Jeg har nærmest mistet forstanden!

Hjææælp, jeg er helt gak gak! Jeg har 2 børn i forvejen fra andet forhold, og nu prøver min kæreste og jeg på fælles barn. De to andre gange har jeg været totally cool omkring PB. Jeg har ikke spekuleret så meget over det - Og det er gået stærkt. i 2. forsøg efter p-pille stop og anden gang var det 1 måned fra beslutningen blev truffet.

Nu sidder jeg i dag og er et sted mellem 3+2 og 3+5. Sagt på en anden måde, ALT for tidligt at teste! Har aldrig kunne teste positivt tidligt. Men trods det er allerførste forsøg, og det potentielt har megalange udsigter, så er jeg som en besat testnarkoman. Jeg kan slet ikke "let it go" og vente tålmodigt til weekenden. For jeg oplever simpelthen så åndssvagt mange symptomer og ting i min krop, som gør mig kuk-kuk.

Mine brystvorter er blevet markant mørkere og peger tydeligt udaf, de plejer være indadvendte.

Det stikker og murer i livmoderområdet.

Jeg får underlige kramper i læggene, det plejer jeg ikke.

Jeg er øm i lænden.

Jeg har meeega humørsvingninger.

Ooog så videre. Jeg plejer ikke opleve nogen af disse ting op til mens, så jeg tænker straks, jeg er gravid, men bliver så vred og irriteret på mig selv, fordi jeg sætter mig selv op til skuffelse. DET ER FØRSTE FORSØG! Slap dog af kvindemenneske, ikke?? Og jeg har i dag taget en test, hvor der var en svaaaaag streg. Så svag, at jeg ikke ville kunne fotografere den, næsten usynlig. Så sikkert bare en skyggestreg. Men straks tænker man..

Er der andre, der har oplevet, at de er blevet lidt gak gak efter opstart af PB? Som ellers normalt er ganske normale rationelt tænkende individer?

oh yeah… 

alt rationale er væk og følelserne råder og fråder . 

Man ser sig selv ude fra og tænker , hvem H er den sindsyge kvinde ;-) sådan er jeg da  ikke, men sådan er vi også . Som  jeg har skrevet i andre sammenhænge , vi er vant til at kunne kontrollere alt , så det at være uden  kontrol og lade natur, tilfældigheder, kemi og krop råde , uden at vi har indflydelse , kan være meget angstprovokerende.

lær at være i det , eller arbejd på og med det 

Falk43 skriver:

oh yeah… 

alt rationale er væk og følelserne råder og fråder . 

Man ser sig selv ude fra og tænker , hvem H er den sindsyge kvinde ;-) sådan er jeg da  ikke, men sådan er vi også . Som  jeg har skrevet i andre sammenhænge , vi er vant til at kunne kontrollere alt , så det at være uden  kontrol og lade natur, tilfældigheder, kemi og krop råde , uden at vi har indflydelse , kan være meget angstprovokerende.

lær at være i det , eller arbejd på og med det 

Præcis, og jeg har altid været enormt stor kontrolfreak. Uvished, ventetid, hvad nu hvis, alle de ting er til at blive kuk af!

Jeg har ingen børn i forvejen, så jeg ved derfor ikke hvor længe min krop er om at blive gravid  Men jeg er virkelig også selv ved at blive sindssyg over at jeg ikke kan kontrollere det og bare må teste og teste for at se om der sker noget. Jeg stoppede for nogle måneder siden på prævention, og er nu i gang med 3. cyklus, ment på den måde at min 3. mens efter p-ring stop nu er 8 dage forsinket.. Min læge siger at jeg bare skal blive ved med at teste og vente på om jeg får mens og må kontakte hende igen, hvis graviditetstestene fortsat viser negativ. Men det er virkelig svært at "bare vente og se" - specielt noget som man virkelig vil og ikke kan styre selv! Og jeg tænker nemlig også "ej slap nu af altså, der kan sagtens gå laaaang tid før den viser positiv og min krop skal jo stadig lige vende sig til at blive 'normal' igen efter præventionsstop". Jeg synes også selv at man bliver meget mere opmærksom på sin krop, når man prøver på at blive gravid, og jeg synes nemlig også jeg har haft symptomer på graviditet (af hvad jeg har læst mig til og hørt fra andre - igen har jeg jo ikke prøvet det før), men det kan jo også lige så godt være fordi at jeg ønsker det så meget og at det bare er indblindning. Virkelig rart at læse at andre også har det ligesådan  held og lykke med det!