Jeg er sådan i vildrede og ked af det.
Min mor har siden jeg var 6 år været alene uden en mand og der begyndte hun at anskaffe mange dyr. Dengang troede jeg det var en hobby, men idag ved jeg det var en erstatning for den kærlighed hun ikke kunne finde. Min egen barndom var meget svær pga min mors angst og psyke og vi havde aldrig rigtig penge og min mor var kontanthjælp inden hun kom på førtidspension, da jeg var omkring 13 år. Hun misbruger penge og køber dyr hun aldrig har haft råd til. Dyrlæger var vi aldrig til hvis dyrene blev syge og det var ganske forfærdeligt.
Idag nærmer min mor sig de 70 år og hendes liv er uforandret. Hun søger stadig nærhed og kærlighed og mødte for nylig en gift mand og det er jo ikke vejen frem. Det giver hende mange skuffelser og hun har stadig mange dyr, men har i perioder skåret i sin bestand med min hjælp og vejledning fordi jeg desparat prøver at få hende til at fortå at både hendes eget og dyrenes liv bliver bedre, hvis hun kun har et par dyr som hun kan overskue. Når alt er betalt har hun mellem 800-1500 kr at leve for og det meste går til fodring af hendes dyr, mens hun selv lever af knækbrød og ost. Hun får aldrig aftnsmad medmindre jeg giver hende nogle af vores rester.
Jeg besøger hende sjældent, men vi ses ofte på gåture og hun kommer hos mig, så ser hende 4-5 gange om ugen. Hun bor under 5 min fra mig. Men hendes dyrs liv er så dårligt jeg ikke magter at se på det og hver gang hun har skuffelser/problemer i sit liv køber hun flere dyr. Hun tror hun bliver lykkeligere af flere dyr, ja en slags misbrug må man vel kalde det.
Jeg har prøvet at hjælpe hende så mange gange. Med at ligge budgetter, hun har en massiv gæld hun aldrig kommer ud af, med at finde nye hjem til en masse af hendes dyr ved at forklare hende hun får mere råd til dem hun har og dyrene får det bedre. Det lykkes tit og sidst fik jeg afsat 4 gnavere for hende og for nylig har hun selv fundet nyt hjem til 2 mere. Men ak efter jeg havde fundet hjem til de 4 gik hun 14 dage efter ud og købte 2 nye. Og efter de 2 andre hun lige har afsat for en uges tid siden, erfarer jeg nu fra min søn der har sovet hos hende i nat på hans ugentlige besøg hos hende, at hun har købt to nye kaninunger, samt selv fået 5 kaninunger på en af sine egen kaninhunner og hun vil beholde en af dem.
Så det er to skridt frem og tre tilbage med min mor og det er et møsnter hun gentager om og om igen og jeg skal dagligt høre på hendes frustrationer over penge og liv, men alt hvad du hjælper hende med går op i røg. Jeg kan ikke ændre på noget, men er holdt op med at låne hende penge for det er skruen uden ende, men er snart der hvor jeg overvejer at melde hende til Dyreværnet. Men det er jo en forfærdelig ting at gøre. Men omvendt er det grusomt at se dyr der går rundt i alt for små bure/kasser, de kommer aldrig ud, får ikke mad og hø nok eller strøelse. De er i dårlig foderstand og når de bliver syge må de dø uden behandling/aflivning og jeg kunne skrige over jeg ikke kan hjælpe hverken dem eller min mor.
Min mor er ikke ond og donerer gerne penge til nødlidende dyr selvom hun egentlig burde bruge de penge på sine egne dyr, men hun har helt misforstået sin godhed mod dyr. Hun vil så gerne hjælpe dyr, men anskaffer flere end hun kan magte og jeg føler mig så ond når jeg overvejer at melde hende, men ser snart ikke anden udvej. Hun har haft et hårdt liv med voldelige, alkoholiske mænd og har en sjælden lidelse der gør hende ude af stand til at rengøre sit hjem ordentligt og derfor lever hun også ganske uhygiejnisk sammen med sine dyr. Jeg har talt med hende helt direkte om hendes livsførelse og hun ved godt hun gør noget forkert og derfor synes jeg det er utilgiveligt hun ikke stopper det, også selvom hun selv har det dårligt og sikkert har en form for misbrug.
Hvad pokker skal jeg gøre? Mine tre ældre søskende ser hun ikke, de vil slet ikke have noget med hendes problemer at gøre og de har overladt hende til mig. Så føler ansvar, da jeg også var alene med hende som barn. Mine søskende har en anden far der havde forældremyndigheden over dem. Så jeg var hele hendes liv og føler jeg svigter her, men er bare så magtesløs overfor det her.
Hvad gør man? Lader hende og dyrene leve sådan og lukker øjnene for det eller melder man hende, så Dyreværnet kan gribe ind. Hun bor i en 1-værelses lejlighed med 1 kat, et sted mellem 15-20 gnavere, kaniner og marsvin er det, samt en del fugle. Og lige nu overvejer hun at anskaffe en kat mere. 
