) gerne vil have? Jeg kan og vil selvfølgelig heller ikke bare "snyde" min kæreste ind i faderrollen, men jeg tror ikke han forstår alvoren og min bekymring.

Mvh. 

En pige i syv sind

Jeg vil sige at heldigvis finder der piller der kan regulere ens hormon balance. 

som min læge sagde er det bedst det er kvinden der er noget med, for det kan man gøre noget ved. Hvorimod at man intet kan stille op med en sædkvalitet. 

Anonym skriver:

Godaften, de damer 

Jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort:

Jeg har igennem mange år forsøgt mig med forskellige hormonholdige præventionsformer - herunder flere mærker af P-piller, mini-piller... og nu har jeg så hormonspiral.

Jeg kunne ikke tåle P-piller og fik derfor mini-piller pga. lavere hormonindhold. Dette hormonindhold var også for meget for min krop, og jeg fik derfor en hormonspiral som sidste hormonholdige løsning. Kobberspiral er der flere grunde til, at min læge har frarådet mig.

Jeg har nu min tredje hormonspiral, da den første satte sig fast i min livmoderhals, og den anden pludseligt "faldt" ud. Denne spiral har jeg haft i 9 måneder, og siden jeg fik den har jeg blødt dagligt. Nogle perioder meget kraftige menstruationsblødninger, medfulgt af meget kraftige smerter og opkastninger. De resterende dage pletbløder jeg, eller lidt mere end det. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde en blødningsfri dag 

Jeg går selvfølgelig til kontrol ved egen læge og har kontroltjek jævnligt på hospitalet, men ingen læger eller specialister har kunnet finde noget, der "synligt" skulle være galt med mig. Ingen kønssygdomme af nogen art, ikke endometriose, ikke PCO S eller andet. 

Det nyeste er, at da jeg ikke har en diagnose, men tydeligt har et "handicap" (i mangel på bedre ord). Jeg er blevet sat i bås som værende " hormonforstyrret", og min egen læge har for nyligt forsøgt at forberede mig på, at det kan have, og højst sandsynligt har, betydning for min fertilitet på sigt 

Da jeg er i fast forhold igennem nogle år, og tilmed bor med min kæreste, forekom det mig naturligt at han skulle have besked herom. 

Min bekymring går på, hvilket også var det jeg fremlagde for min kæreste, at jeg så gerne vil have børn (det vil han også), og virkelig er hunderæd for, at det aldrig skal blive min tur, hvis min hormonbalance og mit underliv fortsætter med at opføre sig som det har gjort, siden jeg trådte ind i puberteten for mange år siden.

Han fastholder, at han gerne vil have børn - men at det slet, slet ikke skal være nu. Han siger "at det nok skal gå". Men hvad hvis det ikke går? 

Mit dilemma går så på, efter denne lange smøre (TAK fordi du læste med), om jeg nogensinde ville kunne tilgive mig selv at vente, når jeg i realiteten ikke ved, om jeg så nogensinde senere får muligheden for at få de børn jeg (vi) gerne vil have? Jeg kan og vil selvfølgelig heller ikke bare "snyde" min kæreste ind i faderrollen, men jeg tror ikke han forstår alvoren og min bekymring.

Mvh. 

En pige i syv sind

Har du prøvet at droppe P piller, spiral mm og så bare bruge kondom ved samleje? Og se hvordan din mens så arter sig.. 

Anonym skriver:

Godaften, de damer 

Jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort:

Jeg har igennem mange år forsøgt mig med forskellige hormonholdige præventionsformer - herunder flere mærker af P-piller, mini-piller... og nu har jeg så hormonspiral.

Jeg kunne ikke tåle P-piller og fik derfor mini-piller pga. lavere hormonindhold. Dette hormonindhold var også for meget for min krop, og jeg fik derfor en hormonspiral som sidste hormonholdige løsning. Kobberspiral er der flere grunde til, at min læge har frarådet mig.

Jeg har nu min tredje hormonspiral, da den første satte sig fast i min livmoderhals, og den anden pludseligt "faldt" ud. Denne spiral har jeg haft i 9 måneder, og siden jeg fik den har jeg blødt dagligt. Nogle perioder meget kraftige menstruationsblødninger, medfulgt af meget kraftige smerter og opkastninger. De resterende dage pletbløder jeg, eller lidt mere end det. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde en blødningsfri dag 

Jeg går selvfølgelig til kontrol ved egen læge og har kontroltjek jævnligt på hospitalet, men ingen læger eller specialister har kunnet finde noget, der "synligt" skulle være galt med mig. Ingen kønssygdomme af nogen art, ikke endometriose, ikke PCO S eller andet. 

Det nyeste er, at da jeg ikke har en diagnose, men tydeligt har et "handicap" (i mangel på bedre ord). Jeg er blevet sat i bås som værende " hormonforstyrret", og min egen læge har for nyligt forsøgt at forberede mig på, at det kan have, og højst sandsynligt har, betydning for min fertilitet på sigt 

Da jeg er i fast forhold igennem nogle år, og tilmed bor med min kæreste, forekom det mig naturligt at han skulle have besked herom. 

Min bekymring går på, hvilket også var det jeg fremlagde for min kæreste, at jeg så gerne vil have børn (det vil han også), og virkelig er hunderæd for, at det aldrig skal blive min tur, hvis min hormonbalance og mit underliv fortsætter med at opføre sig som det har gjort, siden jeg trådte ind i puberteten for mange år siden.

Han fastholder, at han gerne vil have børn - men at det slet, slet ikke skal være nu. Han siger "at det nok skal gå". Men hvad hvis det ikke går? 

Mit dilemma går så på, efter denne lange smøre (TAK fordi du læste med), om jeg nogensinde ville kunne tilgive mig selv at vente, når jeg i realiteten ikke ved, om jeg så nogensinde senere får muligheden for at få de børn jeg (vi) gerne vil have? Jeg kan og vil selvfølgelig heller ikke bare "snyde" min kæreste ind i faderrollen, men jeg tror ikke han forstår alvoren og min bekymring.

Mvh. 

En pige i syv sind

Hvis du gerne vil være gravid nu, så indrøm det for dig selv, men lad være med at skylden på en hormonforstyrrelse, som kan reguleres medicinsk.  

Anonym skriver:

Hvis du gerne vil være gravid nu, så indrøm det for dig selv, men lad være med at skylden på en hormonforstyrrelse, som kan reguleres medicinsk.  

Det var da virkelig et træls svar, på et ellers seriøst indlæg. 

Tascha25 skriver:

Har du prøvet at droppe P piller, spiral mm og så bare bruge kondom ved samleje? Og se hvordan din mens så arter sig.. 

Nej, det har jeg faktisk ikke. Vi har snakket om det, men tror bare vi blev enige om at det var besværligt og dyrt. Min læge har ikke talt om det 

Jeg tror helt ærligt din krop kunne have rigtig godt af en pause fra alt hvad der hedder hormoner. Hvis jeg var dig ville jeg simpelthen få trukket l*rtet ud og så leve med perioden på kondomer Men jeg er også typen der droppede hormonprævention fordi jeg følte at jeg ikke kendte min egen krop og dens naturlige cyklus - og den ville jeg gerne lære at kende Absolut et af de bedste valg jeg har taget i mit liv.

Nå, men for så at svare på din endelige bekymring, så må du jo simpelthen sætte dig ned sammen med kæresten og fremlægge ham situationen som den er. Hvis I sætter jer ned sammen og snakker alvorligt om det, mon han så ikke forstår din bekymring? Ikke dermed sagt at du skal overtale ham til at få børn med dig nu og her hvis I i bund og grund ikke er klar, men i hvert fald bare så han får indstillet sig på at det gerne må ske inde for nærmeste fremtid

Anonym skriver:

Nej, det har jeg faktisk ikke. Vi har snakket om det, men tror bare vi blev enige om at det var besværligt og dyrt. Min læge har ikke talt om det 

Det tror jeg jeg havde gjort.. der kan dog gå 6 mrd før cyklus er nogenlunde normal, men jeg havde klart givet det forsøget

Anonym skriver:

Godaften, de damer 

Jeg vil forsøge at gøre en lang historie kort:

Jeg har igennem mange år forsøgt mig med forskellige hormonholdige præventionsformer - herunder flere mærker af P-piller, mini-piller... og nu har jeg så hormonspiral.

Jeg kunne ikke tåle P-piller og fik derfor mini-piller pga. lavere hormonindhold. Dette hormonindhold var også for meget for min krop, og jeg fik derfor en hormonspiral som sidste hormonholdige løsning. Kobberspiral er der flere grunde til, at min læge har frarådet mig.

Jeg har nu min tredje hormonspiral, da den første satte sig fast i min livmoderhals, og den anden pludseligt "faldt" ud. Denne spiral har jeg haft i 9 måneder, og siden jeg fik den har jeg blødt dagligt. Nogle perioder meget kraftige menstruationsblødninger, medfulgt af meget kraftige smerter og opkastninger. De resterende dage pletbløder jeg, eller lidt mere end det. Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst havde en blødningsfri dag 

Jeg går selvfølgelig til kontrol ved egen læge og har kontroltjek jævnligt på hospitalet, men ingen læger eller specialister har kunnet finde noget, der "synligt" skulle være galt med mig. Ingen kønssygdomme af nogen art, ikke endometriose, ikke PCO S eller andet. 

Det nyeste er, at da jeg ikke har en diagnose, men tydeligt har et "handicap" (i mangel på bedre ord). Jeg er blevet sat i bås som værende " hormonforstyrret", og min egen læge har for nyligt forsøgt at forberede mig på, at det kan have, og højst sandsynligt har, betydning for min fertilitet på sigt 

Da jeg er i fast forhold igennem nogle år, og tilmed bor med min kæreste, forekom det mig naturligt at han skulle have besked herom. 

Min bekymring går på, hvilket også var det jeg fremlagde for min kæreste, at jeg så gerne vil have børn (det vil han også), og virkelig er hunderæd for, at det aldrig skal blive min tur, hvis min hormonbalance og mit underliv fortsætter med at opføre sig som det har gjort, siden jeg trådte ind i puberteten for mange år siden.

Han fastholder, at han gerne vil have børn - men at det slet, slet ikke skal være nu. Han siger "at det nok skal gå". Men hvad hvis det ikke går? 

Mit dilemma går så på, efter denne lange smøre (TAK fordi du læste med), om jeg nogensinde ville kunne tilgive mig selv at vente, når jeg i realiteten ikke ved, om jeg så nogensinde senere får muligheden for at få de børn jeg (vi) gerne vil have? Jeg kan og vil selvfølgelig heller ikke bare "snyde" min kæreste ind i faderrollen, men jeg tror ikke han forstår alvoren og min bekymring.

Mvh. 

En pige i syv sind

Jeg har også forsøgt mig med p piller og hormonspiral, med det samme kaos af virkelig uregelmæssig og ofte konstante blødninger, mange besøg ved læge, specialister. Ingen forstod noget, eller kunne forklare det. Men det eneste der virkede var at bruge absolut ingenting (jo altså kondom) også var der ingenting. Mit kom dog først efter jeg havde fået børn, der gik der total ged i mig åbenbart.

Din krop reagerer dårligt på hormonprævention. Det behøver bestemt ikke hænge sammen sammen med påvirket fertilitet! Især ikke, når der ikke er en diagnose som fx. PCO. 

Før du bliver helt fastlåst på tanken om, at du snart forpasser din sidste chance for børn, så få endnu en snak med din læge - sammen med din kæreste! Og få taget mål til et pessar.