Min søn på 11 måneder har de seneste mange uger sovet meget dårligt. Han vågner og græder. Som regel, kan jeg bare lægge ham ned igen, og så sover han videre efter at have fået sin sut eller en tår vand. Andre nætter græder han rigtig meget, og jeg kan kun få ham til at sove en times tid ad gangen.
Er det normalt - har andre oplevet det, eller er det nogle, der har et par råd til, hvordan jeg giver ham en bede nattesøvn?
Han sover ok om formiddagen. Hans eftermiddagslur er mere usikker, da de ikke altid kan få ham til at sove nede i vuggestuen. De dage må jeg lægge ham i seng kl 18. Når han har sover eftermiddagslur, lægger jeg ham kl 19. Men der er ikke en sammenhæng mellem, hvornår han sover dårligt, og hvornår han ikke har fået eftermiddagslur.
Han spiser som regel lige omkring kl 18. Så det er så tæt på hans sengetid, at jeg er ret sikker på, at han er mær - og det virker ikke helt oplagt at begyndt at give ham grød bare ti minutter efter, han har fået sin aftensmad.
Lisbeths svar
Hej !
Der må være stor træthed hjemme hos jer. et lille barn der vågner og græder flere gange om natten. det slider både på ham og på jer.
Han græder fordi han mærker ubehag, det kan være fysisk .
Her tænker jeg på han ører, han kan have væske i mellemøret, det giver smerter, især om natten.
Han er i vuggestue og sikkert udsat for mange forkølede børn.Han har måske selv været forkølet.
Få ham checket hos en ørelæge , så du får vished om det er ørerne.
Indtil da hæv hans hovedgærde , så meget som muligt, det kan afhjælpe smerterne.
Han er sikkert godt igang med sit tandfrembrud, det kan også afbryde nattesøvnen når gummerne er ildrøde og ømme.
Gummemassage enten med din finger eller en blød tandbørste kan give lindring. Du kan købe bedøvende gel at smøre på gummerne,til afhjælpning af gener.
Hvis han lige er startet i vuggestue, kan det være en reaktion på alt det nye som viser sig ved dårlig nattesøvn.
Håber du finder årsagen, så nattesøvnen igen bliver god for jer alle.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk